Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom med morgentoget omkring kl.5, efter 13 timer i bus og 9 timer i tog. Det gik overraskende hurtigt, selvom det var noget af en bumletur i bus fra Laos til Vietnam. Infrastrukturen er ikke helt optimal, men til gengæld var det en ubeskrivelig smuk strækning gennem bjerge og frodige skove pga regntiden. Også går tiden ekstra stærkt når man har en bus med karoke og 23 unge overtrætte mennesker :) hehe.
Min opgave danne dag, var at være praktisk guide, hvilket vil sige, at jeg skulle stå for alt mht planlægning og det ved jeg jo fra guideverdenen, at det ikke altid er lige nemt, især ikke når jeg skal vække alle på et tog klokken 4 om morgenen og komme ud på et hotel hvor der først er check in kl10 om morgenen. Men man må tage alt med er smil, trykke på den kendte 'guideknap' og være overskudsagtig :)
Jeg gik selv ud med nogle fra gruppen og fik en ordentlig omgang massage, ja man kan jo lige så godt udnytte tiden. Jeg fik 1,5 times fantastisk massage ovenpå turen og betalte omkring 70 kr, det kan vi li !!!!
Menneskerne er også flinke, dog ikke så serviceminded og fatter ikke så meget engelsk, hvilket også bliver lidt en udfordring med nogle af de lokale guider vi har haft med os på turen, hehe.
Men bare dette at opleve en så anderledes kultur, religion og folkefærd er spændende! At ankomme til Ha noi så tidligt om morgenen efter en lang tur ville mange nok synes var en pestilens, men jeg synes det var fantastisk at være med til at se byen vågne op. Hvordan flere hundrede var ude på morgen løbetur kl 5 om morgenen også hvordan diverse små gadesælgere lavede deres kæmpe oppakning på cyklen, for ikke nævne trafikken som bare blev vildere og vildere. Hernede er der ingen regler i trafikken, andet end at man skal holde øjenkontakt med folkene på scooterne og bilerne, for sgu skulle man gerne undgå at blive kørt over, haha.
Ellers er alt stadig super billigt og det virkelig helt syret at betale 40.000 for en sodavand, haha.
Om aftenen var vi alle ude og spise rigtig lækker vietnamesisk mad. Ikke lige så stærk som thai mad, men mange lækre smagsoplevelser!
Lidt af en oplevelse fik vi også senere på aftenen, hvor vi ville ud og opleve det rigtige gadeliv og vi satte os ned på det 'kendte beer corner', som er lidt af et t-kryds, hvor der ligger cafeer og små bar på alle hjørner og her bliver kunderne prioteret højt, så jo flere mennesker der kommer hen ad aftenen, jo flere stole kommer der sat frem ud mod gaden og til sidst er halvdelen af krydset fyldt op med bitte små plastik taporetter, dog betyder det ikke at trafikken stilnede af, tvært imod, eftersom det blev sværere og sværere at komme rundt for bilisterne og scooterne, så til sidst måtte folk i ny og næ rejse sig med deres stole for at bilerne kunne komme forbi. Men det er nok noget man virkelig skal opleve for at fornemme intensiteten :)
Ellers har vi været kulturelle Idag, hvor Vietnams blodige fortid var i fokus.
Der findes adskillige museer, som skildrer de mange stridigheder, Vietnam har udkæmpet internt såvel som med Kina, Japan, Frankrig og USA.
Så var vi ude og se præsident paladset og ho chi Minh mausoleumet , hvor den afdøde Ho Chi Minh , vietnams befrier, ligger balsameret og har ligget til udstilling i 40 år siden hans død.
Knus og kys
- comments