Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen : )
Så er jeg ankommet til Mexico : ) Og rejsen er for alvor begyndt. Vi ankom kl. 12 lokal tid, efter en lang lang tur, som startede kl. 5 i går morges. Først tog jeg flyet til Kastrup, hvor jeg mødtes med Camilla, Wendy, Simon og Morten. Vi fik tjekket ind, men der var problemer med mit og en af de 3 andres boardingpas, så vi skulle tjekke ind i hvert land og få nyt boardingpas, som de andre så allerede havde, men det gik. Fra Kastrup fløj vi til London, hvor vi havde to timer, til det næste fly, her kom vi igennem den store kropsvisitering og bagagegennemrodning, fordi vi skulle ind i USA. Vi blev da også 1 time forsinket, men kom afsted og fik byttet lidt rundt på pladserne, så mig og Wendy kom til at sidde sammen, i stedet for ved siden af fremmede, der var nemlig ikke bestilt pladsbilletter ved siden af hinanden. I Miami, hvor vi kom til ved 19 tiden, her gik der også rigtig lang tid med sikkerhedstjek og vi fik både taget fingeraftryk og billede, men da vi ikke var mulige terrorister, fik vi lov til at komme igennem ; p Herefter skulle vi have en bus til hotellet, men lufthavnen var kæmpe stor, så først skulle vi ud af den og herefter finde bussen. Men der kom bare ingen bus til det hotel, vi ventede og ventede og så efter en time kom den og vi kom til hotellet, hvor vi kunen sove. Jeg havde slet ikke kunne sove under flyveturerne, så var også næsten ved at have holdt døgner, i det kl. var tre om natten derhjemme, da vi endelig kom i seng. Næste morgen skulle vi være i lufthavnen igen 6.40 og vi stod op til en kæmpe buffet, dvs. bagel i rister, smørreost uden smag, jelly, æbler og jue, men vi blev da mætte. : ) I lufthavnen fik vi styr på det hele og klokken halv ti skulle vi med flyet igen, her blev vi dog også forsinket og vi var først i Mexico halvanden time senere end forventet. Men så ankom vi endelig, og nej der er lummert. Der er dog lidt overskyet i dag, men stadig vildt varmt og fugtigt. En guide hentede os og vi kom til hotellet og blev installeret på et 5 mands værelse på et rigtig backpacker hotel, det er køjesenge over det hele. Så kommer de sidste 10 i aften, hvis ikke der er forsinkelser, men det er der sikkert. Efter vi fik smidt taskerne, var vi ude at finde noget mexicansk mad, det kunne spises, men var ikke super godt, kan dog være man er heldigere næste gang, lige pludselig rammer man nok noget, der er mums. Maden er dog helt vildt billig, 20 kr for et middagsmåltid, så hvis prislejet bliver ved det, ender jeg måske ikke som helt fattig. Nu sidder vi lige og slapper lidt af, 3 af de andre har computer med, så det er bare skønt og gør det lidt nemmere og ider er nternet på hotellet. : ) Vi tror, vi vil til at tage et smut til stranden og se hvordan den ser ud. Og så er der informationsmøde i aften, så vi kan få lidt viden om hvad vi skal i morgen.
Så her var lidt fra første dag i Mexico, Så er jeg på egen hånd og er ikke kommet til skade endnu, så alting ser stadig lyst ud og i skal ikke havde mareridt, vel Søren og mor? Satser på ingen syninger denne gang. : )
Så er jeg her allerede igen. Vi tog bussen ud til stranden, men det begyndte at blæse og regne helt vildt. Var rigtig træls, håber det er væk igen i morgen. Så fandt vi et stor center, hvor der stod der var en chocolade city, men der var lukket, så vi måtte nøjes med lidt butikker, tequila smagsprøver og mere mexicansk mad iført store sombrero hatte : )
Vi er allesammen rigtig trætte, så går i bad nu og venter på de andre, så vi kan få holdt det møde og komme i seng.
Jeg håber i har det godt derhjemme og hvor i verden i nu er, vi snakkes ved = )
- comments
Bettina Lyder dejligt at du er kommet sikker frem, og høre lidt om turen så vi kan følge med. har du fået en mail fra mig?
Pernille Nej har ikke fået din mail, hvor har du sendt den til?
Soeren Du er jo faktisk velformuleret musse :p Hehe.
Pernille/Jensen :) Hej ven :) Rigtig dejligt, at høre du er kommet godt frem! I ser ud til at hygge jer :D Og by the way; nice hat! :P Glæder mig til at høre mere om turen, og se flere billeder! Nyd det og pas på dig selv! :)
Pernille Jaa ; ) sådan lyder det måske ikke live? Bare fordi du er Hr. Velformuleret, men kan da godt lyde lidt klog : ) Ja ikke, må helt sikkert have sådan et hat med hjem. : ) Tak og håber du hygger hjemme. Prøver at skrive nye indlæg et pat gange om ugen, hvis der bliver ved med at være net, hvor vi nu kommer hen.