Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi PADI certificerede dykkere paa advanced niveau!
Vi startede vores dykkerkursus d. 8. med en laererig video, der meget tydeligt var fra starten af 90'erne. Den laerte os lidt grundlaeggende regler og lidt om fysikkens love og hvad de betyder for dykningen, men vigtigst af alt laerte den os, at vaaddragter i skrigende pink burde vaere blevet destrueret foer de forlod fabrikken. Vi fik ogsaa nogle boeger fra den tid, hvor digitalkamera'er kun var noget man hviskede om i fotograf-kroge. Dagen gik altsaa med et tilbageblik til vores meget unge ungdom og med at blive en lille smule klogere paa dykningen, selvom det var lidt abstrakt at laese om, naar man aldrig havde proevet det.
Efter at have brugt en dag i poolen, kom vi ud og dykke for foerste og anden gang i fredags og det var virkelig fedt! Vi foelte os noget tunge og klodsede i vandet, men det gjorde det ikke mindre fascinerende at svoemme saa taet paa fiskene, at man bange for at komme til at slaa til dem med en stor armbevaegelse. De var fantastisk flotte og vi var ikke til at styre paa ti toender land. Eller Frederikke var i hvert fald ikke. Vores instruktoer Chris styrtede rundt efter hende det meste af tiden, men selv efter at have slaaet hans pegefingre sammen (tegnet for at man skal finde tilbage til sin 'buddy') 40 gange, fes hun stadig glad afsted hver gang hun saa en flot fisk. Chris grinte dog bare af det, hvilket lyder praecis som man tror det lyder under vandet. Meget gurglende.
Der var ingen ben i Open Water kurset, som vi havde bestilt hjemmefra, og vi var helt vilde efter mere dykning, da vi havde afsluttet det, saa vi besluttede os for at udvide til 'advanced' kurset, der ville tage et par dage mere. Da vi gerne ville fortsaette med Chris som vores instruktoer ville vi starte den 13., men desvaerre fik Frederikke betaendelse i oeret, saa vi maatte bruge et par dage paa antibiotika uden dykning. Naarh ja, planer er vel til for at blive lavet om.
De sidste par dage har vi saa brugt paa at tage det udvidende kursus og det har vaeret mindst lige saa godt som vi havde haabet paa, bortset fra at vi ikke fik set en havskildpadde! Chris havde sagt, at vi nok skulle faa set en og oeen hedder trods alt 'skildpaddeoeen' paa thai, men set en fik vi ikke. Der blev endda set en i omraadet paa 2 af vores dyk. Frederikke er mere end utroligt skuffet. Man kunne driste sig til at kalde det en bundloes, sort og forfaerdiglig skuffelse. Men der er haab endnu! Paa Borneo kan vi stadig naa det.
Vi er nu oppe paa 9 dyk, der omfatter et 'deep dive' til 30 meter, hvor sigtbarheden desvaerre var ret daarligt, et vrag dyk til et amerikansk krigsskib, hvor Frederikke tog specialet "fish identification", som gaar ud paa at signalere til de andre hvis man ser en speciel fisk. Det er dog ikke alle fisk der har et tegn, saa da hun fik oeje paa en Queenfish viftede hun kongeligt med haanden. Chris godtog det klukkende.
Vi var ogsaa paa et nattedyk, der var en meget speciel oplevelse. Da vi var kommet ned paa bunden, stillede vi os i en cirkel, slukkede vores lys og baskede med armene foran os, hvilket fik et virvar af dyreplankton til at lyse op imellem os. Det var helt surrealistisk.
Frederikke var lidt bange for nattedykket, da man var fuldstaendig omgivet af sort vand, med en lille lygte som eneste kilde til lys. Hun gik dog ikke i panik, hvilket var meget godt, for proceduren i en saadan situation er, at instruktoeren administrerer et slag i maven til den panikslagne. Hvis man giver sig til at svoemme op hurtigt, og man kommer til at holde vejret, kan man risikere, at ens lunger spraenger. Saa er en lille mavepuster nok alligevel at foretraekke.
Imorgen rejser vi fra Koh Tao. Det bliver et soergeligt farvel til Chris, Nanna og alle de andre vi har laert at kende paa oeen (men heldigvis kan vi genforenes paa facebook!). Vi sejler til Surat Thani, hvorfra vi tager til Kuala Lumpur. Det kommer til at tage et doegns tid med bumletog, eftersom at vi ikke kan naa flyet der letter kl. 12 fra Surat Thani - med fly ville det tage 2 timer og koste soelle 308 danish kroner, men det flyver desvaerre kun et par gange om ugen. ARGH.
Vi ses i Malaysia!
- comments
mads wow...
Dorte Det ser så godt ud - I er modige! Natdykning i sort vand turde jeg ikke. Godt I ikke er kyllinger, som jeg. :) Men jeg får meget lyst til ferie i Thailand . Måske får jeg også lyst til Sumatra, Borneo Bali ......:) :) Kh D
Laila Christensen For søren unger - hvor ser det godt ud. Glæder mig til at følge med på jeres tur.