Profile
Blog
Photos
Videos
Der er jo gaaet et par dage siden jeg sidst har skrevet noget.
Efter vi havde vaeret i Jacksons gik turen videre af en meget smuk vej til Christchurch hvor vi moedte Karina og Mette, som ogsaa er taget her ned med hoejskolen. Karina havde faet hjemve og havde besluttet at tage tidligere hjem end planlagt. Vi satte Bjarke af paa Karian og Mettes campingplads, det skal lige siges at Mette er Bjarkes kaereste, ogsaa tog vi videre til Cantabury University Der hvor rune skulle studere. Vi fik kigget lidt paa hans kolegivaerelse og gik paa opdagelse rundt omkring paa universitetet foer vi tog ud for at koebe ind til aften. Der var lagt op til endnu et besoeg hos Runes moster. Vi havde en megte hyggelig aften/nat. Per skulle paa et tidspunkt lige rundt om hus hjoernet for at finde en busk, som man jo skal en gang imellem, hvad Per I nattens mulm og moerke havde glemt var at der lige paa den anden side af huset var en lille baek. Saa det naeste vi hoerte var et stort plask, hvilket jo ogsaa er meget sjovt, men det sjoveste var dog at det var Per selv der grinede mest af episoden. Morskaben ville ingen ende tage, faa minuter senere da rune skulle samme tur som Per foer havde taget, blev han mindet om at der var en aa, men der gik ikke mange sekunder foer vi, I getter det aldrig, vi hoerte endnu et plask, ja I laeste rigtigt endnu et plask ;-0.
Dagen der paa blev brug paa at sove laenge og spise biksemad, indtil vi omkring kl. 3 pm besluttede at vi skulle koere de 4-5 timer det tager at tager at koere fra Christchurch til Picton.Vi koerte tilbage til campingpladsen hvor det nu kun var Bjarke og Mette tilbage. Vi fremlagde planen for Bjarke og Mette som besluttede at tage med.Vi koerte hele aftene og var fremme I Picton et sted mellem 10:30 og 11pm vi fandt den samme DOC campingplads som Laura, Ann, Johanne, Lene og Louise sov paa. Vi havde en hyggelige aften sammen foer de alle fem skulle videre med faergen til nordoen. Vi skulle derimod ned paa det lokale infocenter og planlaegge en to dags vandretur paa Qeencharlog track. Det blev til en to dagtur, saa det var mugligt for Mette at tage en bus tilbage til Christchurch hvor hun skulle flyve fra den 11. tidligt om morgene. Vi havde foerts planer om at skulle sejle ud til begyndelses stedet, men naar vi kun ville gaa to dage skulle vi ogsaa sejles tilbage, hvilket ville vare blevet en meget dyr loesning, saa vi valgte at koere ud til tracket. Agnes og jeg satte Mette, Per og Bjarke af et sted og koerte derefter en halv time tilbage. Planen var saa den at Ages og Jeg kom til at gaa det samme stykke to gange, og vi skulle alle sammen sove paa den samme campingplads om aftene. Paa pladsens vealtede det med wekaer, en indfoedt fulerace der i det omraade loeb med folks ting. Vi fik dog ikke stjoellet noget, selv om de var taet paa at rende med en af Pers poser med en masse blandede ting i. Alle wekerne forsvandt da det blev moerkt, paa det tidspunkt kom der andet liv frem I skoven. Det begyndte at vrimle med posums. Posumen er et lille dyr man har indfoert til New Zealand paa grund af deres pels, men fordi der er masser af foede til dem og ingen naturlige fjender er posumen nu et stort problem i NZ. Mange steder fange de dem I faelder eller laegger gift ud til dem. Det har saagar vaeret paa tale at indfoere en virus til at holde bestanden nede. Som de store jaegere vi jo er skulle Per og jeg selvfolgelig jage dem, vi fik spidset nogele pinde og fundet pandelamperne frem. Vi kom dog frem til at vi nok skulle havde haft noget kraftigere lys, normalt kan man blaende posumerne saa de sidder helt stille, men det kunne vi ikke med vores smaa lygter. Det taetteste vi var paa at fange en posum var da vi fik jaget en op i et trae. Per var paa vej op i traeet, og jeg begyndte at ryste nabotraeet saa den ikke kunne stikke af, hvad jeg ikke havde opdaget var at posumen i mellemtiden var kravlet over i det trae jeg begyndte at ryste. Det betoed at der ikke gik laenge foer posumen faldt ud af traeet og ned i hovet paa mig. Posumen landede til min store forskraekelse lige oven paa mit knae, foer den faldt videre ned paa jorden og stak af. Per sagde bagefter at det sjoveste den aften var den lyd jeg lavde da posumen landede paa mig. Alt i alt havde vi en god vandretur, med meget godt vejer.
