Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme..
Det har manglet en del opdatering det sidste stykke tid. Det er fordi opladeren til computeren valgte at stå af, men nu er der heldigvis købt en ny..For efterhånden længe siden tog vi fra Cairns mod Airlie Beach. På vores hostel i Cairns hjalp receptionisten os med at booke hele vores tur ned langs kysten. Det gjorde selvfølgelig at der røg lidt frihed og vi blev mere bundet end ellers, men i og med tiden på kysten kun er ca. 3 uger, gør det ikke store forskel, lige bortset fra det sparer os for en masse tid, tlf. opkald og bekymringer om tingene nu er gjort korrekt :) Nok undskyldning om hvorfor vi ikke turde rejse på egen fod og tilbage til hvor vi slap ;-) Vi tog til Airlie Beach for at komme på en sejltur til Whitsundays. Vejret var med os i Airlie Beach, så de par dage vi havde der, brugte vi ved lagunaen.. Turen til Whitsundays er allerede en klassiker, fuldstændig. Vi var rigtig heldige mht. tidspunktet vi havde booket vores tur på, for det var første tur i 14 dage pga. vejret. Vi kom på båden, Venus sammen med 15 andre mennesker og skulle være sammen med dem de næste 3 dage. Lige bortset fra en af guiderne, som var en nørd BIG time, så var det den fedeste gruppe overhovedet, vi snakkede specielt meget med et par fra England, John og Kimberly - kanon søde :) Første dag på båden startede med nogle kolde øl og hygge på søen indtil vi ankom på Hook Island hvor vi skulle overnatte. Vi fortsatte lidt i samme stil på øen, men gik alligevel tidligt i seng for vi skulle op kl. 6 næste morgen.. Næste dag var også dagen hvor vi fik et gratis dyk med i prisen, men det var satme et ringe dyk, sigtbarheden var helt nede på 1,5m ca.. Anne snorklede og tog lidt sol på båden i mens Thomas dykkede. Dagen efter sejlede vi ud til Whitehaven Beach (se billederne) det var rigtig flot, flottere end på billederne. Vi afsluttede turen på en bar i Airlie Beach sammen med hele gruppen, desværre kunne vi ikke feste hele natten da vores bus gik kl. 24.
Bussen gik mod Hervey Bay, et sted vi kom til for at komme på Fraser Island. Det blev heldigvis, igen en rigtig fed tur, med en kanon gruppe. Vejret var perfekt. Vi boede på en camp på øen, og dagene der, gik med ture rundt på øen i 4 hjulstrækkere, som vi selv kørte :) fedt fedt fedt.. På Fraser lever der Dingoer, som er vilde hunde, derfor fik vi også advarsler om ikke at gå alene og slet ikke i mørket. Der var dog en pige fra en anden camp der ikke fattede den besked og en nat vågnede Thomas af nogle skrig "help me, anyone!" men lå sq så godt i teltet så vendte om på den anden side - troede egentlig bare det var nogle fulde piger, men dagen efter fortalte vores guide, at han var oppe for at hjælpe pigen som var blevet omringet af tre dingoer og bidt i låret af den ene. Men tilbage til hvad vi lavede på øen.. Vi var rundt for at se regnskov og specielt søer, der er nogle rigtig flotte søer på øen, tjek selv billederne. Vi vidste også at John og Kim, (englænderne som vi mødte på Whitsundays turen) ville være på Fraser samtidig med os, og det viste sig de var på campen lige ved siden af os. Turen på Fraser blev ligesom turen til Whitsundays afsluttet med en go fest, og denne gang kunne vi deltage, og det gjorde vi :) Anne var vild og tovli med Jägermeister og Tequila med nogle tøser fra turen, så dagen efter vågnede hun op med sindsyge tømmermænd og abstinenser - så hendes dag blev tilbragt på toilettet.. Vi ændrede lidt i vores planer og tog i Australia Zoo sammen med John og Kim (jep, dem igen). Igen var det hyggeligt at se dem, vi havde en go tur inde i Zoo hvor vi bl.a. så krokodille show og fodrede kænguruer. De sidste par dage har vi været gennem Noosa, Brisbane og Surfers Paradise, men har egentlig ikke set en dyt, specielt fordi Annes tømmermænd fra sidste fest stadig har hængt ved. Vi var derfor på hospitalet i dag, hvor vi nu er i Byron Bay, for at få dem stoppet. Det viste sig der er en brækskidvirus i omløb som har dehydreret hende, så nu venter vi bare på det skidt er ovre, derudover håber vi på godt vejr, for så skal der surfes i morgen, på bølgerne og ikke på nettet - ha ha ha..
Vi vil slutte her, og håber i har det godt derhjemme i det lækre forår som vi hører, er kommet til Danmark..
ses
Anne og Thomas
- comments