Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle!
De seneste mange opdateringer fra mig har været via billeder og video, så nu er det igen blevet tid til at fortælle lidt på skrift om tingenes tilstand her i Emgwenya eller Waterval Boven (alle byer hernede har to navne: Et navn på afrikaans og ét på et af de indfødte afrikanske sprog).
Besætningen er skrumpet gevaldigt siden sidst jeg skrev hjem. Maja, Ton, Eline, Adam og Simon har alle forladt skansen, så pt. Er Johan og jeg de eneste frivillige. I morgen ankommer der dog en ny fyr fra Australien, som efter sigende skulle være en vældig handyman. Muligvis kommer der også snart to ældre damer fra England, som skal være kokke. Jeg håber virkelig at de snart dukker op, så vi andre ikke behøver bruge så meget tid i køkkenet. Vores community har en bistro, så der skal hver dag laves mad til de frivillige, de ansatte, langtidsmedlemmerne og eventuelle bistrogæster. Det gør at arbejdsrytmen bliver meget afbrudt af madlavning, så det bliver rigtig godt at få nogle kokke til at varetage den tjans. Indtil videre har jeg primært fungeret som healer, fordi turismedelen, som jeg skulle stå for, endnu ikke rigtig er oppe at køre. Jeg har dog udarbejdet et manuskript til at guide turister rundt i museet, så den turguide der kommer efter mig har noget at arbejde ud fra. Jeg vil også udarbejde et manuskript til at fortælle om Ubuntu-filosofien og vise rundt i communitiet. Det er meget op til os selv at definere vores arbejdsopgaver, for der er ikke nogen leder, der sætter os i gang med noget bestemt. Efter længe at have afventet at få nogle instruktioner og noget vejledning, har jeg derfor taget skeen i egen hånd og er begyndt på nogle af de opgaver, jeg selv synes kunne være sjove og interessante at udføre.
En anden spændende udfordring er børnene. Louises to børn er blevet taget ud af skolen, fordi Louise og Michael mener, at de lærer nogle mere relevante ting ved at være her i communitiet og deltage i de aktiviteter, der foregår her. Jeg er enig i meget af Michael og Louises kritik af skolesystemet, men samtidig er jeg også lidt nervøs for børnenes læring, fordi der lige nu ikke er så mange aktiviteter, de kan deltage i, og de derfor er overladt til sig selv det meste af tiden. Jeg argumenterer for, at de hurtigst muligt skal begynde at have en form for undervisning i basale færdigheder såsom læsning, regning, stavning, matematik og fremmedsprog. Jeg mener nemlig ikke, at de lærer disse ting ved blot at deltage i praktiske aktiviteter. Lige nu er Louises fokus dog på "life skills" eller "livsfærdigheder", hvilket vil sige praktiske evner som madlavning, dyrkning af køkkenhaven, håndværksmæssige opgaver osv. Jeg tror bestemt det er muligt at undervise i de basale boglige færdigheder på en spændende, legende og projektorienteret måde, så jeg håber at enten jeg eller en anden snart får grønt lys til at begynde på det.
Jeg tror stadig på idéen om pengeløse, selvforsynende, bæredygtige minisamfund, men jeg må desværre sige, at der er et stykke vej endnu før Ubuntu Stone Circle Village kommer til at leve op til disse visioner. Der har jo også kun været frivillige her siden januar, så projektet er stadig i opstartsfasen og det handler om at væbne sig med tålmodighed. Nogle gange kan jeg godt blive lidt utålmodig, for jeg har været her i en måned nu, og tingene går meget langsomt fremad. Når først der kommer nogle flere gode frivillige til at være her samtidig, skal tingene nok tage fart. Så tror jeg også, det kommer til at være sjovere at være her, fordi der vil være mere socialt fællesskab.
For nogle uger siden havde jeg en fantastisk weekendtur til Blyde River Canyon og Kruger Nationalpark, som I har kunnet se på billederne. Jeg var virkelig imponeret over den fantastiske natur i Blyde River Canyon og det mangfoldige dyreliv i Kruger Park.
I nat sov Johan og jeg ude i haven ved bålet under åben himmel. Det var rigtig smukt. Jeg vågnede mange gange i løbet af natten, så jeg kunne følge sydkorsets vandring over himlen. Det var meget stemningsfuldt at lytte til cikaderne og bålets knitren. Vi havde også en rigtig god fællesmeditation og hyggede med sang og guitarspil. Så vi er heldigvis gode til at hygge os selvom vi kun er to frivillige lige for tiden.
I dag har jeg brugt min frisøndag på at gå en tur rundt i den del af Emgwenya/Waterval Boven hvor de fattige (dvs. de sorte) bor. Det var gartneren Efraim, der er ansat her i communitiet, der inviterede mig. Det var en meget positiv oplevelse at gå rundt sammen med ham og møde en masse mennesker. Desværre er der utrolig stor forskel på sorte og hvide hernede, både økonomisk og kulturelt. Det er nærmest to parallelle samfund. Fordi de hvide har flere penge end de sorte, går deres børn på de gode privatskoler og de hvide bor i villakvarterer med elektriske hegn og mure omkring husene, mens de fleste sorte bor i ringere huse eller skure i det mindre sikre område af byen. Der er en del mistillid mellem befolkningsgrupperne, og det kan være farligt at færdes alene som hvid kvinde, fordi de mange fattige sorte går ud fra, at man har penge på sig, hvis man er hvid. Derfor går jeg aldrig nogen steder alene, så det var alle tiders at få en chance for at følges med en sort mand rundt i byen. På den måde fik jeg en chance for at blive introduceret til nogle af de sorte og få en god snak J
Jeg håber I alle har det godt derhjemme og nyder forårstegnene…
Kærlig hilsen Rie
- comments