Profile
Blog
Photos
Videos
Flyvende kufferter!
Kongens Lyngby, Denmark
"Læn dig tilbage og tæl så til syv, hold fast i din indre kuffert og flyv!
For alle har kufferter her indeni, vil din ikke lette er det nok fordi,
du mangler et eventyr, til at sætte igang, jeg speeder op, med en eventyr sang."
... gode gamle Hr. Andersen havde på sin vis fat i den lange ende!
Jeg har efterhånden samlet drømme, nysgerrighed og rejselyst nok til at fylde mange kufferter. De er stille og roligt blevet til, og bedst er de modnet ved bøgerne på læsesalen..
NU er det på tide at lukke op for et par stykker - og jeg har fornøjelsen af at hive en god ven, Nanna, med på rejsen i den rigtige retning.
Kursen er sat mod Sydøst Asien, og planen er i grove trak følgende:
- Start: 1 måned i Indonesien
(rundrejse mellem Bali, Gilli, Lombok++) - Videre til: Malaysia, 3 dage i Kuala Lumpur.
- 1 måned i Myanmar (Burma).
- 7 dages gennemrejse fra Chiang Mai (Thailand) til Luang Prabang (Laos)
- Bus til Hanoi og 3 ugers tid i Vietnam.
Pt. flyder det med rejseplaner, pakkelister og sommerfuglene er så småt begyndt at lette i maven, meen på tirsdag lader vi som om vi er 100 % klar.. ;)
Livstegn, billeder og gode anekdoter samler vi på bloggen.
Vi krydser fingre for fede oplevelser, kaster salt over skulderen og håber på en god og sikker tur!
Peace out // Anne
- comments