Profile
Blog
Photos
Videos
Inden jeg satte mig i flyet på vej mod Atlanta var det eneste som jeg vidste om byen var: OL i '96, Atlanta Falcons, og at det var byen hvor Coca Cola blev grundlagt. Så det var ikk det helt vilde jeg vidste om min kommende by, og jeg havde aldrig mødt nogen der havde været på i byen før, så jeg stillede mig selv det spørgsmål.. "Er der overhovedet noget at komme efter i Atlanta hvis man er turist?" Så det var et af de ting jeg havde sat mig for at finde ud af!
Efter at boet i byen i lidt over 2 måneder og set de store turistting kommer her lige en lille rejseguide til en storby i USA som de færreste har besøgt.. For at være helt ærlig.. Man skal ikke gøre byen vildere end den egentlig er, men stadigvæk har byen personligt overrasket mig positivt!
Det som er unikt for byen er at Coca Cola og tv stationen CNN har deres hovedkvarter i Atlanta, så her er mulighed for at besøge World of Coca Cola som er placeret i smukke omgivelser i den Olympiske Park i downtown. Selvom det er propaganda for alle pengene, så bliver man virkelig bekræftet i hvor kæmpe stort et brand Coca Cola er! 10 min gågang fra World of Coca Cola ligger CNN og her kan få en ganske fin rundvisning, og hvis man har en lille form for interesse for hvad der rører sig ude i verden og nyhedsdækning generelt, så hvorfor ikke få den serveret af verdens største nyhedsstation :) I samme område finder man Georgia Aquarium, og nu skal der nok være nogen som tænker.."Hvorfor fanden nævner han et akvarium???" Den eneste årsag til at det skal nævnes er, at det faktisk er verdens største akavarium... It is what it is, og det da fint nok som sådan, men i bund og grund er det jo bare et akvarium :)
Piedmont Park som er placeret i midtown er byens svar på Central Park i New York. Det er en park ligesom så mange andre, men det er alligevel dejligt med en stor park centralt placeret i byen, når man lige trænger til et pusterum i storbyens mylder!
Et sidste "must see" i Atlanta er nationalparken Stone Mountain som ligger 20 min kørsel fra centrum. Det jo langt fra en af vildeste nationalparker i USA, men den er stadigvæk et godt afbræk hvis man ønsker at komme lidt væk fra centrum. Når man står på toppen af Stone Mountain så har man et lækkert view ind over byens 2(!) skylines, og man finder ud af at byen med sine 5,5 mio indbyggere faktisk er placeret midt i en kæmpestor skov!
Ovenstående er de store "must see" ting i byen, og jeg kan næppe forestille mig at der er nogen læsere der falder bagover i ren begejstring og bestiller en flybillet til Atlanta ASAP.. Nok næppe! Men det som gør at jeg syntes det er en dejlig by er blandet andet klimaet (24 grader og sol fra en skyfri himmel midt i oktober!), folk er enormt venlige, og ligesom så mange andre amerikanske storbyer sker der jo en helt masse, og hvis man selv gør en indsats for at finde ud af hvad der sker i byen, så er der nok noget til hver en smag.
En af de ting jeg har brugt en del dollars på indtil videre er amerikansk fodbold! 4 kampe er det blev til, hvoraf den ene var en collegekamp og de tre andre var med Atlanta Falcons, som i skrivende stund er det eneste hold i NFL der er UBESEJRET!! "6 and 0 baby, see ya in the Play Off" var et af de spontane udbrud jeg hørte efter Falcons sejr i søndags!
Efter at rost Atlanta i pæne vendinger, så skal byens største svaghed naturligvis nævnes, og det er en svaghed som byen ikk selv kan gøre for, men som nok er grund til at mange ikke har besøgt den.. Den ligger ikke ud til vandet, så man skal på en 5-6 timers køretur for at komme på stranden.. Havde byen lagt ud til vandet så kunne den nok godt have været et populært rejsemål, da byen rummer det man kan forvente af en amerikansk storby.
Nu kommer det store spørgsmål.. Er Atlanta et besøg værd? Svaret er.. Ja det syntes jeg, men kun hvis du er i nærheden.. Hvis man er tæt på byen eller bare skal til USA og tilfældigvis har en mellemlanding i Atlanta, så stop og tag et par dage i byen og tag på opdagelse i en by i USA som nok de færreste folk hjemme i Danmark har besøgt :)
- comments



Susanne Hej Kristoffer.det er saa cool at sidde her i Schweiz med min raclette (smeltet ost)og laese hvad du allt oplever i Atlanta. Weiterhin viel spass. Hilsen Susanne