I dag d, 11/11 kl. 5.00 kom vi tilbage fra minoritetstrekking i Sa Pa, saa derfor vil vi nu give jer et lille indblik i hvad denne trekkingtur har budt paa af oplevelser. Den sidste del af turen var desvaerre knap saa fantastisk da Jacob fik daarlig mave paa toppen af et bjerg. Ikke saa spaendende og det har vaeret nogle meget haarde dage for ham.

Trekkingturen i Sa Pa startede med at vi blev koert med et look alike "westerntog" op gennem bjergene 300 km nord for Hanoi. 9 timer senere og en rigtig ringe nats sovn (det gamle westerntog knirkede og bragede hele turen) blev vi hentet af vores guide som korte os op i bjergene til et minoritetsmarked. Da vi stod af bussen modte der os et mylder af minoritetsbefolkningen, som havde de smukkeste og mest farverige dragter vi nogensinde har set. Det var virkelig fantastisk fascinerende. Markedet i sig selv var dog til vores store skuffelse meget turistet, og der stod det virkelig klart for os at vi som nysgerrige turister selv er med til at odelagge de smaa ode minoritetssamfund rundt omkring i verden, og ikke mindst her i det nordlige vietnam.

Efter at vi havde faet stillet vores nysgerrighed korte vi paa tilbagevejen forbi den Kinesiske graense, men der var nu ikke den store forskel at se, saa vi spaenede hurtigt videre af de hullede bjergveje indtil vi naede til Sa Pa. Her blev vi indlogeret paa et rigtig hyggeligt hotel "Cat cat", hvor vi overnattede indtil naeste morgen hvor den laenge ventede trekkingtur skulle paabegyndes.

Trekkingteamet bestod af vores guide Nam, som umiddelbart med hans lilla paraply i haanden, et par flade sko og en udslidt brun laederjakke, ikke saa ud som den store trekkingekspaert. Senere viste det sig at han faktisk havde besteget Vietnams hojeste bjerg. Ud over os var der en anden dansker, Anders, som vi skulle folges med de naeste 3 dage.

Det smukke landskab og de tusindevis af trapper af fascinerende rismarker prydede vores ojne. Denne fascination blev dog dampet en smule, da der paa hele denne dag gik en flok af bitte smaa minoritetsdamer i haelene af os i haab om at kunne tjene lidt kroner paa os. Da vi i stegende hede og 5 timer senere ankom til vores homestay, blev vi igen overrasket. Vi havde nok forestillet os at vi rigtig skulle bo hos de lokale og sove blandt husdyrene, men hjemmet var godt udsttyret med TV, parabol, Pool-bord, WC med skyl og et brusebad.

Denne skuffelse blev hurtigt skyllet ned med et par lokale ol, sammen med vores danske kompagnon Anders og saa var det glemt. Om aftenen blev der serveret smaa laekre vietnamesiske retter samt en masse hjemmebrygget risvin, som smagte ad pommern til. Sammen med en Hollandsk fyr og et midaldrende par fra Australien, hyggede vi os til vi var godt berusede.

Naeste morgen viste det sig at Jacobs mave begyndte at lave unoder, men staedig som han jo er begav han sig alligevel afsted paa trekkingsturens 2. dag, men det skulle han aldrig have gjordt. Efter at have kaempet sig igennem de smalle og til tider meget stejle stier, maatte han pludselig forlade os med en toiletrulle i haanden. Da han kom tilbage havde et par born haft den fornojelse at se paa jacobs hvide bagdel, og det har vi grint meget af siden.

Jacob blev noedt til at afslutte turen, og blev kort til det 2. homestay, altimens Anders og Rikke fortsatte den smukke trekkingtur. Det var en rigtig haard dag for os alle. Efter 16 km trekking og en rigtig stejl nedstigning paa 1 times tid, ankom vi endelig til 2. homestay. Til drengenes store glaede blev dagen afsluttet med fodbold i fjernsynet - Vietnam mod Thailand.

Naeste morgen var jacobs helbred dog ikke bedret, saa han blev kort paa motorcykel oppe paa et bjerg hvor vi senere skulle hentes i en Jeep og tilbage til Sa Pa. Nam, Anders og jeg tog lige 1 times meget stejl gaatur op af det bjerg hvor vi skulle modes med Jacob. Vi blev kort tilbage til Sa Pa hvor guiden Nam koebte noget diarre-medicin (vores medbragte Imodiom hjalp overhovedet ikke) og ellers stod den bare paa afslapning inden turen igen gik mod Hanoi.

Det var noget af en lang smore, og hvis nogen er jer af faldet af undervejs er det selvfolgelig beklageligt. Vi er ikke ude paa at traette jer, men er bare saa fortaelle lystne omkring alle de skonne oplevelser vi suger til os. Jacob er d.d. i bedring og haaber at vi om nogle dage kan drage videre paa vores eventyr i Vietnam.

De naeste hovedpunkter: cykeltur i naturen 30 km udenfor Hanoi, og paa lordag tager vi 3 dage til Halong Bay bugten.

Tak for alle de dejlige hilsner herinde og paa vores mail. Det er virkelig skont at hores nyt hjemmefra naar man er paa eventyr ude i verden.

Mange knus fra Jacob og Rikke