Vi kunne sove lidt længe, for vi skulle først være nede ved bungy-centeret klokken 11.30. Der tjekkede vi ind, blev vejet og fik skrevet numre på vores hænder. Så ventede vi i et stykke tid, indtil vi blev samlet op af deres bus. Vi blev kørt langt ud i bjergene, og efter en lille halv times kørsel skulle vi skifte bus. Den bus vi startede ud i, kunne nemlig ikke klare de bakker der var på det sidste stykke op til hoppet.

Da vi kom op, fik vi udstyr på, lagt de fleste af vores ting i skabene, og så hoppede vi på en lille gondol, ud til den store platformsting, hvorfra vi skulle springe. Her fik vi holderne spændt fast om vores fødder, og så blev vi ellers spændt fast og smidt ud i den rækkefølge vi havde tjekket ind i. på grund af at min skulder har været gået af led før, fik jeg ordre på at holde fat i selen om mit lår, med min venstre arm under hele springet. Derfor ligner det lidt at jeg "heiler", på mine billeder. Jeg havde regnet med at man blev stillet på kanten, og så fik af vide at man bare skulle hoppe når man var klar. Så havde der virkelig skulle noget til at tage springet. Men i stedet gik det hele så hurtigt at man ikke nåede at få kolde fødder. Nok en taktik de har udviklet for at undgå folk der piber for meget :P

Da mit 8,5 sekunders frie fald blev stoppet af elastikken, bouncede jeg lige et par gange mere. Derefter skulle jeg hive i en stor ved mine fødder, som gjorde at jeg skiftede fra at hænge i fødderne til at hænge i min kropssele. Det var også ret nervepirrende, fordi det føltes helt forkert at hægte sig selv af. Og så, ligeså hurtigt som det var startet, var det slut. En rigtig hurtig og rigtig fed måde at bruge 1000 kroner på. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg skal bungy-jumpe.

Tilbage i byen, gik vi ned og fejrede at vi alle havde overlevet, med en "Ferg-burger". Det er en burger fra en burgerbar her i byen, og den er angiveligt blevet kaldt verdens bedste burger. Og den var virkelig god.

Senere gik vi ned og købte nogle øl som vi varmede op med. Dejligt med et hostel man kan drikke på. Da vi var klar gik vi i byen, og kom først tilbage omkring klokken 4. Det vil sige Maja og mig, og Annika og Mads sluttede der. Annika og Mads er to andre danskere som har været med vores bus, og også var med ude at springe. De andre forsvandt fra os tidligere på aftenen.