Profile
Blog
Photos
Videos
Aloooooha!!!!
1 dag ja vores første dag skulle jo egentlig have været dagen før i dag, men som de fleste nok ved blev vores fly aflyst. Det blev egentlig ikke aflyst, men ja af en eller anden grund kom vi altså ikke med. Det kan have noget at gøre med at der var et flyselskab der strejkede, så vores fly var formentlig blevet over booked. Men nå vi ankom til Waikiki omkring 17.00, vi prøvede at tjekke ind på det hotel ve havde bestilt. Selvom vi havde ringet for at sige vi ville komme en dag senere, fes den ikke helt ind. Vi bøvlede med hotels.com i cirka 2,5 time på mobilen, men nå efter en hård kamp endte det med at vi fik vores penge tilbage. Vi måtte så finde et hotel, for de havde ikke flere værelser der hvor vi skulle have boet. Lige overfor var der et hotel, men vi kunne kun få en overnatning, da prisen ville stige ret meget dagen efter. På hotelværelset var der heldigvis internet, så vi fandt en billigt hotel, hvor vi kunne bo resten af vores uge på Hawaii.
2 dag checkede vi ud, derefter tog vi hen på Maile Sky Court. Vi fik en gratis opgradering, der inkluderede mikrobølgeovn og værelse på 37. etage med en helt fantastisk udsigt, vi havde havudsigt og udsigt til Diamond Head, et gammelt krater af en vulkan. Vi brugte det meste af dagen på at gå rundt at kigge i Waikiki. Vi var på marked, hvor de havde alle mulige forskellige souvenirs, minder meget om et marked i Italien. Derefter tog vi til stranden. Stranden i Waikiki er udmærket, men hvis man vil have rigtig flotte strande skal man tage lidt væk fra byen af.
3 dag tog vi til Pearl Harbour. Det var meget spændende at se stedet i virkeligheden og alle mindemærkerne. Vi fik også opfrisket historien lidt, da vi så en film om bombningerne af Pearl Harbour. Filmen handlede både om optakten til bombningerne og tiden efter. Der lå nogle krigsskibe i vandet ved Pearl Harbour, bl.a. Arizona, som blev bombet under angrebet, men som de så har genopbygget. Der lå også en undervandsbåd som havde været med under hævnangrebet i Japan. Efter en lang dag med spændende historie, hoppede vi lige i vores opvarmede jacuzzi på hotellet, ret nice!
4 dag stod vi op og tog bussen ud til Dole plantage, I ved der hvor de dyrker ananas og bananer og ret mange andre frugter og blomster. Vi tog pineapple express, lidt ligesom et lille lego tog rundt for at se de mange frugter osv. Der var også en rigtig god udsigt op til bjergene. Vi gik lidt rundt i den meget flotte have de havde. Haven var lavet for at repræsentere de mange frugter, planter og blomster. Den mindede lidt om en botanisk have. Til formiddags snack fik vi en ret lækker ananas smoothie mums! Vi var også i en meget stor labyrint, faktisk en af verdens største. Det gik ud på at man skulle finde 8 mærker, når man så havde fundet de mærker er man færdig. Vi tog cirka 1 time om at finde dem. Det var en okay tid, men ikke i forhold til at den hurtigste, havde fundet dem på 22 minutter.Derefter ville vi tage bussen til North Shore og så hjem. Ret smart plan egentlig, men ikke så smart som vi troede. Det endte faktisk med at bussen kørte næsten hele vejen rundt om øen Oahu. En tur på 2-3 timer. Lidt smart var det alligevel, for det var en helt utrolig flot tur med flotte strande og bjerge.Da vi endelig kom hjem igen, tog vi en tur på stranden. Vi havde været så smarte at ligge vores nøglekort i tasken med håndklæderne. Da vi skulle af sted fra stranden igen, var kortet selvfølgelig væk. Vi havde smidt posen ud i skraldespanden, så ja vi blev nød til at grave posen op igen for at se om kortet var i posen, men det var det ikke. Så vi gik lidt rundt på stranden, men væk var kortet. Vi mødte nogle flinke fyre der nok skulle give os kortet, hvis de fandt det. Men nå tilbage på hotellet og få nogle nye kort.
5 dag tog vi på hiking op ad Diamond head. Det var en tur på cirka 1,5 time. Der var utrolig mange trapper og stierne var ikke helt så godt lavet, det var ret klippeagtigt. Heldigvis klarede vi det uden at komme til skade, ret godt klaret når man tænker på det er Jannie ;-). Der var en helt fantastisk udsigt oppe på toppen, man kunne se det koral blå hav og en rigtig flot udsigt ind til Waikiki. Derefter tog vi ud til Hanauma bay, men vi tog ikke ned på stranden for det var ret dyrt. Men igen havde vi en utrolig flot udsigt. Vi spiste frokost og tog derefter tilbage til Waikiki. Da vi kom hjem skiftede vi tøj og tog i Ala Moana shopping center. Vi kørte i en lille shuttle bus/tog agtig ting derud sammen med alle asiaterne, vi var de eneste som ikke var asiatere, det siger lidt om hvor mange af dem der er på Hawaii. Vi gik lidt rundt og shoppede en smule og spiste derefter aftensmad. Da vi kom hjem om aftenen tog vi igen i vores dejlige jacuzzi.
