Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Blog.
Efter de første to dage i vores tree top house, hvor vi ikke lavede andet end at bade i de forskellige pools, og nyde udsigten fra terrassen, begyndte vi at gå nogle ture. Vi gik nemlig en tur på en times tid, ude i junglen- på vores hotels grund. Det mest eksotiske dyr vi så, var dog en ko, så det var ikke super spændende, men meget hyggeligt. Bagefter gik vi poolen, og spillede kort hele aftenen.
Næste dag var vores sidste dag i vores tree top house, en dag, som vi brugte på at gå udenfor hotelgrunden for første gang i 4 dage ( :O ), efterfulgt af hotelhunden Pepe, der fulgte os hele vejen frem og tilbage. Det var ikke en særlig speciel tur, da vi gik ved siden af en grussti, men med Pepes livagtige selskab, blev det alligevel en meget hyggelig tur.
Da vi kom hjem, og spiste frokost, spottede min far en klump i et træ. Typisk, vil det enten være et dovendyr eller et termitbo, så vi håbede på det første. Det viste sig dog med hjælp fra en kikkert, at det var en varan, der kravlede rundt i træet. Et mærkeligt syn, da de skiftede grene, i sin søgen efter fugleæg. En meter-lang øgle, hoppende fra gren til gren. Vi så også en masse papegøjer flyve fra træ til træ, tværs over hotelpladsens åbne areal. Vi spiste aftensmad, spottende efter flere mistænkelige klumper i træerne, samt efter flere papegøjer.
Næste morgen ( i dag) skulle vi transportere os fra vores tree top house, til den Costa Ricanske hovedstad San José (udtales Sand Hosé). På vejen kørte vi forbi en kæmpe vulkan, som gik i udbrud for ganske præcist 100 år siden, et udbrud, der ødelagde toppen af vulkanen, så det nu bare er et 1,5 kilometer i diameter bredt vulkankrater. Desværre var det meget skyet, så vi så kun krateret i små glimt, da man kiggede ned på skyer, som dækkede det kæmpe hul.
Efter vulkankrater-turen, spottede min søster og jeg to tukaner, flyvende ved siden af motorvejen, hvilket var et smukt syn. Vores Chauffus spottede ligeså et dovendyr, hængende i et elkabel, et syn, vi ikke havde regnet med. Dovendyret, har jeg også oploadet billeder af.
Når vi endelig kom ind i byen, var det et kæmpe miljøskift. Fra at bo midt ude junglen, til at bo midt i en by, med 1,6 millioner indbyggere. Der var jo mennesker og biler over det hele!!! Langs motorvejene, inde i hver butik og park, der var endda en "restautrant den gyldne måge" (Mac Donalds) og en Subway :0. Man følte sig helt i et andet land, og så alligevel ikke, med grønne papegøjer der hoppede rundt på elkablerne og husene, ligesom duerne i København. Selv vores hotelværelse var noget andet. Masser af plads, ingen myrer i vinduerne, beton og sten istedet for træ, samt kort og brochurere, som i en hver anden storby.
Det var alt for nu. Næste gang vil jeg berette om San Josés gader og markeder, samt om en river rafting tur. Ses
-Rasmusthecool
- comments
Inge Nielsen spændende