Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en dejlig tur på Salaren, endte vi i Uyuni (også koldt), hvor Kate og jeg tog bussen til La Paz. Denne bus var laaaangt fra Argentinas standard. Skidt med at der ikke var mad om bord, for vi kørte alligevel om natten. Men jeg tror aldrig jeg har hoppet så meget – medmindre jeg har været i gang med en seriøs omgang træning. Men som sagt var det nat, så det lykkedes da at sove lidt undervejs på trods af min evige kamp med pigen på sædet foran mig. Nu er det jo sådan, at jeg er utrolig høj herovre, hvilket altså resultere i MEGET lidt benplads. Så hun var sur på mig over, at jeg ikke ville flytte mine ben, fordi hun kunne mærke mine knæ gennem sædet, når hun lagde det tilbage. Hertil måtte jeg jo bare meget diplomatisk (naturligvis) forklare hende at min ben ikke kunne flyttes, da de jo er tilknyttet resten af min krop, og desværre er jeg udstyret med utrolig lange ben!Jeg ankom til La Paz omkring kl. 06.30 om morgenen, hvor jeg hurtigt tog en bus mod Copacabana. Denne tur var lidt mere behagelig på trods af, at vi skulle ud af bussen for at tage en lille skod båd med vand i bunden omkring 30 min for at krydse ca. 20 m vand! ZzzzZzz…Men men, Copacabana er en fantastisk dejlig by. Den er ikke luksus og strand, men rigtig rar og stille og rolig. Dette betyder naturligvis også, at der ikke er super meget at lave i byen. Men jeg var et smut ude på Isla del Sol (2,5 time i båd hver vej – igen med en bekymrende mængde vand i båden). På øen fik jeg en guidet tur på norddelen som inkluderede ruiner og andet godt. Fra norddelen gik jeg til syddelen (ca. 2 timer) – fantastisk smuk og behagelig tur. Og så tilbage til Copacabana. Om aftenen tog jeg ud og spise, hvor jeg fik smidt en ret flabet kommentar i hovedet af tjeneren. Han spurgte af nysgerrighed om, hvor jeg var fra. Da jeg svarer Danmark, siger han: ”Danish – that’s about as white as you get!” Jeg siger tak for den.Nu er jeg ankommet til Cuzco (Peru) efter en igen interessant bustur, hvor jeg bl.a. blev spurgt om jeg ikke ville sidde på noget tøj! :S Jeg synes, det var en smule for sært, så takkede pænt nej tak. Senere fandt jeg ud af, at det var fordi man ikke må tage billigt tøj fra Bolivia med til Cuzco.
- comments