Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle vores trofaste fans
Det er i dag en sorgens dag. Vi må desværre meddele jer, kære fans, at vores verdensturné er nået til vejs ende, og dette vil hermed være vores endegyldige værk.
Sidst i hørte fra jeres spirituelle vejledere, var vi i San Francisco. Meget er sket siden da, og nu sidder vi i New York og venter på at vores fly letter om to timer. Fra San Francisco tog vi et fly ned til Las Vegas, hvor vi sammenlagt tabte 90.000, Jesper blev gift med en servitrice og Nicolai tabte sin ene nyre i et spil poker. Men ”what happens in Vegas, stays in Vegas”, så det snakker vi ikke mere om.
Derefter gik turen videre til Chicago, hvor Nicolai købte et par sko, som viste sig at være for små. Nicolais taske har et udestående med Al Capones mænd i byen, så den valgte ikke at møde op. Heldigvis dukkede den op i Orlando, selvom Nicolai havde foretrukket forsikringspengene, som kunne dække lidt af vores gæld på 90.000 kroner. Vi fik i øvrigt også en rigtig god ”deep dish pizza”, som bestod af 3 procent brød og 97 procent ost.
Næste stop var Orlando, hvor vi brugte tre dage i forlystelsesparker, som byen også mest af alt er kendt for. Nicolai fik sit Harry Potter fix, og Jesper var der også… Nicolais største ønske var at købe en tryllestav, men som den gode ven Jesper nu engang er, gav han ham ikke lov. Derefter tog vi til Miami i to dage, hvor vi havde det meget varmt.
Endelig gik turen så til New York, som er den bedste by i hele verden. Her får I en lille liste, over hvad New York blandt andet havde at byde på for os: Spider-Man musical, David Letterman’s Late Night Show (Vi var i fjernsynet!!!!), Gay Pride Parade (Slap af, vi kiggede kun ligesom alle andre), Transformers præmiere på Times Square samt en helvedes masse shopping (God bless H&M).
Da dette er vores sidste blogindlæg på vores verdensturné vil vi derfor gerne sige tak til alle jer som har fulgt os i de sidste fire måneder. Tak til alle jer, som har skrevet en kommentar eller en besked til os. Selvom vi ikke har svaret, så har de betydet meget for os. Vi har haft en ubeskrivelig god tur, og vi har virkelig fået oplevelser for livet.
Okay, vi er godt nok kommet hjem igen, men vi skrev altså dette indlæg i Word da vi var i New York. Så det tæller altså stadig!
Venlig Hilsen
Jesper og Nicolai
- comments
hanne Hej drenge Tusind tak for en god afslutning på jeres tur. Den manglede lige. Syntes jeg som har ventet længselsfuldt. dejligt at i er hjemme igen. hilsen hanne