Profile
Blog
Photos
Videos
Hej med jer alle sammen!
Vi vil lige afslutte det sidste fra Australien, før vi begynder med New Zealand. Tror vi endte i Surfers Paradise i sidste blog. Vejret var desværre heller ikke i top i Surfers og vores hostel lå heller ikke i Surfers, men i en anden by, South Port, så det var vi egentlig lidt skuffet over. Anne var stadig syg i South Port, så vi synes det var på tide at komme til en læge. Derfor prøvede vi at kontakte vores forsikring, men de var ikke særlige hjælpsomme denne gang.. Dagen efter fik vi endelig svar fra forsikringen, men de kunne ikke give os en adresse, fordi de ikke havde fået fat på lægen endnu?? Dagen efter, i Byron Bay fik vi ENDELIG fat på dem og fik en adresse til sygehuset, så Anne kunne blive rask igen :)
Vejret i Byron var kanon, så vi brugte en dag på stranden og fik bestil en kajaktur med delfiner samt undervisning i at surfe. Der var en del STORE bølger på kajakturen, så Anne valgte at kaste op i kajakken samtidig med at hun fodrede fiskene med resten - Typisk!! Efter kajakturen tog vi på stranden og nød et par timer i solen, inden vi skulle videre til surfing. Vi er begge rigtige vilde med at "surfe". Anne kom op ca. 1 gang ud af 50 gange, hvorimod Thomas, som var meget bedre.. Han var oppe nogle gange! Det var så sjovt, så vi er sikre på at det skal prøves igen :) Senere den dag, tog vi en bus videre mod Port Macquarie, hvor vi ankom kl. 5.30 næste morgen. Senere den dag tog vi igen på stranden hernede og puttede. Det var en lang gåtur ned til stranden i det varme vejr! Thomas har booket en ny dag i Port Macquarie, så vi kunne komme på koalahospitalet dagen efter. På vores hostel kunne man leje cykler meget billigt i forhold til priserne vi har set andre steder, så det gjorde vi!!. Manden der havde vores hostel, var selv Backpacker, han var meget sød til at hjælpe os med at foreslå, hvad der var godt at bruge sin dag på. Vi tog vores cykel og kørte tidlig ned på stranden, fordi vandet var helt stille, såå lækkert. Vi syntes det var mærkelig at sidde på en cykel igen, men det var nu meget rart, nu hvor der var langt til stranden. Thomas havde lejet en børnecykel til mig, uden gear, så den fik han igen, da vi var på vej hjem fra turen. Cyklerne var ikke i den bedste stand, men vi kom da frem og tilbage. Vores tur startede på 1 ud af de 9 stranden som er i byen, hvorefter Anne shoppede lidt IGEN, inden turen gik videre mod koalahospitalet. Tøjet er noget dyrt her i Australien, så det er jo med at finde de gode tilbud :) På koalahospitalet fik vi en guidet rundtur, hvor vi så nogle koalaer der enten var syge, blinde, baby koalaer, der havde mistet deres mor eller nogle der var blevet kørt ned. Næste morgen gik turen allerede tilbage til Sydney, hvor vi skulle være et par dage inden turen gik videre til New Zealand - hvor går tiden bare hurtig!!
I Sydney var den store plan at vi skulle på en dansk restaurant Lars Alstrup havde fortalt os om - smørrebrød og sådan. Det lød bare så lækkert og vi besluttede os for, uanset prisen!! Da vi ankom til hotellet i Sydney så vi desværre på nettet at restauranten var lukket!! Nej nej, så vores aften endte på en sushi restaurant, som smagte af alt andet end en dyrlægens natmad :( Ærgeligt, så nu må vi bare vente til vi kommer hjem, hvor far-Bo blandt andet serverer varm leverpostej til morgenmad, frikadeller på rugbrød til frokost og sidst men ikke mindst, smider en flæskesteg på grillen til aftensmad efterfulgt af mor-Bentes blåbærtærte til dessert :) MUMS!
Vi ankom dog trygt og godt til New Zealand uden den danske mad. Vi kunne allerede fra flyet af, se hvor flot her var, selvom himlen var grå. Dagen efter på Bentes fødselsdag, skinnede solen selvfølgelig her. Dejligt, for vi skulle på GRATIS rundtur i Auckland den dag! Vi elsker ture, der er gratis :) Dagens program som indebar en tur over Habour Brigde. Anne var bange da vi gik over broen, så det gik godt nok lidt langsomt i starten :)Det var lidt skræmmende at se, at nogle skulle bungy jumpe ud fra broen, som kun var 40 meter. Længere nede sydpå i Queenstown er der 134 meter, woohoo.. Efter broen blev vi kørt til en anden lille by, hvor vi spiste lidt frokost inden turen gik videre til en vulkan, her er altså bare så flot :)
Dagen efter ankom vi til en by nord for Auckland der hedder Paihia, hvor der bare regnede! Der var egentlig ikke så meget at lave her. Vi havde booket skydive, men var næsten sikker på det blev aflyst pga. vejret og det gjorde det også. Så vi kørte mod Auckland igen om eftermiddagen for en enkelt overnatning inden vi tog sydpå.
Vi har været i et par byer i New Zealand efterhånden, vi kører hver dag stort set. Men det er da blevet til lidt spændende indtil videre. Vi har gået i nogle guldminer, set og ikke mindst lugtet til geyser i Roturua, så har vi kørt i Luge ned af et bjerg, det er en slags gokart uden motor, rigtig fedt. Senere på aftenen var vi til en kulturaften hvor vi blev indviet i maori kulturen. Det var en rigtig hyggelig aften med rigtig lækker mad. Udover det har vi Black Water raftet, det foregår inde i en grotte, i bælragendes mørke på et gummidæk, vildt fedt, men syyyygt koldt.. I toppen af grotten hang der en slags ildorme (Glowworms) som lavede en stjernehimmel for os i grotten.. Thomas prøvede noget som hedder en Swoop. Man ligger i en slags dyne og hejses 40m op i en kran og derefter har man et frit fald på 10m inden man "gynger" fra side til side - vildt sjovt :)
I går prøvede Thomas så endelig skydive. 15.000 fod som svarer til 4,5 km. Det var vanvittigt fedt og lidt vildt at prøve :) Købte en DVD af det hele, det er ret sjovt at sidde at se igen. Anne er ikke helt sikker på at gøre det endnu pga. øret. Næste stop for os bliver River Valley hvor vi skal river rafte, det bliver helt sikkert vildt fedt at prøve.
Vi prøver at opdatere lidt hurtigere, men det er svært da vi ofte kun er i hver by en dag, da byerne ikke har meget mere at byde på end de aktiviteter som vi melder os på.
Det var alt herfra, ha det godt..
Anne og Thomas
- comments