Den 10. feb skulle vi med faergen om aftenen. Vi sagde farvel til Mette om morgenen. Dagen gik med at vaske toej og slappe af. Ikke det vilde. Om aftenen skulle vi med faergen, og var foerst ovre kl 1:30 det betoed at vi ikke kunne komme ind paa nogen campingplads saa det endte med at vi sov paa en mark lidt udenfor Wellington. Naeste morgen koerte vi tilbage til Wellington og fandt et sted at overnatte lige i udkanten af midtbyen. Derefter gik vi en tur ned paa NZ's nationalmuseum, det var et ret interessant museum der vidste en masse om NZ som fiske nation, og en hel del om hvordan europaeernes komme til NZ havde indflydelse paa de lokale maorier og naturen.
Efter en overnatning i Wellignton gik turen videre til Ohakune via Wanganui. Der plandlagde vi en tre dags kanotur paa Wanganui River. Turen begyndte tidligt naeste morgen, med en to timers koeretur, vi kunne se frem til en meget stille tur fordi det ikke havde reget i lang tid. Til gengaeld valgte det at regne stoerste delen af vores tur. Selv om der ikke var meget vand i floden kom vi aligevel til at sejle nogle stryg, hvor vi selvfoelgelig skulle lege :-D Vi sov paa den samme camping plads som to tyskere begge aftner, den ene af dem mente at vi maate havde drevet med stoemmen hele dagen saa lang tid vi havde vaeret om det. Paa anden dagen blev det da ogsaa til et spil kort i kanoerne mens vi drev paa et af de flade stykker, men vi kom frem til sidst.
Efter vores kanotur tog vi videre nord paa til Waitomo, der er kendt for sine grotter og glowworms. Vi blev i det omraade et par dage den foerste dag gik med at slappe af og den naeste tog Per, Bjarke og jeg ud for at se paa hulerne. Vi var nede i to forskelige huler, den foerste var en hule der var lukket i den enee ende og der var der for ikke noget vandloeb og derfor ingen insekter i den. Den anden hule var den hule som hele omraadet var opkaldt efter. Waitomo Glowworm cave. I den grotte saa vi, sjovt nok, en masse glowworms. Det lignede mest af alt at hele loftet i hulen var daekket af dioder, det var meget flot. Efter vores grotteture gik turen endnu en gang nord paa. Vi koerte til ragland hvor vi skulle bruge de naeste par dage paa at surfe og paa at holde Agnes foedselsdag.
Efter vores dage som hotte surfer dudes tog vi til Whakatane, hvor Ages kendte nogle venlige mennesker som vi har boet ved de sidste par dage.Vi har vaeret paa sight seing i omraadet. Denne del af NZ er der hvor der bor forholdsvis flest maorier. Neisl som er en en af dem vi bor ved har sat sig meget ind i maori kulturen og tale maori, saa det har vaeret meget speandene at tale med ham om dem.
Det bliver alt for nu, Per Bjarke og jeg koere videre til Auckland om ikke saa laenge og efterlader Agnes her, saa stoeder hun til os igen naar vi skal flyve videre til Melbourne den 25. feb
Mange ferie hilsner
Poul Jakob
- comments