Lima, Lima, Lima... Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte..

Jeg hoppede jo på en bus fra Cusco mod Ica og så videre i taxa til en oase i ørkenen, som hedder Huacachina. Her mødtes jeg med Tine og slappede af hele dagen - lige hvad jeg havde brug for :) Desuden var der rigtig dejligt varmt og solskin - igen lige hvad jeg havde brug for!

Dagen efter hoppede vi på en bus til Lima - små 5 timer og med utrolig ringe film, som naturligvis var synkroniserede til spansk ;) På bussen mærkede Tine en mærke bevægelse ved hendes taske, så hun tager den til sig og opdager, at den er skåret op! Hun råber op, men vi var desværre ved et af de mange stop på ruten, så tyven var pist væk, inden vi kunne gøre mere!Det var højlys dag i en bus fyldt med mennesker, og uden nogen af os havde sovet!I Lima skulle selvfølgelig ud af bussen og fik vores vandrerygsække, og så ellers ind på stationen og se, om noget manglede fra tasken.. Og ja, det gjorde der i den grad. Vel nok det værste, som kunne ske: Tines pas, samt kreditkort og cubanske visum = pist væk!

Her slog første jag af panik igennem kroppen. Vi snakkede med busselskabet, som ikke påtager sig ansvar, men de ville gerne betale vores taxa til turistpolitiet. Så vi tog på stationen og fik forklaret, hvad der var sket, og efter megen venten og snak med de andre betjente, som synes det var vældig spændende, at vi var danske, fik vi en politirapport. Da klokken nu var omkring 19 kunne vi ikke gøre mere ved situationen før i morgen, så vi fandt os et hostel og gik igang med den store runde af opkald. Spærret kortene, skrevet til diverse ambassader - for ja, der findes naturligvis ikke en dansk ambassade i Lima - rejsekonsulenter, og hvem som helst vi kunne komme i tanke om, som kunne hjælpe, samt familier for at oplyse om den lidt uheldige situation vi nu stod i.

Vi hørte ikke fra så mange, så med et lidt nedslået humør gik vi i seng med en plan for næste dag. så i går tirsdag tog vi som det første på det danske general konsulat her i Lima for at få et provisorisk pas til Tine. Vi skulle naturligvis bruge en kopi af det gamle pas og nye pasfotos, så ud igen og finde et fotocenter, samt en internetcafé. Problemet var, at vi var havnet i et område udelukkende med konsulater, ministerier, militære bygninger og intet andet, så ind i en taxa og bare sige: "mod den nærmeste internetcafé og photocenter!" Vi fandt efter lidt søgen frem og fik printet og taget billeder, men de tog dælme lang tid og fremkalde - og vi skulle nå tilbage på 20 min, ellers blev vi nødt til at vente 4 timer til konsulatet åbnede igen. Vi fløj ud af butikken og ind i den nærmeste taxa, som tilsyneladende kendte vejen, bortset fra at han var på vej til det forkerte kvarte i byen. Med lidt omdirigering fandt vi frem til konsulatet og nåede ind af døren 2 før lukketid! Her fra var det lidt stille og roligt med udfyldning af dierse papirere og betaling af små 41 dollaers for et midlertidigt pas. Passet kunne hentes dagen efter, men hvad der var mere interessant: situationen med Cuba!

Vi tog til den cubanske ambassade for at høre, hvilke muligheder vi reelt set havde. På ambassadeb mødte vi sekretæren, og jeg forklarede på mit bedste spansk vores sorte uheld og den beklagelig situation, men det eneste hun sagde var: "Sin pasaport - no ingreso!" hvilket betyder: "Uden pas - ingen indgang!" Så humøret fik jo et vældigt knæk. Men vi gav ikke op her. Der måtte være noget vi kunne gøre. Så vi tog tilbage til hostellet og snakkede med den danske ambassade på Cuba, den danske ambassade i La Paz, Den cubanske ambassade i DK og i Lima, det danske konsulat i Lima, rejse konsulent osv. osv. Men alle gav os lidt uvisse beskeder, men som overvejede viste i retning af: ingen Cuba. Så vi besluttede, at vores tanker skulle ahve lidt fred, og så måtte vi tage op med ALT (kopi af originalt pas, kopi af stjålet visum, nyt pas, hotelbooking, flybilletter forsikringspapirer og jeg skal jer, skal jeg) vi havde på den cubanske ambassade dagen efter og virkelig stresse, at vi tog direkte fra Cuba til DK.

Aftenen stod på biograf tur, som trods alt hjalp lidt og så sidste halvleg af fodbold semifinalen af copa américa mellem Peru og Uruguay - Uruguay vandt.

I dag tog vi så på konsulatet og hentede det nye pas kl 10. Et nyt pas som gælder i 12 måneder (meget længere end et normalt provisorisk pas), og fik et papir, hvorpå der står, at Tine godt må forlade landet - hun mangler jo indrejsestempel og papirer. Og så direkte på den cubanske ambassade, hvor jeg igen på spansk forklarede situationen og viste alle papirer og kopier. Vi blev bedt om at sætte os og vente. Og efter noget der mindre om en evighed! Kaldte hun os op til skranken igen for at spørge ind til, hvad der var navn og efternavn. Her tænkte jeg - Yes, vi får det visum! og så jeg hun begyndte at taste ind på pc'en, og jeg tænke igen- YES! og og så hørte jeg stemplerne, hun kaldte på os og gav Tine hendes nye visum! Sekretæren sagde, at Tine kun fik det fordi vi havde været så ihærdige og stålfaste, og havde snakket med ALLE, som måske kunne gøre noget. Specielt at vi havde skrevet en grundig mail på spansk, som forklarede hele situationen i detaljer - Hvor er jeg glad for at jeg snakker spansk!!!

Så efter 2,5 dag med renden frem og tilbage, og snak med diverse autoriteter har to unge, danske piger med ihærdige forsæg endelig fået et visum til Tine, og vi kan nu afslutte rejsen med gode og varme oplevelser på Cuba.

Tak til ALLE som har hjulpet! Og specielt tak til Melissa fra den cubanske ambassade som nu er Tines nye helt ;)

Desuden er jeg MEGET stolt af at være i familie med Tine, som virkelig har været fattet under hele forløbet - Du er så sej!