Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi sagt farvel til skønne Vietnam og er ankommet til Bangkok i Thailand.
Vi havde en enkelt dag i Ho Chi Minh City/Saigon, hvor vi nød den sidste tid i Vietnam med bådtur, gåtur i byen, lækker mad og ikke mindst frozen yoghurt, som vi er blevet helt vilde med ;)
Vi ser tilbage på tre fantastiske uger i Vietnam, som har budt på masser af gode oplevelser (og få dårlige). Vietnam er først og fremmest motorcykel-land. Fortovene er nærmest forbeholdt motorcykler, hvilket nogle gange gjorde det lidt svært at komme rundt på gåben.
Udover det er Vietnam karaoke-land, da der er karaoke på nærmest hvert gadehjørne, og der findes hele gader nærmest udelukkende med karaoke-barer. Til vores stooooore fortrydelse, begav vi os ikke ind på én og gav et lille nummer, men det må blive en anden gang ;)
Derudover er alt happy. Der er happy hour alle steder og hele tiden, på restauranter, barer, spa og souvenir-butikker.
Der er happy-water (risvin), happy-room (toilet), happy-bus, happy-bridge, you name it - der kan sættes happy foran alt!
Vietnamesere er rigtigt søde og venlige, desværre mest, når de skal være det, såsom på hotellerne. Vi oplevede tit, at mange bare var søde, fordi der så var en skjult agenda, som ofte betød, at de ville sælge os noget. Det gjorde os lidt mistroiske over for dem. Men alt i alt var de fleste meget flinke. De var enormt nysgerrige omkring os vesterlændinge, og specielt da Amanda var på hospitalet, oplevede vi, hvordan alle stirrede og spurgte meget ind til os, men samtidig oplevede vi heldigvis også dér, at folk bare kan være venlige uden en skjult agenda. Så på den måde var det en rar oplevelse!
Vietnameserne (og thaierne) er vilde med hvid hud, så de dækker sig overalt, når de går udenfor. De har masker for munden, lange handsker, store sweatshirts og strømper i klip-klapperne (selvom det er 30 grader og solskin)!
Vi forstår det ikke, men vi vil vel alle have det, vi ikke har eller kan få ;)
Mændene er så vilde med lyshudede, at Rikke (i særdeleshed grundet den lidt lysere hudtone og det lyse hår) flere gange blev forsøgt giftet væk til de små vietnamesiske fyre (det var mor Jette derhjemme dog ikke helt tilfreds med - we wonder why??) ;)
Alt i alt ser vi tilbage på tre dejlige uger med både regn, sol, spændende oplevelser, hyggelige, glade mennesker, masser af sightseeing, hospitalstur og heldigvis også til en enkelt strandtur eller tre :)
Vi har haft det skønt, og vi er glade for, at vores rejse ikke er overstået endnu, selvom vi savner alle derhjemme i Danmark (lidt i hvert fald) :D
Vi ser meget frem til at se alt, hvad Thailand, Laos, Cambodia og Bali har at byde på!!
- comments
Vibeke Det er så hyggeligt at følge med på sidelinien via denne blog. I sidste weekend var vi i Molde, lørdag var vi ude at køre på,Atlanterhavs vejen til Chrsitanssund, hvor vi ikke fandt færgen til Grib, en ø langt ude i Atlanterhavet. Søndag vandrede vi og erfarede at der stadig var en del sne på fjeldene. Og i den kommende weekend er vi i Hellerup for at fejre Williams konfirmation. Ha det.
Amanda & Rikke Det er dejligt, at I sætter pris på bloggen. Det lyder som en skøn weekend i Molde. Godt at høre, atIi har det godt. Endnu en gang stort tillykke til William :-) Knus