Profile
Blog
Photos
Videos
Jens og Richard har lagt sig til at sove, og jeg er ved at uploade filmen fra i dag, hvilket tager længere end forventet, så jeg tænkte, at jeg ville skrive lidt her på bloggen, når nu det alligevel er min tur. Det har været et par fede sidste dage her på Manhattan, hvor vi for det meste bare har taget det med ro og slappet af. I tirsdag planlagde vi en tur til Ed Hardy (da Richard havde misset den ved vores første besøg i Soho), Wallstreet og Frihedsgudinden, men den fejlede lidt, da vi missede den sidste færge til Liberty Island, hvor statuen står. Vi tog dog revance i går, hvor vejret også var betydeligt bedre. Til vores overraskelse skulle vi igennem et lufthavns-agtigt sikkerhedstjek for overhovedet at kunne komme på færgen, hvilket tog sin tid, da vi bestemt ikke var de eneste, der gerne ville ud til statuen den dag. I dag var vejret virkelig også med os, og det blev til en tur til Times Square, for at kigge i butikker og bruge penge som vi måske ikke burde have brugt. Resten af dagen blev, som så mange gange før, brugt i Central Park, hvor vi lå i solen (jeg kom til at ødelægge frisbeeen i forgårs) til vi ud på aftenen søgte tilbage til hostellet og nød den sidste nadver (Domino's). I morgen tidligt klokken fem over seks tager vi toget fra Penn Station til Washington D.C., hvor vi skal tilbringe et par dage inden vi d. 12. flyver til Phoenix, Arizona for at være et par dage hos Richards faster, hvilket vi glæder os utroligt meget til. Da vi endnu ikke helt ved, hvad der møder os i D.C., er det svært at sige, hvornår vi er online igen - men indtil da: Hej hej :).
Forresten så bliver billeder og videoer hele tiden opdateret på Facebook - så bliv venner med en af os der, hvis bloggen her ikke tilfredsstiller :P.
- comments
Anne-Mette Bonnerup Hej drenge. Håber I har en fantastisk tur. Det lyder i hvert fald sådan. Super dejligt at følge med i, hvad I går og laver. Dejligt at høre I har godt vejr, her er der næsten så koldt, som var vi i december. Hils Jens Christian mange gange fra moster og mormor, som er på besøg her på Sjælland.
Birgitte Hej til VORES lille Jens Christian. Lader til I er på en super skøn tur med masser af oplevelser. Rigtig sjovt vi kan få lov til at følge lidt med herfra the ordinary Denmark! Pas nu på jer selv og vær fornuftige med måde!!!! Hils de andre drenge. Mange knus og hilsner her fra Stenderup