Profile
Blog
Photos
Videos
Hej blog. Efter vores 11 timers flyvetur fra LAX (LA lifthavn) til Nadi lufthavn, ankom vi om Morgenen den 27 kl. 05 hos vores familie i Vutelevu som vi skal bo hos de næste seks uger. Da ankom så tidligt, sov hele familien, på nær deres hund og barnepige, som begge modtog os med åbne arme. Vi spiste morgenmad, snakkede med barnepigen som fortalte, at både moren og faren af familien var væk med deres arbejde,mfaren i Australien, moren i Suva. Efter en del snak om os selv og om hvordan børnene var, den første, og ældste, stod op hilste på os, en pige ved navn Meme. Efter noget tid kom Josh, den yngste og eneste dreng, og lidt senere kom "the sleeping beaty" som den midterste datter er kaldt, også kaldt Miriama af dem der ikke bor i huset. Vi spillede bold med pogerne og bolden, mens Josh gjorde det han elsker at gøre: sidde og se de film, han allerede har set en del gange, og derfor kan alle replikkerne, og hvornår de kommer. Næste dag var søndag. Derfor skulle børnene i formiddagsskole og kirke, og fik derefter tidligt fri, da der, til modsætning af dagen før, var rigtig godt vejr, var alle tre børn denne gang ude og spille bold. Vi spille også en masse kort, lært dem alle de kortspil vi kender. Da de alle tre, og specielt døtrene, er superhurtige til at lære, kunne de hurtigt både vinde over mig og min søster. Vi lærte dem også tallene fra 1-20 på dansk på en aften, mens vi havde svært ved at finde ud af 1-10. Kun jeg lærte tallene så godt, at jeg ikke behøvedes hjælp. Familien vi boede hos har haft mange familier boende hos dem gennem tiden. Vi var blandt andet deres tredje familie, men den første med et barn under 18, endda to (mig og min søster). Børnene fortalte os, at det derfor bragte jubel at høre, at der vil komme frivillige børn på deres egen alder, og prøvede straks at få min søster indlemmet på deres skole i perioden vi skulle bo hos dem. Rundt omkring i huset kan man også se spor af de forskellige frivillige i form af Schweiziske flag i vinduerne, bragt af en ung og alene Schweizer, men også bøger om Norge, bragt af en norsk famalie og lignende. Om mandagen fik vi en briefing om vores job som vi skulle starte på den følgende dag. Da vi så endelig startede dagen efter, var det lidt af en kulturel oplevelse, da børnene ikke måtte noget som helst. De måtte ikke hå udenfor, de måtte ikke snakke medmindre nogen sagde de måtte, og hvis de gjorde, så skulle der nok komme en og sige det. Hvis det ikke var fordi vi boede hos en hyggelig familie, så havde jeg nok overvejde at rykke flybilleten til Sydney til næste weekend, istedet for om 7 uger. Den næste dag var det heldigvos fint, da jeg, efter at have plaget to dage i streg, fik lov til at tage børnene udenfor. De følgende blev derfor gode dage , samt succesfulde dag, da både min mor og jeg, da vi arbejder sammen, følte at børnene endda havde rykket sig lidt. Vi var alligevel trætte da weekenden kom, og havde stærk brug for en pause. Vi brugte weekenden ved at tage til Sunset Strip i Sigaroka på sydkysten af den lille ø som vi bor på, med snorkling og med at bade i poolen. Da solen var overraskene kraftig, blev mig og far fuldstændig solskoldet. Man kunne med andre ord tydeligt se hvad der har været dækket af badebukserne og hvad der ikke har. Det morede vi os en del over. Vi kom hjem lige til aftensmad via bussen, som altid havde den samme stemning som man ville forvente i studenterbusserne, der kører rundt i Danmark. Jeg ELSKER det :D -
- comments