Profile
Blog
Photos
Videos
Et småforsinket blogindlæg om vores første dag, med henblik på Theresienstadt. Der bliver ikke lagt skjul på, at vi alle var både trætte, udmattede og ikke just det kønneste syn, da den første fod blev sat på tjekkisk jord. Ikke desto mindre blev hovederne holdt højt, da vi i fællesskab satte os til at spise morgenmad på et hotel i Theresienstadt. Efter dette var det tilbage til bussen, for derefter at køre frem til den lille fæstning i Theresienstadt, hvor det virkelige blogindlæg begynder…
Turen lagde allerede uheldigt ud fra starten. Det øjeblik vi steg ud af bussen, valgte vi at gå den forkerte vej, indtil en tjekkisk mand så venligt pegede os i den modsatte retning, og vi så kom på rette kurs. Det første der mødte os, da vi endelig befandt os på Theresienstadts grund, var en mindeplads til ære for alle de personer, der blev dræbt på lige præcis denne arbejdslejr. Synet virkede på mange måder ubehageligt, da der virkelig lå utallig mange mindesten, nogen sågar uden navn. Da dette var blevet krydset, endte vi ved selve indgangen til lejren, hvor der skulle betales for indgangsbilletter. Her blev vi mødt af vores guide, som jeg må indrømme, havde et noget så forfærdeligt engelsk, der var både uforståeligt og fortalt i en mekanisk og monoton tone.
Som sådan var turen rundt omkring ikke noget at råbe hurra for. Jeg er overbevist om, at selve stedet ville være utrolig interessant, hvis blot det hele var blevet arrangeret bedre. Som nævnt tidligere var guiden ikke just den bedste. Vi var en rigtig stor flot af elever, og derfor gjorde hendes lave stemme ikke noget godt, hvis man havde et håb, om at kunne følge med i sagerne. At den engelske udtale var ret utydelig på mange punkter, var jo heller ikke et videre plus.
Alligevel fandt jeg og mange andre det rigtigt spændende. Bygningerne og rummene havde hver især deres særlige historie, og de af os, som formåede at få information ud af guiden, fik egentlig en ny og brugbar viden ud af det.
Alt i alt har vi alle delte meninger om stedet. Nogen af os kunne rigtig godt lide det, hvor andre måske bare ønskede at komme videre til hotellet hurtigst muligt, for at få et af det bad, vi alle længtes efter. Det handler mest af alt om, hvad man har interesse for, og hvor meget man selv vælger at biddrage med til det hele. I hvert fald var stedet et historist vidunder, som i sidste ende altid vil være noget der tiltrækker turister i alle aldre, om det så er en dårlig guide eller ej…
Emina
- comments