Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi forladt bøhlandet. Vi har været godt seks dage ude midt i en balinesisk landsby hvor vores værter var de eneste der talte engelsk. Vi fik det bedste balinesiske mad og begyndte hvert måltid med OM. Vi gennemgik en renselsesceremoni, Kenneth besteg Balis højeste vulkan med hjælp fra en præst og Lila blev (igen opvartet) i hoved og r.. av balinesiske piger, som bar rundt på hende overalt. Vi besøgte den lokale skole i en engelsktime og selv Kenneth var konge af engelsk og styrede lektionen med hård hånd;)
Vores værter var fantastiske og så søde. Jeg har skrevet en lille artikel som jeg også lige sender med, så I kan få et indtryk af det hele.
Nu er vi i Ubud - en by i midten af øen som har spiritualitet og yoga som forretningsstrategi, og det kan godt (ja, selv for mig) blive lidt for meget af det gode. I dag drager vi hastigt videre til den sydlige del igen og skal spendere den sidste del af ferien på stranden på et resort vi har fået anbefalet. vi glæder os.
Knus fra os alle
Artikel:
C'ét er kun til mig
Hard Rock Café ligger næsten ved siden af McDonald's og du kan købe en kold cola på hvert eneste gadehjørne. Fra visse butikker brager vestlige schlagere, mens pigerne på café'en suger på Marlboro lights og spiser pomfritter. - Strøget på en (meget varm) sommerdag, Ibiza eller Kuta Beach - den største forskel er placeringen på kortet.
Mange vesterlændinge tjener godt på Balis masseturisme - specielt australiere. En hel del balinesere kan selvfølgelig også stoppe en masse rupiahs i lommen, men der er også en hel del lokale såvel som tilflyttere som begræder det, som den ukontrollerede indvandring af tidsbegrænsede besøgere har gjort ved den lille østat. Specielt den sydlige del af øen, med de lækre surferbølger og festlige diskoteker fungerer som trækplaster for soldyrkere, men også Ubud i midten af øen, er blevet en kaotisk magnet for vesterlændinge der søger yoga, spiritualitet og eventyr à la bestsellerbogen "spis, bed, elsk".
I landsbyen Sudayi på den nordlige del af øen, lyder der hammerslag, savklinger gennem træ og menneskestemmer. Der arbejdes dog ikke på et nyt stort hotelresort eller et nyt shoppingcenter, for i øjeblikket er her kun tre turister; min mand, vores baby og jeg selv. Landsbyen er samlet for at bygge tårne og spir, hellige kør i træ og vogne, som alt sammen skal være færdigt til slutningen af december, hvor de smukke, nye konstruktioner skal vises frem i forbindelse med kremeringen af alle der er døde de sidste 25 år, og så skal de brænde hele molevitten. Trækør, gamle lig og udsmykkede vogne. Så får alle også lige en påmindelse om et af hinduismen hovedtemaer - alt er forgængeligt. Selv Kutas store resorts, Balis smukke natur og smilende mennesker er her kun til låns, men det havde været rart, at beholde specielt de to sidst nævnte så længe som muligt endnu.
Zanzan - Sudayis entreprenør og iværksætter, brænder for bærerdygtighed og økologi. Han er opdraget med de hinduistiske guder, meditation og magiske kræfter, men er ligeså inspireret af Horst Schulze, en af mændene bag den fashionable hotelkæde Ritz Carltons nuværende succes.
"Jeg hørte engang en af hans taler til personalet. Han sagde "hvis du ikke kan være den bedste, så vær den der er anderledes".
Zanzan har en hvid t-shirt på, et par løse bukser som går til lige over knæet på hans spinkle krop og en sarong bundet om livet. Hans lange, sorte hår er spændt op i knold på toppen af hovedet og læberne er altid udspændte af et smil, som får yderligere kræft af glæden i hans øjne. Zanzan vil være den anderledes. I mere end 10 år var han én i mængden i Balis kæmpe turistmaskineri, som ansvarlig for mad og drikke på luksushoteller som blandt andet Ritz Carlton. En dag blev det nok for ham, og han bad sin chef om orlov i 42 dage så han kunne gå til templet og meditere.
