Profile
Blog
Photos
Videos
I sidste uge var Oliver (min homestaybror) og jeg med til at sætte overvågningskamera op sammen med Rob (vores chef) i et af burene indenfor. I dette bur er der 5 hawkowl-unger, der var 6 tidligere, men en er desværre død. Kameraet blev sat op så vi kunne se dem uden at forstyrre dem for meget, da de gerne skulle ud i naturen igen.
I løbet af ugen har vi påbegyndt at male forskellige bure udenfor nu da vejret er blevet godt og de ikke ved, hvad vi ellers skulle lave :).
Jeg er blevet en sweatshirt fattigere, da en pige fra England blev forelsket i den og plagede mig en dag da vi var igang med at fjerne ukrudt, så godt som det kunne lade sig gøre.
Det endte med at fredag som var min sidste arbejdsdag, også var dagen at jeg arbejdede hårdest og samtidigt blev forkælet.
Jeg havde købt donuts ligesom andre der sluttede havde gjort, men da jeg kom arbejde, havde en af de fastansatte også købt donuts og der var derfor mere end rigeligt med donuts til alle. Samtidigt havde nogle skoleelever som er der 3 uger ad gangen købt en chokoladekage, så det var en dag i usundhedens tegn på arbejdet og mæt blev jeg og andre af alle de kager.
Det var ret hårdt at skulle sige farvel til alle folk som jeg havde lært at kende, men jeg har fået dem som venner på facebook og skal prøve at holde kontakten med dem på denne måde. Jeg har fået en t-shirt fra projektet som tak for at jeg har været der mere end 200 timer + 1 diplom og en anbefaling.
Så kollegaer, vær parat for jeg har den nok på i løbet af sommeren for at gøre lidt reklame :).
Lørdag var jeg på Granville Island i højt solskinsvejr. Dette er endnu et af de hyggelige steder der findes i Vancouver. Den har sit eget liv, med forskellige butikker, stort offentligt marked, hvor man kan købe frugt, kød, fisk, små restauranter og små bagerier. Udenfor er der forskellige gallerier bl.a. en dansk som laver smykker. Jeg snakkede lidt med ham. Der er forskellige gademusikanter og andre optrædender.
Øen har sit eget bryggeri, men der var jeg ikke inde, mistænker at der var kø udenfor pga varmen denne dag.
Gik derefter videre ud til Kitsilano strand, hvilket næsten minder om en strand for hunde, da der var mange som legede med deres hund og smed forskellige apporter ud i vandet som de kunne hente.
Min homestaymor og far skulle ud og spise, men jeg fik senere at vide, at de ikke havde gjort det alligevel. Da jeg gik tilbage til togstationen fra Kitsilano strand, var jeg nær BC Stade (hjemmebane for Vancouver Canucks, ishockey). Jeg vidste at Roger Waters, Pink Floyd skulle optræde med The Wall-koncerten. Jeg kunne vælge at gå til den eller tage hjem og være hundevagt (troede jeg).
Jeg gik til BC Stade og spurgte om der var nogle billetter tilbage, så jeg købte billet ca. 3 timer før start. Jeg havde dog været til koncerten i København, maj sidste år. Men det var sjovt at opleve den igen. Desværre missede jeg bussen til Tsawassen i Bridgeport med 5-10 min så jeg måtte vente yderligere 1 time og 15 min. Det var ikke så sjovt, da jeg kun havde shorts og t-shirt på og det blæste og derfor føltes det koldt. Frøs ret meget, da jeg endelig kom hjem.
Næste morgen havde min homestaymor lavet vafler til os, det var en dejlig afslappende søndag som gik med at pakke sammen, da jeg skulle flytte ind til Vancouver og overnatte 2 gange.
Mandag tog jeg til Whistler, dette var min ulykkesdag, jeg har lejet en bil med gps, denne ville vise mig rundt i Vancouver så jeg næsten kom for sent til min aftale i Whistler. Jeg måtte dog overtræde hastighedsbegrænsningerne hele vejen for at nå dertil inden aftalt tidspunkt. Turen derop er ret fantastisk og der er en grund til at den kaldes sea to skyway. Der er en fantastisk udsigt med mulighed for at køre ind til siden på forskellige udsigtssteder og tage billeder, jeg havde ikke tid til dette på vej op og missede derfor nogle af stederne.
