Profile
Blog
Photos
Videos
I dag var sidste hele dag i LA. Nu er vi også mættet og glæder os til at vi skal hjem i morgen.
Dagen i dag har været planlagt i lang tid. Jeg havde nemlig hjemmefra bestilt tid hos Velvet Grip Family som er en tattoo shop.
UNDSKYLD MOR!!! Håber du tilgiver mig - for ja, jeg har fået lavet endnu en tatovering.
2 timer sad jeg i stolen hos Todd som er ejer af shoppen og har lavet nogle af de flotteste tattoos i LA. Det er ikke en shop hvor de normalt får besøg af turister, til gengæld er der mange kendte der kommer her.
Jeg har fået lavet en dream catcher - se billedet. Jeg er simpelthen så glad for resultatet og den blev også mødt med en masse wauuuuw af de øvrige tatovører og gæster.
Resten af dagen er blevet brugt til de sidste par indkøb og bare ren afslapning. Så vi har faktisk heller ikke nogle billeder fra i dag.
I morgen skal vi tage fra hotellet ved 15 tiden, så formiddagen skal bruges på at pakke og så skal vi ud og cruise en sidste tur i vores bil :)
Næste og sidste indlæg bliver skrevet når vi er retur i Danmark. Vi lander i Kastrup fredag kl. 21.55 og regner med at blive hentet af enten mormor eller morfar ;)
- comments