Da han kom tilbage var visionen klar og den kredsede omkring hans hjemstavn han ikke havde boet i17 år og de fem C'er: Create, Concept, Commitment, Consistency, Collaboration. Når Zanzan remser de frem C'er op strækker han én efter én håndens fingre i vejret. Til sidst er alle i vejret og så kigger han skælmsk på os.
"Og hvad får man så?" spørger han smilende, og knytter uden af vente på svar hånden til en stærk knytnæve. "Man får et stærkt fællesskab - Community".
Kort sagt Zanzan vil tage en søvnig balinesisk landsby på øens nordlige og, i følge mange, kedelige del, og sammenføre bæredygtig turisme med landsbyens beboere. Han har døbt sit lille sted til OMunity for at lede tankerne hen på lyden OM - som de fleste som har deltaget i en yogaklasse kan genkende, og som bruges overalt i de balinesiske bønner.
"Jeg har taget C'et væk. Det er kun til mig," griner han, og det lader til at Zanzan kun har to ansigtsudtryk - et bredt grin eller et venligt smil.
Zanzans fortæller med eksplosiv glæde om hans livsprojekt og mange nye idéer. Hans næste initiativ er at bringe biogas til byen. Han vil tage afføringen fra byens grise og kanalisere gasserne til varmt vand og madlavning. Han vil også have internet til byen.
"Kender I ikke nogen universitetsstuderende, som kan noget om IT fra Danmark, som vil komme hertil og hjælpe os?" spørger han. Men selvom vi ikke kan noget om hverken biogas eller internet kan han sagtens gøre brug af os og lære os om ægte balinesisk kultur.
"Vil I ikke besøge vores skole? De kunne godt trænge til lidt inspiration i engelsk timerne."
"Vil i være med til en ildceremoni," spørger han lidt senere. Og ja, vi vil gerne det hele. Vi vil også gerne se de fantastisk smukke vandfald, som ligger 10 minutters kørsel derfra og vi vil også gerne skylles i byens hellige flod under en renselsesceremoni vi også får tilbudt. Der kastes med ris, smadres æg, ofres frugt, chantes af hindupræster og når vi er mætte af indtryk bliver der serveres mad, lavet af Zanzans mor, som vi endnu ikke har smagt mage på de balinesiske restauranter vi har besøgt.
Zanzans "resort", ligger skjult ned af en halvmeter bred sandvej, som er en sidevej til en halvandet meter bred sandvej, som kantes af ydmyge konstruktioner af små kiosker og huse som måske, måske ikke har kendt bedre tider. På grunden ligger tre bambushytter, en pool med flodvand, en stor rund bambuskonstruktion til yoga og meditation, med et bål og et alter i midten og et par komposthuller her og der. Der er grønne mangotræer, træer med farverige blomster som de fleste fra vores del af verden skal krølle tungen et par gange for at udtale, bananpalmer, som hviler deres blade i poolen, kakaotræer og hele den frodige herlighed er akkompagneret af hanegal, uundgåelige motorlyde fra scootere, stemmer fra byen og så selvfølgelige hammerslagene, som skal gøre trækøerne færdige til den store kremeringsceremoni. Snart er de væk igen og brændt til aske, men forhåbentlig kan Zanzans vision holde gang i et bæredygtig turistmaskineri i en rum tid endnu, og måske endda plante et par frø andre steder på Bali.
- comments
Dorrit Brendstrup Hej Kenneth og Sisse Hvor lyder det dog bare spændende det hele og sikke dog en masse I får oplevet sammen med de lokale. Og dejligt at høre Lila hun bare hygger sig. Nu må I nyde den sidste del af ferien. Og en meget spændende artikel du har skrevet Sisse. Knus fra os alle her mor/Dorrit og farmor.
sisse Tak Dorrit. Så dejligt at du/I kan bruge det. Lige nu nyder vi drinks og kode øl på hotellet. Vi elsker det her, men det bliver osgå rigtig dejligt at se jer alle derhjemme igen! Knus
Dorrit Hej begge. Lyder bare så skønt. Vi glæder os osse bare til at se Jer igen og høre om Jeres spændende tur. Knus