Laos

Det er efterhånden længe siden vi har taget os sammen til at lægge et nyt blogindlæg op. Dovenskab er undskyldningen.
Men her den sidste tid har vi været i Laos og nydt livet. 
Efter en meget, meget lang bustur- 30 timer- ankom vi til et varmt og solrigt Laos. Den sidste halvanden uge i Vitnam havde været overskyet og lidt regnfuld, så det var en rar forandring! 
Vi ankom til Luang Prabang omkring kl ni om aftenen, så vores eneste mål var at finde noget mad. Vores herlige buschauffør forstod ikke rigtig, at det var betalende passagerer, han kørte med. Vi var taget afsted kl 17.00 med denne bus, hvor ingen talte engelsk. Der blev ikke stoppet ved nogle toiletter, men ved en enkelt mark i løbet af natten. Så hvad der skulle gøres, måtte gøres i ly af mørket. - hvor yndigt det ikke må have set ud med et dusin hvide numser spredt ud på denne mark! Men han stoppede heller ikke for mad førend til frokost dagen efter. Heldigvis havde Lotte og jeg af økonomiske årsager tager mad med på bussen, men det var ikke alle. Så de var godt sultne! 
Frem kom vi dog, og byen virkede rigtig hyggelig.

Den efterfølgende dag brugte vi på sightseeing og spisning ved et lille gadekøkken. Byen var som først antaget utrolig hyggelig. En lidt anderledes version af Ringkøbing med små gader, gamle bygninger og en meget afslappet stemning. Dette har klart været en af de store forskellen mellem Vietnam og Laos. Tingene går i et mere roligt tempo og folk virker venligere. Senere er vi blevet fortalt følgende : Laos hedder jo egentlig "Laos PDR" - Laos people democratic republic - men lokalt bliver dette oversat til : - please don't rush eller people don't rush. Hvilket passer meget godt på landet.

Om aftenen spillede Tottemham mod Manchester City og vores følgesvend Alex er stor fan. Så vi var heldige at finde en bar med satellit-modtager, der viste kampen. Desværre tabte de 2-1, så vi introducerede ham til begrebet gravøl. I Laos er der en lukkelov, der gør, at alt lukker mellem elleve og tolv. I Luang Pabang var det kl elleve, og hvad gør man så, når man ikke vil hjem endnu? Jo, man tager da ud for at bowle! Så det gjorde vi, men vi må nok indrømme, at vi havde ramt flere kegler hvis pisranden havde været oppe!

Morgenen efter skulle vi have være oppe kl fem for at opleve de flotte orange munkes gang gennem byen. Det blev så aflyst pga... Regnvejr!
Vi vågnede igen hen ad middag hvor vi tjekkede ud og bestilte en bus til Vang Viene.

Denne bustur var igen noget af en oplevelse. Det er normalt optur hvis der er air con i de køretøjer vi transporterer os med, men denne havde skruet så godt op, at det føltes som en kold vinter dag i DK - og vi havde shorts på. Vejen mellem de to steder er meget snoet og humpet, så man blev slynget op og ned, frem og tilbage, hvilket nogle gange kunne vække folk på smertefulde måder! Men vi kom til Vang Viene hen ad aften hvor vi spiste lidt dejligt indisk mad inden vi trætte gik til køjs.

Vang Viene er det berømte og berygtede tubingsted.
Tubing er hvor man driver ned ad en flod i traktordæk. På hver side af floden er der en mængde barer. Desværre var der ingen barer åben, da der for lidt tid siden var en rigmandssøn fra Australien, der døde. Hvert år dør der ellers omkring tyve, men indflydelse og penge sætter jo ofte flere konsekvenser igennem. Og nu skal I ikke blive helt bange og forarget, bare rolig. Folkene dør ikke af selve tübingen, nej de dør af at hoppe ud fra klipperne, eller svinge sig i floden og her rammer de måske en sten. Ofte har disse unge tager stoffer eller svampe inden, så hjernen er stået af et par timer. Det er trist at folk ikke kan styre sig. Vi drev stille og roligt ned ad floden med et par øl mens vi nød det gode vejr. 
Disse ringe skulle vi levere tilbage til udlejningsstedet inden kl 18.00, så da klokken nærmede sig 17.30 steg vi op ad vandet og ind i en ventende Tuk-Tuk. Denne var dog ikke med i prisen vi allerede havde betalt. vi havde ikke penge med og at låne 5.000 kip hver, var helt udelukket! Så vi småløb alle tilbage mod byen. Dette må have været et yndigt syn! Seks fulde, våde, blege turister der hævt dansende, halvt løbende begav sig afsted uden nogen egentlig direktionssans. Heldigvis havde vi GPS-Lotte med, der fik os sikkert i havn. Aftenen tilbragte vi på den irske bar eller ude foran ved de mange madboder!

Dagen efter vågnede vi op med hovedpine og en meget stor lyst til ost og bacon! Så vi lagde os ned på en af de mange, mange restauranter, der ikke har stole men madresser og viser amerikanske serier nærmest døgnet rundt. Dette bør virkelig indføres i Danmark, da det er optimal tømmermandsplejning!
Alex rejste desværre fra os denne dag, da han skulle ordne sit visa inden indrejsen til Thailand. I ren sorg valgte vi ikke at lave mere denne dag!