6 dag kom den store dag, hvor vi endelig skulle svømme med delfiner. Vi tog bussen ud til Sea Life Park klokken 8. Vi var derude cirka klokken 9, men parken åbnede først klokken 9.30. Vi skulle først svømme med delfiner klokken 13.00, men vi ville være helt sikre på at være der i god tid. Vi gik rundt i parken og så nogle forskellige shows. Vi så søløve show, pingvin show og så vi en der lavede en slags ballet under vandet med rokker. Vi var cirka 7 personer, der skulle svømme med delfiner klokken 13 deriblandt to japanere, som ikke forstod noget som helst, men de var ret underholdende. Der var to delfiner i bassinet med os. Vi fik taget tre billeder med delfinerne. Et billede hvor vi kyssede delfinen, et billede hvor den kyssede os på kinden og et billede hvor vi skulle holde den under maven. Derefter havde vi to "rides" med delfinerne. En hvor delfinerne skulle have deres snuder på vores fødder, hvor man så næsten kom helt op at stå, det var en rigtig sjov tur og så var der en hvor delfinerne kom bagfra og vi så skulle tage fat i deres finner. Derudover lavede delfinerne forskellige tricks for os og sprøjtede vand på os. Men vi har købt en film, så kan I bedre se det J. Delfinsvømningen var en meget stor oplevelse for os, så vi er glade for at vi gjorde det. Da vi kom hjem spiste vi kop nudler på værelset, pludselig hørte vi brandalarmen gå i gang. Vi ilede ud af værelset og glemte selvfølgelig nøglen inde på værelset. Så vi måtte endnu en gang ned i receptionen, for at få en ny nøgle. Det var selvfølgelig også den samme receptionist som da vi havde smidt vores nøgle væk på stranden. Men hun grinte heldigvis bare af os. Vi syntes egentlig at det var lidt mærkeligt der fossede vand ud af brandopgangen, men tænkte egentlig ikke yderligere over det. Vi gik ind på værelset og spiste vores nudler, som efterhånden var blevet kolde. Derefter ville vi tage ned i byen for at se gratis hula dans. Men nu duede vores elevator heller ikke, nå men så måtte vi jo vente indtil den virkede igen. Men vi ventede og ventede, og da klokken nærmede sig hula tid, tog vi trapperne ned fra 37. etage. Da vi nåede ned på 3. etage rendte der vand ned af trapperne. Vi tænkte det bare var vand fra da brand alarmen var gået i gang. Da vi kom ned til det sted, hvor der skulle være gratis hula dans, var onsdag selvfølgelig en af de aftener hvor der ingen hula dans var. Nå men vi gik tilbage til hotellet, hvor der til vores store overraskelse var kommet en ret heftig oversvømmelse. Vi måtte vente i receptionen sammen med de andre hotelgæster der var strandet. Efter vi havde ventet en time, besluttede vi os for at tage trappen til 37. etage, det var en tur der rev tænder ud, kan vi vidst godt sige.
7 dag skulle vi ud på Kualua ranch. Derude skulle vi ride og på en times jungle jeep safari. Ranchen er den største og mest kendte ranch på Hawaii. Film som Jurassic Park, 50 first dates osv. er blevet filmet på ranchen, så I kan nok regne ud at ranchen ligger i helt fantastiske omgivelser. Vi skulle starte med safarien. Vi kørte i nogle 6 hjulede jeeps. Vi kørte op i bjergene hvor vores chauffør fortalte historien bag ranchen og om naturen omkring ranchen. Der var en mand (vi kan ikke lige huske navnet) der købte ranchen i 1850, siden da er ranchen gået fra generation til generation. Turen oppe i bjergene var meget spændende, men man skulle holde godt fast for ikke at falde rundt i jeepen, vores chauffør kørte ret stærkt. Der var nogle helt utrolige udkigsposter, hvor man havde udsigt ud over havet. Ranchen ejer en fiskedam, som går ud på at fiskene svømmer igennem et hul ind til et kæmpe bassin med masser af føde, her spiser de sig så tykke og fede, at de ikke kan svømme ud af holdet igen, ret smart og primitiv metode. Derefter skulle vi spise frokost, der var en frokost buffet inkluderede i prisen. Jannie var især glad for vandmelonen. Efter frokosten skulle vi ud at ride. Gitte fik fører hesten Ace og Jannie fik den meget hidsige Hercules. En af ridepigerne havde sagt til Jannie at hun skulle ride på Hercules, og at han var en meget hidsig herre, som ikke ville lade andre heste komme for tæt på ham, Jannie prøvede at forklare at det jo altså var første gang hun skulle op at ride, men ridepigen sagde bare, at det måtte hun da have held og lykke med så. Jannie var meget tæt på at hoppe ned fra hesten igen, men overvandt heldigvis hendes skræk. Gitte og Ace red forrest og skulle fører gruppen sammen med gruppeføreren Alice. Vi havde en rigtig god tur oppe i bjergene med igen nogle helt fantastiske omgivelser. Derefter skulle vi med bussen tilbage til Waikiki, hvor vi gik ned i byen og kiggede lidt på markedet igen, inden vi skulle spise aftensmad og så videre til lufthavnen, for at komme til Fiji. Da vi ankom i lufthavnen, var vores fly selvfølgelig forsinket, men heldigvis havde vi god tid i Auckland (vores mellemlanding), så det betød egentlig ikke så meget. Så alt i alt har Hawaii været en helt fantastisk oplevelse, dog har vi ikke været helt så heldige.
- comments