Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er jeg kommet tilbage til civilisationen (Australien) efter 10 primitive, men fantastiske dage i Papua Ny Guinea. Jeg sidder for oejeblikket paa det velkendte hostel i Cairns og taenker tilbage paa de mange oplevelser, jeg har faaet med i bagagen fra The Land of the Unexpected. Jeg har blandt andet bestiget Mt Hagen (3800 m), besoegt adskillige landsbyer og markeder, og jeg har moedt et folkeslag med en meget anderledes kultur. Det har somme tider vaeret haardt, men det har i det hele taget vaeret en tur, som jeg ikke ville vaere foruden!
Turen startede den 30. oktober, da vi floej fra Cairns Airport i et meget lille fly (4 saeder per raekke). Efter et par timer i luften ankom vi til Port Moresby. Her skulle skynde os at betale de 100 kina for vores visummer, inden vi straks tog videre til Mt Hagen-omraadet. Da vi ankom i den lille lufthavn, fik vi et indblik i, hvad der ventede os i PNG. En ret stor folkemaengde var der og betragtede os, fordi vi var hvide. Man foelte sig lidt som en superstjerne, da man traadte ud af flyet, men man var ogsaa klar over, at det nok ville blive generende i det lange loeb. Busturen til der, hvor vi skulle sove foerste nat var en speciel oplevelse. Alle de lokale vinkede og smilede, da vi koerte forbi, og det var som om, de vidste vi kom. Det skulle vi komme til at opleve meget mere af. Aftensmaden var forsinket med halvanden time, saa vi spiste foerst klokken halv ni. Saadan er det ofte i PNG, eftersom de lokale tager tiden meget letsindet. Inden vi gik i seng, fik vi ogsaa smagt paa SP Lager, som er PNG's standard-oel. Bestemt ikke daarlig, naar den er kold! Da jeg tog af sted fra Australien, havde jeg en klar forventning om, at mad og drikke ville vaere billigere i PNG. Det er ikke ligefrem tilfaeldet, og meget er faktisk dyrere!
Dagen efter ankomst skulle vi en hel del. Da vi havde spist morgenmad, checkede vi ud og koerte hen til et marked, der var proppet med lokale, der gloede paa os, mens vi kikkede paa deres forskellige udvalg af hoens, frugt og andet. Det var sjovt, men ogsaa ret ubehageligt. Vores lokale guide Tony ville, at han og jeg skulle holde i haand. Det lyder sikker maerkeligt i jeres oerer, men husk paa, det er en helt anden kultur. Tro det eller lad vaer, i PNG er det faktisk et tegn paa respekt og venskab, naar to voksne maend holder hinanden i haenderne. Paa markedet lagde jeg maerke til, at nogle af de lokale havde roede taender. Senere fandt jeg ud af, at de tygger paa beetlenuts og noget andet, der kombineret har den effekt, at de bliver en smule skaeve og samtidig faar roede taender. Jeg skal hilse og sige, at det ikke ser specielt charmerende ud! Efter det noget akavede markedsbesoeg koerte vi ud til Moicap-landsbyen, hvor vi med traditionel sang og dans blev budt velkommen af nogle kvinder. En saakaldt sing-sing. Derefter fik vi en "mumu"-frokost bestaaende af kylling og sweet potatoes og andet godt pakket ind i bananblade og bagt nede i jorden. Vi besoegte ogsaa den lokale skole, hvor hundredvis af elever omringede os, og jeg foelte mig lidt som et dyr til skue. Der var som sagt meget, vi skulle naa den dag, og minsandten om vi ikke skulle se endnu en landsby. Her saa vi blandt andet Skull House, hvor de tidligere hoevdingers knogler opbevaredes, og vi moedte den nuvaerende hoevding og hans tre koner. Hoevdingen fortalte os, at han havde draebt tre maend. Det holdt sammen med, at han stod pegede med et spid, virkede ret skraemmende. Ikke en fyr, man skal tage gas paa! Sidst paa dagen checkede vi ind paa Magic Mountain Nature Lodge, der fungerede som en slags base-camp, inden bestigningen af Mt Hagen.
Den trejde dag i PNG var dagen, hvor vi skulle bestige Mt Hagen. Vi stod tidligt op og drog af sted efter en solid morgenmad (toastbroed). Turen op tog 4-5 timer og var en haard omgang. Tre piger gav op allerede efter en halv time. Vi gik gennem regnskov og maatte kaempe os gennem det vanskelige terraen. De lokale guider, der ledte os op, var ret haardfoere, og en af dem gik i bare taerer! Udsigten var desvaerre ret daarlig paa toppen. Man kunne faktisk ikke rigtig se noget paa grund af taagen. Under nedstigen forsvandt taagen dog, og foer vi gik ind i regnskoven igen, var der en fantastisk udsigt over landskabet. Hvis bare man kunne fange det med et kamera! Nedstigningen var en del nemmere og tog kun 3-4 timer. Det var et glaedeligt gensyn med Lodgen, og vi sov godt den nat.
