Hola...

Saa kom onsdag den 2. marts endelig! Vi tog fra Danmark meget tidligt og saa meget frem til vores 3 uger i Costa Rica og 2 uger i Ecuador.

Alt gik planmaessigt med baggage og det hele, indtil vi ankom til Heathrow i London. Her fik vi at vide, da vi skulle tjekke ind til flyet mod Miami, at Rasmus ikke havde en ESTA registring. Pernille fik lavet en, dengang hun skulle til USA, men vi havde da ikke taenkt over, at man ogsaa skulle have saadan en bare for at mellemlande i Miami. f***! Rasmus kunne derfor ikke komme med flyet til USA, hvilket jo er ret problematisk, naar man skal med naeste fly fra Miami.

Vi havde heldigivs 2 timer til flyvet lettede, og vi blev sendt igennem den ene hal efter den anden for en finde en computer, hvor vi i alt hast kunne faa Rasmus registreret. Det skal lige siges, at Miami International er vildt stor og vi skulle igennem diverse sikkerhedschek. Endelig fandt vi en computer, som kunne give os internet adgang. Hvis vi ikke allerede var stressede, saa kunne vi da godt gaa hen og blive det nu.

Vi kunne ikke finde noget om ESTA registrering nogen steder. Heldigvis fandt Pernille det paa en af sine gamle e-mails fra dengang, hun skulle til USA. Vi fik udfyldt skemaet og betalt en let sum, og var nu klar til at komme til Miami. Vi kom ombord paa et meget stort fly med eget tv og et bibliotek af forskellige film, nye som gamle! Flyveturen tog omkring 9 timer og 30 minutter, og det gik rimelig smertefrit. Pernille tog en sovepille og sov som en sten naesten hele vejen. :)

Vi landede i Miami lufthavn og skulle saette uret 6 timer frem. Doegnet blev laengere og laengere, og vi blev mere og mere traette. Flyet til San Jose skulle flyve 2 timer og 30 minutter efter vi landede i Miami, saa vi havde masser af tid til at finde vores gate og tjekke ind. Flyveren var fyldt med ene Costericanere, som skulle hjem til deres hjemland.

Vi havde paa forhaand booket en taxa, som skulle koere os til Costa Rica Backpackers. De 30 minutter i taxa foeltes som 10 timer - efter 4 forskellge flyveture ville vi altsaa bare gerne sove! Paa vores hostel var der gratis internet, WI-FI og swimmingpool - not bad!

Vi kom paa plads, men fik kun sovet lidt. Vores vaerelse laa nemlig lige op ad en jernbane, og hver gang toget kom, dyttede den som sindssyg, fordi der altid holdte lastbiler og biler paa skinnerne. Saa der sov vi ikke for godt.

Naeste dag nyd vi varmen, men vi klarede det ved at laegge i haengekoeje og planligge lidt af vores rejse. Rasmus faldt i soevn i en af haengekoejerne og blev frygtelig skolskoldet - specielt lige i hovedet. Hans pande lignede en poelse, der havde ligget paa grillen 20 minutter for lang tid. Trods forbraendinger og hedeslag, gik vi lidt rundt i byen og oplevede et lille marked og spiste en god frokost paa en restaurant. I loebet af dagen bestilte vi en tur til La Fortuna, som ville faa os omkring en vulkan og over til nogle Hot Springs (vand som kommer fra bjergene og bliver opvarmet af vulkanen). Spaendende!

Adios...