Profile
Blog
Photos
Videos
Peter her. Det har været et par oplevelsesrige sidste par dage, som jeg først nu har fået taget mig sammen til at skrive her på bloggen om. I lørdags, som Richard nævnte sidst, tog hans fasters familie os med ud til sandklitterne i Yuma for at køre på ATV. Det var virkeligt fedt at fræse af sted på de 4-hjulede crossere i sandklitter, der virkede til at fortsætte for evigt (i virkeligheden dog KUN 75 miles) og var også hyggeligt at bruge lidt tid sammen med familien, som havde været vores værter det sidste par dage - og så tog de os oven i købet med på Golden Coral efterfølgene, hvor vi stoppede os med all you can eat. Alt i alt en skøn dag. Den var dog ikke helt ovre for vores vedkommende, da vi besluttede os at tage en 3-timers tur til San Diego, gennem border patrols og alting. Staten fik tjekket, at vi var OK, hvorefter vi fandt os et motel ved motorvejen. Næste dag brugte vi i Sea World, hvor vi præsterede at blive gennemblødte i en dum forlystelse næsten fra sekundet vi gik ind og til vi gik ud igen. Ellers var det en vildt fed dag, hvor vi fik kigget på en masse snilde dyr og prøvet andre forlystelser, hvor man ikke i samme grad som den første blev fuldstændigt unødvendigt våd. I mandags mødtes vi med Iben og Anne i Hollywood og tog med dem en tur ud til Venice Beach, hvor vi kiggede på skatere, spillede guitar og bongo, drak øl, blev antastet af politiet og hældte resten af vores øl ud. Det var vildt hyggeligt at chille i skateparken ved stranden, og vi sagde farvel til Iben og Anne (i hvertfald til næste dag) og fandt, som dagen før, et motel. I går tog vi så sammen med pigerne i Universal Studios, hvilket var virkeligt sjovt, selvom vi kunne have sparet en masse penge ved at købe kombi-billet til både Sea World og Universal, men jaja. Vi var igennem det sindssyge House of Horrors, tog turen rundt omkring de forskellige sets, blev kastet rundt i Mumien et par gange, blev våde i Jurrasic park og fyrede den med noget Shrek i såkaldt "4D". Vejret var meget bedre end de foregående dage, og det var en skøn dag i Universal. Da vi var færdige med parken, sagde vi så farvel til Anne, som skal hjem i dag, og Iben, som har en måneds tid mere tilbage i Arizona, og tog igen på motel her i Whittier. Hvad dagen i dag bringer, ved vi ikke.
- comments
Ruth Nørregaard Hej drenge! Jeg er Richard's anden faster som endelig fandt jeres blok og har læst alle brevene. Det er dejligt at I oplever en masse og jeg kan genkende en del fra vore ture over there. Ha' en fortsat godt tur. KH faster Ruth