Profile
Blog
Photos
Videos
Pura Vida - det gode liv, Costa Ricas slogan, der absolut holder..
Turen fra Bocas del Toro til La Fortuna i Costa Rica, tog lidt længere tid end planlagt. Vi gik fra vores hostel kl. 7 mandag morgen, hvor vi fangede en vandtaxi. Denne "taxi-tur" er det værste vi har oplevet indtil nu. Lige da vi steg ombord, med ca 12 andre, begyndte et "shower" (seriøst skybrud!!). Ydermere var det en dag hvor bølgerne mellem Bocas del Toro og Almirante stod højt, hvilket gjorde at vi fra vores pladser længst fremme i båden, lettede ca 20 cm og slog bagdelen hårdt i sædet. Det var de længste 20-30 minutter i en båd nogenside.. Og vi er nu ca 10 cm kortere!
I Almirante gik vi stille op til hovedvejen og blev med det samme samlet op af en lokal bus som kørte til Changinola (muligvis stavet forkert). Herfra tog vi en taxa til grænsen (Sixaola) mellem Panama og Costa Rica. Det koster 4 dollars pr. mand at forlade Panama, men intet at komme ind, det er nu meget spøjst.. Ved grænsen skulle vores pas stemples, underskrives og have et klistermærke - og så kunne vi få lov at forlade Panama.
Ved grænseovergangen mødte vi en familie fra Canada med 2 børn (på 6 og 8 år) som vi valgte at følges med helt til La Fortuna. Til vores held kunne konen flydende spansk, hvilket var en kæmpe hjælp da vi skulle med diverse busser samt finde et sted at overnatte i San José, Costa Ricas hovedstad..
Da vi endelig fik krydset grænsen, hvilket foregår meget højtideligt ved at gå over en bro, måtte vi vente en lille time på vores bus i et seriøst regnvejr. Vi har aldrig oplevet noget lignende. Det får det danske skybrud til at ligne en gammel mand det står og skvatpisser ved siden af Odense å. Det viste sig at være så slemt et vejr, at vejen fra grænsen til San José var gået i stykker og vores bustur som efter planen skulle have taget 4 timer, endte med 7,5 timer, da vi skulle den videste omvej..
Da vi ankom til San José havde den canadiske familie anbefalet at vi tog samme sted hen som dem, så vi igen kunne tage bussen sammen næste dag kl. 8.40. Det var simpelthen sådan et fint lille guesthouse, hvor vi overnattede på eget værelse, i dobbeltseng, ren luksus :-)
Tirsdag morgen, efter morgenmaden, tog vi alle ind til busterminalen hvor vi fangede bussen. Denne gang var der heldigvis ingen veje der var gået i stykker og turen gik som planlagt - 4 timer i bus fra San José til La Fortuna.
Da vi ankom til den lille bjergby, ved foden af den sovende vulkan, Arenal, havde vi allerede et hostel i tankerne, som vi havde fundet i vores Lonely Planet-bog. Da vi ankom til stedet blev Nanna da også noget overrasket da der stod at det var et 5-stjernet hotel, men Joachim var overbevist om at dette måtte være stedet.. Og han havde på sin vis også ret, dog var det således at det store 5-stjernede hotel for nyligt havde opkøbt det lille hostel.. Øv bøv, ingen overnatning der..
Vi fandt hurtigt et nyt sted, endda et billigt sted, 10 dollars pr. mand pr. nat, hvilket svarer til ca. 68 kr. Efter en tur rundt i byen for at orientere os, skulle Nanna ind på sovesalen for at hente noget, da hun til sin store overraskelse så at vores køjesenge var "levende". Der var bittesmå myrer OVERALT på vores seng, vores lagner, alle vegne.. Gutten der arbejder her, var dog kanon flink og tilbød os hurtigt et nyt værelse, igen med køjeseng, men et værelse vi havde for os selv og helt uden myrer. Super service! Ejeren forsikrede os dog om at myrerne var en del af personalet og bare ville flytte vores bagage på plads.. Vi ved stadig ikke om vi skal tro ham!
Onsdag gik med en 8 timers tur til den sovende vulkan, Arenal. Her så vi vilde aber, dovendyr, en masse fugle og dyr vi ikke ved hvad hedder (måske næse-abe-grise?!?). Vildest af alt så, og holdte, vi Costa Ricas nationaldyr: den rød-øjede træ frø, (engelsk: red eyed tree frog) - en super smuk og betagende frø!
Efter en tur i regnskoven, der ligeledes bød på en tur forbi et vandfald, over hængebroer og til det sted hvor Jurassic Park 1 blev indspillet, gik turen til de naturlige varme kilder.. Det kan ikke beskrives - DET SKAL PRØVES! Vandet bliver varmet op af den sovende vulkan og er omkring 37-38 grader varmt. Omkring kilden er sat levende lys i mudderhuller for at give bare en smule lys, da her allerede er kulsort kl. 19 om aftenen... Bedre end enhvert dansk wellness!
En herlig tur hvor vi meget overraskende mødte hele 5 andre danskere, sågar 3 odenseanske gutter. Ja - verden er åbenbart ikke så stor igen..
Torsdag har for Joachims vedkommende stået i bevægelsens tegn. Ved siden af den sovende vulkan, Arenal, ligger en død vulkan, ved navn Cerro Chato.
Denne tur op til vulkanen er omkring 4,5 km lang gennem regnskov, mudder og træernes rødder, for at komme ca 1700 højdemeter op til toppen. Følelsen af komplet stilhed, at være fuldstændig alene, samt at bevæge sig i et terræn som ikke er blevet ødelagt er mennesker, er ubeskrivelig. Dette kan ingen billeder desværre vise - følelsen må være stærkere end tusind ord!
Fra toppen kan man forsigtigt tage sig 100 meter ned til bunden af krateret, hvor der nu er dannet en sø, eller man kan som Joachim vælge at falde på røven i mudderet og glide nogle meter ned.
Pga tåge kunne man desværre ikke se hele krateret, men vulkanens vand var stadig kølende og forfriskende! Og hvor mange kan lige prale af at have badet i en vulkan?
Efter 1,5 time op af vulkanen var der sjovt nok også 1,5 time ned af vulkanen, hvor der var større overskud til at søge efter dyrene i regnskoven - men de sov vidst til middag.
Ved vulkanens fod udspringer et 70-meter vandfald, som der også blev tid til at se lidt nærmere på. Utroligt hvilke kræfter som er nær et sådant fald.
20 meter nede af floden var et lille "spot", hvor man kunne smide sine ting og hoppe i vandet. Med mudret tøj og en kropstemperatur nær stegt-grillkylling, var det dejligt med en dukkert.
Hjemturen fra vandfaldet var omkring 6 km, hvor der blev plukket friske bananer, papaya og limefrugter direkte fra vejsiden - lidt specielt!
Så med ømme og halv-blødende fødder var Joachim hjemme lidt over middag.. Nanna blev træt ved bare tanken om turen og fik pludselig brug for en middagslur. :-)
Her er smadder-smukt, og til tider smadder-vådt! I morgen (fredag) går turen til Nicaragua, mere præcist Granada. Det skal nok blive godt.. I hvert fald når vi ud fra alt vi læser, kan se at det er mega billigt der ;-)
Pura Vida - HA' DET PÆNT DANMARK :-)
Ps. Kæreste Anne Mette-Mor KÆMPE TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN. Du må endelig ikke tro du er glemt. Vi tænker meget på dig i dag og drikker en øl for dig! Hurra, hurra og flag (du er elsket!)
- comments