Profile
Blog
Photos
Videos
Føj for dælen hvor tiden flyver af sted, så gik der lige 3 uger siden sidst! Ugerne er egentlig forløbet ganske stille og roligt med hverdagen på universitetet og med vennerne i Qingdao. I hverdagen går vi jo i skole og vores kinesisk bliver heldigvis bedre og bedre. Jeg selv er jo en af dem der er startet helt fra bunden, men det er fedt at opleve, at man nu så småt kan begynde at begå sig på kinesisk, det gør jo det hele meget sjovere. I denne uge har vi midt-vejs-eksaminer, så der skal vi til prøve i alle 4 "fag": Grammar-, writing-, speaking- og listenclass. Jeg tager det nu helt stille og roligt, og minder mig selv om, at jeg jo kun er her for sjov Det er dog ikke lige let hele tiden, da f.eks. vores Grammar-test i morgen er helt væk fra vinduet. Alt er formuleret med kinesiske tegn og vi må kun skrive med kinesiske tegn, så vi har ca. 300 tegn, som vi skal huske udenad! Men igen: jeg tror vist bare jeg tager det helt stille og roligt!
Weekenderne går med nogle gode byture bl.a. på KTV (kareoke-bar), som de godt kan lide herude. Jeg må indrømme, at det faktisk er skide sjovt, selvom jeg nok var lidt skeptisk i starten! I denne weekend har det jo været Halloween, så det skulle jo også selvfølgelig fejres og der var endnu en anledning til lige at se Qingdao efter mørkets frembrud. Lørdag nat var vi altså til Halloween-fest på en bar der hedder LPG. Jeg havde lånt en bluse af Jaimi, så jeg kunne klæde mig ud som en Ninja. Jaimi var udklædt som "bad-angel" med de sygeste falske øjenvipper jeg nogensinde har set. Det var fedt og vi gav den gas.
I denne weekend brugte jeg min lørdag på at besøge et bjerg der hedder Laoshan, lige ved Qingdao, sammen med min onkel og min kusine. Vi gik op ad bjerget på trapper og det var en hel fantastisk, smuk natur og utrolig dejlig stilhed vi mødte der. Det var skønt at komme lidt væk fra storbyen og alle bilerne og ud i noget natur hvor luften virkelig er ren og der ingen larm er. Vi vandrede rundt i nogle timer og nød det og vendte derefter næsen hjemad igen. Klar til Halloween Billedet jeg har brugt til denne blog er fra Laoshan.
Derudover er jeg begyndt at gå til Zumba med Jaimi om lørdagen, hvilket er vildt fedt. Det er skønt at få danset lidt igen og lavet noget andet end at løbe, så det er bare hel kanon. Herude er det efterhånden begyndt at blive koldt. Især på skolen er der koldt! De tænder af princip ikke op for varmen før midt november herude, så der er mere koldt indenfor end uden for på skolen, men så er det bare på med de tykke sokker, det kan man jo lige så godt vænne sig til. Vi har dog stadig sol og temperaturerne svinger meget. I dag er det lækkert!
Det blev også tid til det første farvel her i Kina. Jan fra Slovakiet, som gik i min klasse og som jeg var i Beijing med, er nemlig draget tilbage til Slovakiet for at starte nyt arbejde. Det er ærgerligt at en god ven tager hjem, men som mange af dem der har været herude i lang tid siger, så er det jo meget normalt for dem. Jeg snakkede med Jaimi om netop det med, at folk kommer og går og hun fortalte mig også, at det var svært for hende (hun bor fast i Kina) at binde sig og få rigtig gode venner, fordi hun ved, at de rejser efter noget tid igen. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg jo nok er den næste der forlader landet, så der må jeg også være en af dem der "bare smutter", men sådan er det jo. Vi nyder alle hinanden selskab så længe det varer !
For ca. 2 uger siden skypede jeg for første gang med Line i USA og hvor var det bare dejligt!! Endelig fik vi tidsforskellen, som er på godt 11 timer, til at passe! Det var så dejligt at "se" Line igen og høre om alle oplevelserne på den anden side af jorden. Hun oplever en masse på Collage og jeg er jo utrolig glad for at høre, at hun har det godt derovre og er omgivet af søde mennesker!
Jeg har også fået hilsner derhjemme fra Øen. Tak til muts og far for brevet og for pakken sidst. Jeg læser bladende mange gange og nyder at kunne se "Anstalten" engang imellem, det er jo godt med noget dårlig dansk humor herude engang imellem! Der var ellers ikke meget nyt at berette om fra den lille Ø, ikke andet end vejret, som jo er rigtig efterårstræls. Det er ikke helt til at forstå, at jeg har været af sted i 3 måneder og kun har næsten 2 tilbage. Overskriften på denne blog kommer netop af en sådan tanke: den ene dag da jeg sad i bussen omgivet af kinesere og som den eneste hvide, kom jeg til at tænke på: "Rie, du er sgu i Kina og hvor er det egentlig fedt!!". Nogle gange er det ikke lige til at forstå, at jeg i et halvt års tid bor og har en hverdag i så anderledes et land. Det er jo en fantastisk oplevelse. Jeg savner dog jer alle sammen rigtig meget og det er derfor dejligt med alle de mails jeg modtager. Jeg kunne forstå på Kathleen, at der var blevet holdt en kanon fest i hendes nye lejlighed. Jeg glæder mig meget til at skulle se den, det er helt mærkeligt for mig, at jeg ikke engang ved hvordan Kathleen bor. Mie giver den gas med arbejdet i Svenne og vi er begge helt utrolig klar til at finde en lejlighed i hovedstaden, når jeg engang kommer hjem igen. Jeg tænker på jer alle sammen og glæder mig til at se jer igen på et tidspunkt!
Kan I nu passe rigtig godt på jer selv derhjemme i Danmark til vi ses igen ved juletid. Jeg håber I alle har det godt og herfra også et tidligt tillykke med fødselsdagen til min mutti på lørdag, jeg håber I får en dejlig aften og jeg sender en masse tanker <3
- comments



Line Ny Hej Rieskat. endnu et dejligt blogindlæg med gode oplevelser. Det lyder og ser helt fantastisk ud med det bjerg i besteg ;) Haha, fedt med lidt byturer, jeg kan sagtens forestille mig at det nok var lidt specielt i starten! Jeg kan sagtens genkende at man engang i mellem tænker at man om kort tid aldrig kommer til at se de venner man har fået sig herovre igen, men sådan er det og ja, man må bare nyde den tid man nu engang har sammen :) Jeg har lige købt flybillet til New York fra d. 27 december til 1 januar, så nytår bliver holdt i New York i år. Thanksgiving og Jul er ikke helt på plads endnu, men mon ikke der dukker noget op. Jeg sender dig varmer tanker og knus hele vejen til Kina hver dag og håber du modtager de fleste af dem! <3