Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom turen forbi det nordlige Nicaragua, mere præcist byen León. En ganske fin lille by, som egentlig ikke har det helt vilde at byde på andet end vulkaner. Og det er lige netop derfor vi skulle forbi denne by..
Turen fra Granada til León er ikke specielt vanskelig med offentlig transport. Men eftersom Joachim mandag var utrolig presset med maven, valgte vi at tage en shuttle-bus. En tur der var hurtigere end den offentlige transport, mere behagelig med aircondition samt tre gange så dyr ;-) Men situationen taget i betragtning var de penge givet godt ud..
Vi blev af shuttle-bussen sat af lige ved døren til det hostel vi havde udset (hvad skulle vi dog gøre uden vores Lonely-Planet bog?!). Det er simpelthen sådan et hyggeligt lille sted, der huser både unge, ældre, familier og skildpadder - deraf navnet La Tortuga Booluda. Helt vildt rart!
Samme dag som vi ankom (tirsdag) gik turen på gåben rundt i byen for at finde et sted der arrangerer ture til vulkanen Cerro Negro.
Vi fandt relativt hurtigt et sted, og uden større overvejelser havde vi booket og betalt for den pågældende mountain boarding tur vi havde i tankerne.
Med ro i sjælen kunne vi nyde af byen, det har Mellemamerikas største katedral, der udefra ikke ser ud af meget, men indvendigt er utroligt smuk. Og for 3 dollars (Nanna blev lidt skeptisk, indtil hun så udsigten!), kunne man få lov at løbe rundt på katedralens tag og se hele byen fra oven.
Det tog os dog lige 10 min at finde ud af at man måtte det, indtil nogle drenge tog deres sko af, og traskede ud på det hvid-kalkede smukke tag... Og så fulgte vi trop!
Udsigten var bestemt 3 dollars værd.
Onsdag morgen kl. 8 blev vi hentet ved vores hostel af en minivan fyldt med andre der skulle på samme tur. Vi fik af vores guide at vide at der er to måder hvorpå mountain boardingen kan finde sted; 1. På et mountain board (svarende til et snowboard) eller 2. På en mountain kælk. Det var ingen tvivl - vi skulle have kælke.
Da vi ankom til Cerro Negro som er den yngste vulkan i hele Nicaragua og den anden yngste vulkan i hele mellemamerika, var der en flink gut der lige fik vist hvilke dyr der blandt andet levede i området omkring vulkanen. Herunder søde små firben samt flere forskellige slanger. Slangerne var dagens første ubehagelige oplevelse for Nanna, der trodsede sin frygt for slanger og rørte (dog ganske kort) ved en Boa, (kvælerslange). En meget stor Boa!
Derefter fik vi muligheden for selv at bære vores kælk til toppen af vulkanen eller vi kunne betale det symbolske beløb af 17-19 DKK pr. kælk for at den blev båret op på toppen. Grundet blæst valgte vi begge at betale os fra det - det viste sig at være de bedste penge der blev spenderet den dag!!
Turen gik op, op og mere op, ad små og store vulkansten. Dog med flere indlagte pauser undervejs. Nanna og de skæve hofter klarede turen derop til top-karakter. Det var en helt ubeskrivelig udsigt vi fik jo længere vi kom op. Det var helt tydeligt at se grænsen mellem den frodige grønne natur og vulkanens sorte sten som bredte sig som et slør omkring foden af hele vulkanen. Heraf også navnet Cerro Negro - den sorte bakke!
Cerro Negro har to aktive kratere, det vil sige at den to steder fra vulkanen sender gasser op. Vi stod ved begge kratere - igen en ubeskrivelig følelse og en ubeskrivelig dårlig lugt af de sygeste æggeprutter. Den dårlige lugt fra vulkanen kommer fra de mange svovlgasser der siver op. Jorden lige ved de to kratere var blød og lun, trampede man hårdt på krateret kunne man hører at der var hult under én. En smule angstprovokerende at stå på den lune jord, omringet af svovlgasser, på den mest aktive vulkan i hele landet!! Men fedt, det var det!! :-)
Længere op kom blæsten, og der kom rigtig rigtig meget blæst. Så meget at Joachim af flere gange gik og holdt fat i Nannas rygsæk. På toppen af vulkanen, 728 m oppe, måtte Nanna dog se sig slået af den utrolig voldsomme blæst og kaste sig på knæene for ikke at blive væltet omkuld... Ja hun bør nok få en større kampvægt hvis hun i fremtiden planlægger at bestige vulkaner i stærk storm ;-)
På toppen fik lige et par minutter til at komme i tøjet, få beskyttelsesbriller, handsker og mundbind på. Derefter var der ingen vej udenom, vi skulle ned og der var kun én vej!
Joachim var ellevild og begyndte allerede dér at få idéen om hvor fedt det kunne være at stå på ski ned af vulkanen. Midt i Joachims begejstring måtte Nanna indædt kæmpe med frygten for at vælte på vejen (det er måske mildt sagt.. Undervejs blev ordet dødsangst nævnt utallige gange).
Men, men, men når det er sagt så kom vi begge ned af vulkanen. Nogle (Joachim) hurtigere end andre. På vej ned fik Joachim så meget fart på sin kælk at han endte i den anden kælkebane.. På fagsprog hedder det vidst off-piste!
Vi kom ned af Cerro Negro, glade, lettede og utrolig beskidte.
En fantastisk oplevelse som bød på lidt af hvert.
I nat (01.00 am) kører vi med en shuttle-bus fra León til La Ceiba i Honduras. Der er talte om en bustur på den nette sum af 12 timer. Så resten af dagen bliver tilbragt i en hængekøje med benene oppe :-)
Hakuna Matata..
Vi giver lyd når vi rammer Honduras, hav det rigtigt godt i DK! :-)
- comments