Den efterfølgende dag stod valget mellem druk eller at begive os mod hovedstaden. Efter et mindre levertjek valgte vi den sidste mulighed. Her ankom vi kl halv fem hvor vi indlogerede os på Backpackers Hostel. Normalt er folk kun et par timer eller een nat i Vientiane. Derfor valgte vi to fulde dage. Første aften gik stille og roligt med lækket mad på en indisk restaurant med noget frygteligt kinesisk musik i baggrunden! Det kunne gøre enhver døv. 
Senere spillede vi 500 med en amerikaner, der synes vores regler var uhørte og ubrugelige, hvilket skabte stor morskab!

Første dag i hovedstaden blev brugt på at cykle rundt i diverse gader. Her stødte vi på mange lækre biler: Land Rovrs, Hummers, BMW osv. Og alle kører langsomt og overholder trafikreglerne! Laos er en gammel fansk koloni, hvilket arkitekturen i hovedstaden bærer stort præg af. De har en triumfbue, symmetriske veje og flotte gamle bygninger. Deres baguettes er desuden geniale!
Denne dag var de desuden igang med en tre-dages-ceremoni pga åbningen af et nyt tempel. Ved det flotte munkekloster var mange mennesker samlet i traditionelt tøj og flotte blomsteranordninger. De skulle gå i optog ned mod det nye tempel og donere disse blomster. Alle så de super flotte ud. Der var ikke en krølle på skjorten eller et støvgran, der sad forkert. Hele dette outfit blev for mændene rundet af med et par godtoptrukne tennissokker, der gerne måtte have ADIDAS skrevet med store røde bogstaver. Flotte mandfolk!

Den sidste dag i hovedstaden brugte vi på en god gåtur ud til COPE-museet. Det er et museum på et hospital. Her arbejder de med proteser og andre hjælpemidler til handicappede. Deres hovedfokus er folk, der er kommet til skade som følge af de mange tusinde bomber Amerika smed over Laos under Vietnamkrigen. Over 200.000 bomber blev smidt - hovedsageligt over det sydøstlige område ved Ho Shi Minh-stien. I dag regner de med at der stadig er over 80.000 tilbage. Disse er lige så farlige her i 2012, som de var da de blev smidt. Årligt bliver folk drabt pga disse små bomber, der gemmer sig over alt.  

Efter denne meget grusomme og gribende oplevelse valgte vi at pleje vores kroppe med noget laotisk massage og urte-sauna. Det var virkelig en lækker oplevelse af blive forkælet lidt. Laotisk massage er dog ikke så meget massage men mere trykken, pressen og vriden. Vores kroppe kom i stillinger, vi aldrig havde tænkt mulige uden intensiv yoga-træning inden! Og knæk, det sagde det!

Om aftenen tog vi så en natbus ned sydpå til 4000-Islands. Denne bus var noget af en oplevelse, da den var i to etager og med en dobbelt madres i hver side. Noget man bør indfør i DK!  
Området hedder 4000-Islands, men det er vidst kun hvis man tæller de små sandbanker med! Vi boede på en lille ø, der hedder Don Det i små bungalows. Lige nu rejser vi med den meget passionerede brøndbyfan Klaus, der pt bor i det nordlige Thailand for at lære thaiboksning. Ergo, vi føler os i god sikkerhed. 
Vi var ude på en dagstur med kajakker. Først kajakkede vi hen til nogle små vandfald og senere hen til et område med delfiner. Vi var rigtig heldige at vi så nogle. Tidliger var der over 1000 delfiner, nu er der kun omkring 100 tilbage. Men selve kajakturen derhen var en spændende oplevelse! Som vi blev enige om: nu har vi virkelig noget at tilføje til vores CV; vi har kajakket til Cambodja og tilbage igen! 
 Selve Mekong floden var rimelig stille, men af os til kom der udfordringer: træer, sten tæt på overfladen, bølger osv. Det resulterede i mange kapitulationer/styrt fra de andre deltagere. Lotte og jeg klarede det flot uden et eneste styrt! Vi kom dog til at lavet trafikstop et par steder, hvilket resulterede i styrt for andre? 
Men på denne tur kom vi også forbi Mekong flodens perle - et kæmpe stort vandfald. Det var virkelig flot! Her solgte de også is, hvilket et kort øjeblik fik mig hjem til min morfar: en fløde-jordbæris med sprød vaffel! Nøj det var godt!!!

Dette var kort og godt vores tur til Laos. Efter denne kajaktur stod valget mellem endnu en dag på øen eller transport til Cambodja. Desværre kører der ingen natbusser, så vi valgte at bruge dagen i dag på transport. Nu er vi også ved at trænge til ordentlige toiletter. Ens fornøjelse går lidt i stå, når det kun er hullet i jorden, der står til ens rådighed?

Men i dag skriver vi den tyvende november og der er en måned tilbage af denne eventyrlige rejse. Heldigvis har vi meget at opleve endnu inden vi vender snuden hjemad mod rugbrødsmadder og julekalendre!

Skrevet af Rebekka