Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Allesammen!
Håber stadig i har det godt :)
Der er allerede lidt nyt igen, da vi har været på tur til Erawan nationalpark, og jeg har lovet min mor lidt billeder (så er det jo med at gøre hva damen ber om).
Mit vækkeur ringede allerede kl. 5.30 lørdag morgen. Jeg havde selvfølgelig pakket tasket aftenen før, for at få så meget søvn som muligt til morgen :D!
kl. 6.00 sætter vi os i en taxa, og kører mod Khao San Road, hvor stedet vi har booket turen, holder til. Inde på Khao san, løber der stadig fulde mennesker rundt, eller også ligger de rundt omkring og sover. Men vi morgenfriske danskere går hen til boden, og så kigger manden på os og siger at vi skulle ha været afsted fredag! Men det stod heldigvis på billetten at det var lørdag, og han ringer efter en minivan, som kører os til Chantanaburi, hvor nationalparken ligger.
Efter 3 timers kørsel, er vi endelig fremme, og har på vejen fået indhentet vores manglende morgensøvn!
Vandfaldet er på 7 trin/levels, og det er en 2km lang gåtur, og man må sige at det er noget op af bakke, haha.
ovenfor ses første trin, som jeg tror vi fik skudt 100 billeder af ved, og vi var meget begejstrede og fyldt med gåpåmod, nu skal der ENDELIG tages billeder ved at vandfald. Som i kan gætte, så var det første gang, at jeg ihvertfald har set et vandfald.
Ved andet trin, var vi stadig friske og klar til en hel dag med vandfald og billeder af vandfald.
På vejen til 3. trin, gik vi over en bro, som jeg må indrømme, at der gjorde os en anelse usikre. Ikke mindst fordi de var igang med at bygge en ny, lige ved siden af.
Så nåede bi frem til 3. trin, og turen er indtil videre gået forholdsvis smertefrit, men sveden er så småt begyndt at melde sin ankomst.
Der var VIRKELIG smukt her ved 3'eren, som jeg nok har udset mig, som min yndlings. Her skulle vi helt sikkert bade på vejen ned, ingen tvivl om det.
Stadig ved god mod :D
Lige indtil ....
... den uendelige trappe, med trin på ½meter pr. stk. f***!
Nå men vi tog udfordringen op, og tænkte nok alle sammen, at så gik det nok heller ikke så meget mere op ad derefter.. At det skulle vise sig at være stik modsat, det snakker vi ikke om :D!
Så blev det tid til en pause, da sveden nu for alvor, er begyndt at HAGLE ned overalt. Selvom vi var mega heldige med vejret og temperaturen (i ved, ikke for koldt, ikke for varmt), så var luftfugtigheden bare på 100 %, og da vi nåede toppen, var alt vores tøj altså plaskvådt (MUMSI :D )
Da vi holdte pause, var vi vist ved trin 4 eller 5, hvor efter terrænet begyndte at ændre sig, så vi havde lidt svært ved at gå med et kamera i hænderne, som jo nærmest skulle bruges til at klatre med :D! Men vi nåede op til 7. trin, og det var HELE turen værd! Hold nu fast, hvor var det smukt. Utroligt at naturen, selv kan danne, noget så smukt :)
Vi ville prøve at bade her, men så snart vi satte vores fødder i vandet, kom der noget ordentlig store fisk, og suttede/bed i os. Så der blev ikke så meget baden her alligevel.
Det gjorde vi til gengæld ved trin 5, hvor der også var en del andre (russere) at bade, så ku fiskene spise dem istedet.
Turen ned var faktisk næsten hårdere, end at gå op. Det føles ikke så rart at gå ned af, når man går på lidt klipper, i mudder og vand, og det føles som om foden kan glide til en hver tid. Men vi klarede den selvfølgelig, og jeg må indrømme at mine ben var godt trætte, da vi igen nåede ned, og skulle have frokost.
på turen hjem skulle vi forbi River Kwai, hvor der er en verdens berømt bro, som vi ikke har nogen anelse om hvad historie har, og vi var vist for trætte til at undersøge det haha :D
Det var alt for denne gang :D Vi ses jo snart derhjemme, 24 dage er det nu, til jeg kommer hjem, og må indrømme at jeg glæder mig, og er begyndt at få hjemve. Tror det er fordi det begynder at nærme sig, og fordi jeg savner jer derhjemme :)!
- comments
freddy hold da op en oplevelse . du må være guid når vi skal se det med egne øjne . så må du læse historien om river kwai . mkh mor og far