Profile
Blog
Photos
Videos
(Jeg skrev dette blogindlaeg i tirsdags, men internettet har ikke helt ville samarbejde, saa det kommer forst op nu.. - og igen, man skal vaelge et billede, og jeg har ikke selv taget det :) )
Saa kom tiden for bestigningen af Mount Kenya! ;)
Vi lagde ud lordag morgen med at leje vores manglende udstyr i Nanyuki - for mit vedkommende sovepose, hue og vanter. Derefter korte vi til gaten ved Mount Kenya National Park og startede opturen. Det var jo helt sindssygt haardt! Vi haev alle sammen efter vejret, hvilket vi giver den tynde luft i 2600-meters hojde skylden for. Det var samtidig virkelig varmt, men vi gik heldigvis i noget regnskovslignende til at starte med, saa nogle enkelte steder var der skygge.Vi gik 9 km. den forste dag, for vi naaede Old Moses i 3300 meters hojde (det forste overnatningssted). Det var nogle smaa, meget utaette hytter, men maden var overraskende god! Den havde vores baerere slaebt hele vejen op af bjerget.. Natten var dog sindssyg kold, og jeg vaagnede ret tidligt med kvalme, svimmelhed og hovedpine = tegn paa hojdesyge. Det kunne saa ogsaa kaedes sammen med at jeg allerede dagen for, havde haft haevede arme og haender, saa min urrem skulle spaendes to huller ud xDDet betod saa at jeg lagde staerkt ud om morgenen med svimmelhed osv. efter ca. 200 meter - skont! Saa er vejen ligesom banet for en god tur ^^ De syv andre som jeg var af sted med var nu super sode til at hjaelpe. Jeg var den eneste der led af hojdesyge, saa de andre havde et vist overskud til at hjaelpe. Specielt da jeg gik fuldstaendig dod paa en af bakkerne og troede at jeg skulle braekke mig, traadte en af de andre til og bar min taske (plus sin egen!) op af bjerget. Han havde det saa ogsaa ret daarligt bagefter :SSpecielt her anden dag fik vi set nogle sindssygt flotte udsigter - vejret var helt klart og man kunne se virkelig langt omkring. Da vi ved 5-tiden om aftenen naaede frem til Shelton i 4200 meters hojde efter 14 km., havde ingen af os mere luft. Vi var fuldsstaendigt udmattede, og alle var parate til at gaa i seng uden aftensmad - specielt fordi vi skulle op kl. 3 om natten for at klatre det sidste stykke op til toppen. Allerede da vi vaagnede var et par stykker af os daarlige, paa trods af at vi havde fyldt os med hojdesygepiller. Vi startede opturen (uden tasker), og rimelig hurtigt var vi to der blev saa daarlige, at vi var nodt til at vende om. Det var SAA surt! Nu var vi gaaet hele denne vej, og saa klarede vi ikke det sidste stykke.. Jeg var temmelig bitter da jeg maatte kravle ned igen, ledt af den ekstra guide; men paa den anden side er det ikke saa hensigtsmaessigt at lege bjergged, naa man er saa svimmel at man hele tiden skal have en haand paa jorden for ikke at falde :( De andre seks naaede dog toppen, og tog nogle virkelig flotte billeder. De kunne desvaerre ikke se Kilimanjaro, men lidt sol var der vist. Vi brugte hele mandagen paa at gaa ned fra bjerget, og der var mildest talt ingen energi tilbage! Men ned kom vi, og vi var hjemme paa Daraja omkring kl. 20.Nu lyder det sikkert umiddelbart som en super daarlig tur (og den folelse skal jeg ogsaa lige over), men jeg er sikker paa at naar jeg bliver lidt mere frisk, saa vil jeg taenke paa det som en fed tur Vi har i hvert fald laert hinanden rigtig godt at kende, og vi er de sammen som skal paa safari i Nakuru i naeste weekend, saa der skal bare slappes af :D
Udover denne tur gaar det super godt! Jeg har dog ikke mere tid, for nu skal vi ind og planlaegge nogle kampagner, som I bliver udsat for naa vi kommer hjem til Danmark til sommer. Jeg skriver noget mere senere.Knus Rikke
- comments