Dag nummer fire koerte vi fra Mt Hagen til byen Goroka. Det var en lang og hed tur i bus. Vi koerte paa veje, der var i meget daarlig tilstand. Huller og bump, og flere steder manglede der lige et stykke asfalt. Desuden koerte buschauffoeren som en braekket arm. Lige en fun fact - der er ingen hastighedsbegraensninger i PNG. Vi ankom til et udemaerket hostel og fik fri resten af dagen. Fik dog at vide, at vi ikke maatte gaa udenfor. Det var simpelt hen for risikabelt. Som jeg tidligere har fortalt, er det ikke sikkert at gaa alene rundt i PNG's byer. Paa trods af nogle stroemafbrydelser, som er meget normale i PNG, blev det alligevel en hyggelig aften. Der var en VHS-afspiller, og vi saa nogle film.
Om morgenen den femte dag sang vi for Jonas, som havde foedselsdag. Derefter tog vi ud til Asaro-landsbyen, hvor vi saa en forestilling fremfoert af Asaro mudmen (mudrede landsbymaend med lermasker). Naeste landsby hed Akameka, og her blev vi igen moedt med sing-sing og traditionel "mumu"-frokost. Desuden saa vi en ild-cermoni og proevede kraefter med bueskydning. Om aftenen besluttede vores kok, at vi skulle have steaks, hvilket loed godt efter 4 dage med ris og kylling. Stroemmen gik selvfoelgelig, og han maatte tilberede aftensmaden i moerke. En af os var dog saa venlig at laane ham en pandelygte.
Dag 6 var en heldagstur i bus, og vi blev transporteret fra Goroka til Madang. Straks efter vi forlod Highlands (bjergene), steg temperaturen og luftfugtigheden drastisk. Heldigvis var der pool ved det paene hostel, vi ankom til om eftermiddagen, og det laa lige ud til havet. Til aftensmad delte jeg en familiepizza med en anden, og vi mens vi spiste, kunne vi se lyn over havet, det var hyggeligt. Da det blev sengetid, troede nogle, at de fundet bed bugs paa deres vaerelser og gik i panik. Senere viste det sig, at det var myrer, der var gaaet i vores mad, hvilket er normalt paa disse kanter.
Paa den syvende dag i PNG koerte vi ud til Karkum village, hvor vi skulle proeve at overnatte sammen de lokale. Turen derud tog cirka 2 timer og var paa ladet af en bil (mindende om studenterkoersel). Paa vejen stoppede vi for at se paa et gammelt flyvrag, der var styrtet ned i junglen under anden verdenskrig. Det var utrolig velbevaret, alderen taget i betraegtning. Landsbyen var hyggelig og havde en smuk beliggenhed ud til havet. Her badede vi nogle timer, og derefter tog vi ud til en kokosplantage, hvor vi drak kokosmaelk og smagte paa kakaoboenner. Aftenen stod paa dans og sang i landsbyen, mens solen gik ned, og de lokale boern insisterede paa, at vi skulle danse sammen med dem. Vi laerte dem da ogsaa Boogie Woogie og Limbo, som blev hits. Mig og en anden dreng fra gruppen blev henvist til en lille hytte, hvor vi skulle sove. Det var ret svaert at falde i soevn, for der var mange maerkelige lyde den nat.
Vi stod op morgenen paa dag 8 og gjorde os klar til afgang fra Karkum village. Tog afsked med landsbyboerne, og gav dem gaver i form af toej og bolde m.m. som tak, inden vi tog af sted, tilbage til Madang. Det var et nyt og luksurioest resort, vi skulle bo paa den sidste tid i PNG, og resten af dagen gik med afslapning ved poolen.
Den niende og sidste dag i PNG var Katrines foedselsdag, saa hun fik da ogsaa en foedselsdagssang fra morgenstunden. Efter over en times ventetid (man vaenner sig til det) koerte jeg og nogle af pigerne hen til et marked, og jeg koebte et par traemasker. Fik dem pruttet ned fra 30 kina per styk til 20 kina for begge, hvilket jeg er ret stolt af :-)
Dag 10 var dagen, hvor vi skulle rejse tilbage til Australien! Alarmsignalet fra min mobil vaekkede mig allerede klokken 5 om morgenen, og vi ankom til Cairns kl. 11.30. Hold op, hvor var det fedt at komme tilbage til civilisationen, og det skulle selvfoelgelig fejres med toejvask og en sandwich fra Subway. PNG-turen var en fantastisk oplevelse, landet er ufattelig smukt og i sandhed det uventedes land, men 10 dage er nok! Nu er det i Cairns, det foregaar, og fredag skal jeg koere mountainbike. River-rafting paa soendag!
De bedste hilsner, Jakob
PS: Tjek lige de fede billeder fra PNG ud!
- comments
Bodil Hej Jakob.Det var da en ordentlig mundfuld,det skal læses flere gange,så mange oplevelser, du har haft,en tur du aldrig glemmer,kan du rumme det hele?- og tiden går hurtigt, mon du har bestemt dig om du kommer hjem eller venter lidt. Det er også nogle flotte billeder, du har sendt, de kom før brevet.Det er lige kommet.Her er alt ved det gamle, juleudsmykning overalt, der loves nattefrost i weekenden,Hav det rigtig godt, Jakob og TAK for den fine beskrivelse.KH os 2 i nr.89.
Gitte Hej Jakob. Fantastisk spændende - og godt du ikke røg i den sorte gryde !! Knus fra mor