Profile
Blog
Photos
Videos
Her kommer en lille fortsaettelse fra opdateringen igaar....
I Phnom Pehn manglede vi at se Pol Pots efterladenskaber fra den grusomme massakre der haergede landet fra 1975 til 1979 hvor hans syge parti regerede landet og naermest udryddede alle veluddannede cambodianere. Vi tog derfor ud til Killing Fields, som var det storste udrydelsessted hvor mange tusinde (born, kvinder og maend) mistede livet efter at have gennemlevet grusom tortur. Det forste vi lagde maerke til var en hoj bygning. Da vi kom taettere paa kunne vi se at bygningen var et monument fyldt med kranier. Kranier der kigger ud over landskabet og alle de massegrave der i 80'erne blev fundet derude. Det var virkelig et grusomt syn og da vi gik rundt blandt massegravene blev vi fortalt at der efter regntid bliver ved med at komme tojrester op ad jorden. Forst derefter lagde vi rigtig maerke til, at der la iturevne tojrester over det hele. Det er ubeskriveligt ubehageligt at staa midt i al den grusomhed, og kigge paa alle de skelletter og massegrave, men samtidig er det jo en del af Cambodias historie, som man ikke maa glemme.
Vi tog ind til byen igen for at gore stop ved den skole, som Pol Pot i sin tid lavede om til et faengsel. Et faengsel hvor utallige cambodianere blev tortureret og slaet til doede. Flere af rummene var fyldt med billeder af de ansigter, som helt sikkert har endt deres dage ude i Killing Fields. Det er saa frygteligt og det risler koldt ned ad ryggen ved tanken om alle de kranier, der kiggede paa os ude ved massegravene....hvad har disse "ansigter" ikke oplevet?
Cambodianernes taenker dog ikke saa meget tilbage paa denne tid, de taenker fremad og det kan man tydeligt maerke. Deres evigt smilende ansigter og hoje humor viser ingen ar fra fortiden, og deres buddhistiske tro har helt sikkert vaeret en stor hjaelp til at komme videre.
Naeste dag gik turen mod Kratie, som er en lille by der ligger med udsigt til Mekongfloden. Vi ankom hen paa eftermiddagen og traengte bare til noget at spise. Vi fandt et hyggeligt guesthouse og lige inden vi fik serveret vores mad saa Jacob en rotte. Ikke spor laekkert, men sulten overmandede os og nudlerne gled langsomt ned. Derefter opdagede vi at vores "fan"(ventilator) kun kunne blaese for fuld skrue, og efter flere smaaforkolelser synes vi ikke det var vildt fedt. Saa vi fik nogen til at se paa det, men det endte med at maette laene en anden "fan", som de saa lige ville have 1 $ for. Vi synes ikke at det kunne vaere rimeligt og det endte med at vi pakkede vores ting og fandt et andet sted at bo som var meget bedre og med udsigt over floden (7$ pr. nat) .... de skal sku ikke rende om hjorner med hr. og fru. DK.
Den anden dag i Kratie bod paa en rigtig skon cykeltur paa en lille hyggelig o midt paa Mekongfloden. Vi gik ned til faergen, som egentlig bare bestod af en long-tail baad, og vores cykler blev smidt paa baaden og efter kort tid var baaden fyldt op med lokale, som tydeligvis syntes vi var morsomme. Oen var helt fredelig og fantastisk hyggelig. Vi cyklede forbi de smaa lokale huse og alle folk hilste og smilede. Nogle lokale var i fuld gang med at hoeste korn og andre slappede af i haengekojer og snakkede med naboen. Igen er det bare fantastisk at komme helt taet paa befolkningen og vi nod det i fulde drag
I dag (d. 8/12 09) har vi vaeret paa cykeltur ud til et sted hvor man kan se ferskvandsdelfiner. Igen en fantastisk tur, hvor vi fik set delfiner der kom svommende i flok, kun ca. 20 meter fra os.
Imorgen gaar turen videre til Laos, hvor vi starter ud ved "4000 oers land" og efterfolgende tager vi nok paa trekking i omraadet ved Savanhsakket, som ligger nogle hundrede kilometer oppe i Laos.
For at afslutte forrrige opdatering ang. Rikkes farfar saa har han nu faet fred. Det har selvfolgelig vaeret utrolig svaert, men jacob har vaeret en utrolig god stotte. Livet maa gaa videre og vi er nu ved at vaere ovre den vaerste sorg, og i farfars aand ser vi lyst paa tingene og kigger fremad.
Vi har det godt og glaeder os til snart at faa en masse julehilsner fra DK :-)
Knus fra Jacob og Rikke
- comments