Så blev der luft til endnu en opdatering. Siden sidst har der været tryk på.

Efter en hel del transport dage startede vi på vores 3 dags kajaktur ved Abel Tasman den 15.jan. ture bød på flotte sandstrande, sæler, højt tidevand og sol i lange baner, det meste af tiden sejlede jeg sammen med Per. Det gik i et roligt tempo der ud af, den 22 mand store gruppe var delt i to mens vi sejlede. Den første aften landede vi på en flot sandstrand som vi også havde set flere af i løbet af dagen. Efter en solrig dag kom stjernerne frem så Laura og jeg valgte at overnatte på stranden. Det gik da også meget godt ind til kl. 5 hvor vi blev invaderet af de så hårdt bidende sandflys. Nogle timer senere gik turen videre nord på til et sted der heder Shag Harbour, et sted der kun kan besøges i kajak når det er højvande. Tidevandet i området var to til tre meter. På tredje dagen blev der tid til at fiske, per havde en fiske stang med. Det resulterede da også i en flot fisk, vi ved stadig ikke hvad det var for en, der dog fik lov til at leve, mest fordi Per havde våde hænder og den smuttede fra ham. Dette skete efter vi havde sejlet i 10 min, så vi havde fået blod på tanden. Der skete dog ikke mere med fiskestangen den dag, så teorien om at man skal fiske på stigende tidevand må sige at holde stik.

Den 18. jan dagen efter kajak turen var langt ind som en hvile dag i programmet, det betød at formiddagen gik med at sove og lade op til den vintur som Rune, Agnes og jeg havde besluttet at tage med på. Det vidste sig at vi var de eneste der skulle med på den tur. Så vi havde en lokal guide til at køre os rundet til tre forskellige vingårde helt for os selv den eftermiddag, vi fik smag noget virkelig god vin. Alt i alt en ret god måde at bruge en hviledag på.

Tidligt om morgenen den 19. jan gik turen så fra Motueka til Nelson Lakses, hvor vores næste vandre tur skulle finde sted. Vi startede med at blive sejlet over søen Lake Rotoiti for at fange Travers Track der skulle føre os over Traver pass og videre ud langs Sabine river til den mundede ud i Lake Rotoroa som vi igen skule sejles over.

Vi havde en lang første dag foran os, vi startede omkring kl. 12 og gik de første fem timer ind til John Tait hut, en hytte som vi håbede bare at kunne gå forbi og begynde med de første 4 timer af opstigningen, til passet. Alle var ved godt humør og efter en lille pause og en rundspørge til konditionen tog vi hul på 3½ timers vandring mere. Det betød at vi først var fremme ved Upper Travers hut kl. 20:30 om aften. Den aften blev det da også kun til at vi lavede mad og gik i seng. Vores lange første dag betød også at vi næste dag kun havde 6 timers vandring, men dog med en del højdemeter da vi skulle krydse passet. Det så først ud til at blive en meget overskyet dag. Det klarede dog op da vi nåede passet og vi fik en fantastisk udsigt ud over den dal vi netop skulle til at gå ned i. Vi kom frem til West Sabine hut, vores planlagte overnatningssted, kl. 16:30 om eftermiddagen, netop som det begyndte at regne. Det blev dog alligevel til en hurtig dukkert i Sabine river, det var rat at få vasket der værste sved fra vandreturen af. Den sidste dag startede vi tidligt vi havde en 6 timers vandre tur foran os og skulle nå en båd kl. 14 det sidste vi gjorde før vi gik ud af hytten var at tage vores regn tøj på, og vi fik det ikke af før vi spiste frokost ved 12 tiden hvor vi stadig manglede en times gang. De var dog ikke længe det holdt tørt, for da vi steg på båden igen kl. 14 havde alle igen deres regntøj på.

Ud over det har vi været på endnu en vandretur, en rafting tur og jeg har i dag sprunget bongy jump, men det kommer der en mere udførlig beskrivelse af senere, men det bliver ikke im morgen for da er hele dage sat af til Canyoning. Det handler om at man skal følge en lille flod ned gennem en canyon det gør man enten ved at hoppe ud over vandfald, klatre på klipperne langs floden, rapelle eller simpelthen bruge floden som vandrutschebane.

Glædelige hilsner fra Queenstown, adventure sportens højborg

Poul Jakob