Jup jup, saa er de gaeve vikinger gaaet ind i den tredje uge i dette eksotiske land far, far away!

Sidste uge er gaaet i loebet af ingen tid. Toejvask, boennespisning, religioese optog og spanske dialoger - alt sammen beskrevet tidligere, men det skulle jo lige naevnes igen!

I torsdags besteg vi vulkanen Pacaya (ca 2400m hoej). Lige inden vi ankom (efter at have sunget boernesange i 3 kvarter) begyndte det at smaadryppe. Dette forvandlede sig saa til laarfede straaler. Det tordnede og lynede i et vaek - og IKKE med pause mellem de gigantiske lyn og den intense torden - ergo vi var lidt bange for at skulle op i hoejden! Men op skulle vi, saa det kom vi! Efter at have vandret igennem sort, vulkansk sand/jord naaede vi toppen godt gennembloedte, men med smil paa laeberne. I 2010 gik vulkanen i udbrud, saa derfor var der ikke mere lava at se. Siden 2004 har den ellers vaeret aktiv, saa der kunne man komme helt taet paa denne varme, flydende masse. Nu kunne man ikke komme helt op paa toppen, men vi saa flere varme steder (optimale til skumfiduser) og mange svovlskyer. Det lignede et forjettet land eller et sort maanekrater - desvaerre var dette ikke muligt at fange med vores kameraer. Lottes kamera gik i stykker pga regnen, saa nu klarer vi os med Storgaards.
Paa vej ned var det stoppet med at regne - skyerne var trukket lidt vaek og frem kom den smukkeste, mest fantastiske solnedgang! Himmelen fremstod dybblaa, solen skinnede i de flotteste gul,orange,roede nuancer mens traerne understoettede farverne med en maengde groenne undertoner. Det var virkelig flot! Vi proevede at indfange dette paa nogle billeder, som I kan se i vores album (uge 2 og Monterico).

Fredag havde vi besluttet sammen med de andre studerende i San Juan, at vi skulle til Monterico Beach (en strand ved Stillehavet i den sydligste del af Guatemala). Vi sluttede skolen en time foer for at komme afsted saa tidligt som muligt. Vi ville tage camionettas derned - altsaa den offentlige transport, der normalt gaar under begrebet "chicken busses". Vi kom med den foerste bus, hvor vi alle faldt i snak med lokale, som ville vide en del om Danmark, Europa, hvorfor vi var kommet til Guatemala osv. Rebekka kom i snak med en dame, Ana, som havde 6 boern. Som hun sagde: "Vi har ikke noget TV, saa min mand og jeg faar tiden til at gaa med kaerlighed! Vi har ikke altid mad eller peng men kaerlighed, det har vi!".

Det sidste stykke til Monterico var via vandvej - det var igennem mangrooveskov hvor de flotte hvide hejre sad og lunede sig i den varme sol. Man kunne tydeligt se, at landskabet aendrede sig jo mere syd paa man kom. Husene fik tag af palmeblade og lignede afrikanske hytter, vi saa flere omraader, der lignede den afrikanske savane (dog med koer og grise?)

Vi tjekkede ind paa Hotel Delfin, hvor en overnatning med faelles bad kostede Q50 (ca50DKK) pr. pers./nat. Heldigvis var der myggenet over sengene, for myggene var sultne dernede! Vi kan ikke taelle antallet af myggestik paa vores ben - og de kloer konstant! Vi takker bedstefar Ove for myggestift!

Men vejret var super laekkert dernede med omkring 30-35 grader, hoej luftfugtighed, en let brise og en bagende sol. Stranden er sort af vulkansand og vandet kridhvidt af havskum. Havet har saa megen styrke hernede at understroemmen i Vesterhavet blegner ved siden af! Boelgerne var ydermere saa gigantiske at man ikke turde gaa lanegere ud end 2 meter. Vi lyver ikke, hvis vi siger, at boelgerne var omkring 5 meter hoeje. Det var saa vildt! Jeg, Rebekka, stod paa et tidspunkt i sikker forvaring fra boelgerne. Troede jeg! Pludselig kommer en boelge og flaar benene vaek under mig, saa jeg ryger med fronten ned i vandet, bliver hevet med frem og tilbage, for til sidst at dukke op siddende med min bikinitop nede omkring maven og en hel sandkasse med sand i mine bikinitrusser. (Bare rolig mor, det var oppe paa stranden, det var ikke farligt, og jeg har det godt!) Men sikken et syn - det var grundlaget for mange grineanfald denne dag!

Om aftenen fredag var vi paa nattevandring for at se havskildpadder. Allerede efter et kvarters soegen fandt vi en aegliggende skildpadde. Nora hvor var den stor! (Skjoldet var ca paa stoerelse med en stor familiepizzaboks fra Hammerum Pizzaria?) Det var virkelig en stor oplevelse. Den havde lagt omkring 75 aeg - saa den var ikke helt vild gammel, da de aeldste lagde mellem 100-150. Aegene blev samlet sammen og brugt i et skildpaddebevarende projekt i byen.

I Monterico har de noget virkelig godt havmad! Vi fik flotte store rejer, stegte fisk og alt mulig andet. Ja selv Lotte Thisgaard spiste en fisk! (Vi har bevis paa det far Bo!) Desuden havde de VERDENS BEDSTE piña colada lavet af frisk ananas, frisk kokosmaelk og med kanel - et kaempe glas for kun 30 kr!

Men altsaa weekenden gik forbi med afslapning, solbadning, lidt svoemning i poolen eller leg ved havet, sovning i haengekoejerne og uloeselige kryds-og-tvaers! SEND NOGLE FLERE!!!

I denne uge har Lotte og jeg byttet laerere. Det er et krav at man faar en ny laerer hver anden uge for at vende sig til forskellige accenter. Rebekka skal til hendes foerste salsatime her om 50 min - 10 timer for Q650 - ergo det svarer til 1.5 time i Danmark. Bagefter staar det paa foedseldag for Carlos - drengen i Rebekkas familie - hvor det igen bliver med kage og fyrvaerkeri!

Alle kys og kram fra os (ps. LT har faaet lidt kuloer!?)

Til sidst vil jeg gerne lige dedikere dette blogindlaeg til den fantastiske og super laekre Rasmus Simmelkjaer og takke ham for hans evige smukke smil ;)