Da jeg endelig kom til Whistler, fik jeg at vide det var aflyst pga vejret. Aftalen var en tur i en vandflyver med landing på en sø oppe i 2000 m højde. Jeg havde set frem til denne og var derfor skuffet.
Men da jeg ikke skulle på denne tur, kunne jeg jo besøge Whistler Village som var populær i 2010 da der var vinter-OL.
Derudover besøgte jeg forskellige vandfald, Brandywine fall og Shannon fall 335m højt, sidstnævnte er 5. størst i Nordvestredel af Canada. Et eller andet sted derimellem så jeg en ræv, var forbi den inden jeg fik taget kameraet frem. Jeg har også set en masse havørne, en var kun 10-12m over bilen, men det var på en highway, så lidt svært at stoppe. Derudover en masse stop på tilbagevejen til Vancouver, måtte jo have nogle billeder af sea to sky-turen.
Tirsdag tog jeg til Hope, men forsatte lidt længere til en lille by der hedder Kent, kom dog aldrig så langt, valgte at vende bilen og køre tilbage mod Tsawassen. På vej til Hope møder man endnu et vandfald, Bridesfall 70m højt.
På tilbagevejen hentede jeg min homestaybror fra arbejdet og satte ham af, nær grænsen til USA da jeg skulle aflevere mit amerikanske visa, hvilket jeg aldrig fik brugt.
Kørte derefter til færgen og ventede næsten 1 time, da de gerne vil have at folk kommer så tidligt. Turen til Nanaimo var stille og ikke mange bølger på vandet, så dog ikke nogle hvaler og lignende.
Sov godt i Nanaimo og fik god morgenmad.
Onsdagog, pakkede sammen og lagde tingene ud i bilen. Gik en tur ned i Nanaimo, gik bl.a. på museet og læste om den første kulmine som startede byen op. Derefter en langs havnen og kom til bastionen. Der affyres en kanon, hver dag kl. 12 i sommermånederne og tilskuerne kan få lov at affyre den, hvis de spørger. Jeg spurgte om lov, og har dermed affyret en kanon fra 1900-tallet.
Gik tilbage til bilen og kørte til Linkin Valley, der er en sø man kan gå rundt om, og det var hurtigt overstået.
Jeg kørte derfor til Ucluelet, halvdelen af turen er ret let, men efter Port Alberni, kører man ikke så hurtigt og specielt ikke første gang, der er mange sving og det er op og ned indtil 15 km før Ucluelet, samtidigt havde jeg meget regn på denne strækning og måtte derfor koncentrere mig om kørslen og havde ikke så meget tid til at kigge på naturen,
Familien her i Ucluelet virker hyggelig, fik anbefalet en restaurant i byen. Jeg gik overmæt fra den pga portionen, fik en salat som indgik i prisen af hovedretten og dertil var der en bolle. Jeg tror at den var hjemmebagt, smagte godt.
Her i huset er der roomservice, jeg får min morgenmad serveret på værelset mellem 8.30 - 8.45.
Jeg håber vejret bliver bedre i morgen, når jeg skal på hvalsafari, men jeg vil også en tur rundt om wild pacific trial inden, så jeg kan tage en masse billeder af området.
Mens jeg har skrevet al dette, har jeg nydt udsigten over Stillehavet eller det jeg kan se af det pga regnvejret.
Desværre så fløj der også lige en havørn forbi huset ca 10-12m fra hvor jeg sidder og som jeg bor i, i Ucluelet og jeg havde ikke nogen chance for at tage kameraet og fotografere den ...irriteret !!!!
Jeg har en masse billeder, men har desværre ikke haft tid endnu til at redigere dem, så de må vente. Men dette var en lille opdatering på, hvad jeg har lavet siden sidst.
- comments