Profile
Blog
Photos
Videos
Kære venner og familie og andre interesserede =)
Som en lille optakt til min forestående rejse, vil jeg her starte med at fortælle lidt om, hvad det egentlig er jeg skal i det fjerne Asien.
Mandag den 27. februar 2012 tager jeg til Hanoi i Vietnam, hvor jeg vil arbejde frivilligt i Thanh Xuan Peace Village i 12 uger gennem firmaet EXIS. Denne fredslandsby har til formål at klargøre handicappede unge til et forholdsvis normalt liv, så de fremover kan klare sig i det vietnamesiske samfund. Derfor består landsbyen af børnehjem (hvor jeg primært skal arbejde), børnehave, hospital og grundskole. Beboerne er børn og unge mellem 2-22 år, som har genetiske handicap efter Agent Orange, der er et giftstof amerikanerne sprøjtede med under vietnamkrigen i 1959-1975. Der er forskellige grader af handicap, men det kan jeg fortælle meget mere om når jeg kommer frem =)
Jeg skal bo i et fællesskab med andre frivillige fra hele verden, men de arbejder vist ikke nødvendigvis samme sted som mig. Det blir' i hvert fald hyggeligt og spændende at lære andre frivillige at kende. Samtidig får jeg en ung lokal, vietnamesisk frivillig som kontaktperson og har firmaet EXIS i ryggen, så ville mene jeg havde gode forudsætninger for et super fedt ophold =)
Undervejs har jeg planer om at tage på weekendture til bl.a. Halong Bay og de omkringliggende bjerge.
Efter de 12 uger tager jeg til Ho Chi Minh City og derefter til Cambodia, Laos og Thailand hvor jeg vil dykke, udforske, opleve, lære og leve livet =)
Håber I vil følge min blog og jeg kan stille jeres eventuelle nysgerrighed!
Astrid aka. Rejsefreaken
- comments