Nu har jeg været i Buenos i 3 uger, og det har bestemt ikke været kedeligt.

Jeg startede naturligvis ud med at lande i lufthavnen, hvor jeg stod i kø i en times tid ved paskontrollen, for at rykke videre til bagageafhentningen, hvor jeg lige præcis nåede at opleve koldsveden på ryggen af nervøsitet for at min taske ikke var kommet med hele vejen - jeg fløj jo trods alt over Charles de Gaule. Men tasken kom heldigvis med, og jeg satte kursen mod udgangen. I lufthavnen var der selvfølgelig utrolig mange, der stod med skilte, og et kort øjeblik ønskede jeg, at der var et skilt med mit navn, men nej..

Turen fra lufthavnen til lejligheden var rigtig hyggelig, jeg fik snakket med chaufføren, som var rigtig flink, selvom jeg er ret sikker på at han snød mig.
Og ved lejligheden mødtes jeg med Diego og hans kone (mine udlejere), som viste mig lejligheden og kvarteret. De er meget snaksaglige og utrolig hjælpsomme - De havde sågar fyldt kæleskab med diverse drikkevarer, sørget for kiks og brød, samt rengøringsmidler og shampoo. Og efter at have set andre lejligheder rundt omkring i byen, føler jeg mig godt tilfreds med min etværelses i Montserrat. Nogle af mine venner har karkerlakker, og jeg har en dørmand/recieptionist - jeg har vundet den kamp! Så jeg har besluttet mig at blive boende her, selvom lejligheden er lidt dyr.

De første 3 uger har jeg deltaget i et sprogkursus, som har budt på mange forskellige prøvelser heriblandt omkring 3-4 nye navne, og en meget lang samtale om, hvorfor jeg ikke kendte den svenske pige på holdet inden jeg kom herned.
Min lærer Hemilse er noget for sig. Hun fortæller f.eks. livligt om, at de første 3 hash-brownies er gode, men at man skal passe på med den 4. Så efter 3 uger i hendes berigende selskab, skal jeg nu snart i gang med den "rigtige" undervisning, men først har vi introuge efterfulgt af 10 dages ferie, hvor jeg håber turen går til Calafate i syden.

I de første 3 uger har jeg også brugt megen tid på at finde ud af, hvordan Bs. As. fungere. Jeg har bl.a. haft en mindre krig med den offentlige transport, men jeg har dog nu fået styr på, hvordan det fungerer.
Jeg har haft svært ved at vende mig til spisetiderne hernede, og det er stadig underligt for mig at spise aftensmad omkring kl 23-00, men jeg lærer det nok med tiden. Det har til gengæld været meget nemt at falde til i den argentinske mentalitet. Aftaler er et MEGET løst begreb hernede, men man vænner sig hurtigt til at kl. 21 typisk betyder kl 23-23.30.

Herudover har byen været utrolig nem at føle sig hjemme i, da byen er meget europæisk. Men bestemt en by, der er værd at besøge!
Og efter 3 uger niver jeg mig stadig i armen - det er simpelthen så uvirkeligt, at jeg er så langt væk fra DK ;)

Jeg har også været på mange udflugter - se billederne i galleriet.