Profile
Blog
Photos
Videos
Eksamen er forbi, sommeren er officielt begyndt og snart starter den lange rejse med rygsæk fra Panama til Mexico, hvor oplevelser forhåbentlig står i kø for at blive oplevet.
Ikke desto mindre føles det som om denne tur været længe undervejs.. Vi har forberedt os, læs meget i Lonely-planet-bogen, glædet os til at komme afsted og nu kan vi for alvor mærke duften af brændstof fra flyet der skal transporterer os over Atlanten til startdestinationen Panama.
Som to studerende med absolut ingen rejse-erfaring indenfor rygsæk-verdenen, står vi kun med hinanden, en fremragende bog, vores rygsæk pakket med alt fra myggenet og malaria-medicin til selfiestang, solcreme og bøllehat. Alligevel er jeg ikke det mindste nervøs for hvad der venter os, men i stedet fyldt med en glæde som kun en 6-årig har dagen før sin fødselsdag!
Når vi ankommer indlogerer os på et fantastisk lille sted i hjertet af Panama, et sted kaldet Lunas Castle, hvis mærkesag er at der hver morgen bliver serveret pandekager… Så kan rejsen vidst ikke starte bedre!
Hvor turen derefter bringer os hen vides ikke, men når der er mulighed for det holder vi jer selvfølgelig opdateret! Vi håber i holder Danmark ved lige når vi er væk og så nyder vi livet i en 7-ugers tid..
Hav det rigtigt godt alle sammen!
- comments