Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det godt nok ved at være laaang tid siden jeg har skrevet et blogindlæg, så jeg kan snart ikke huske hvad jeg alt har oplevet - men skal gøre mit bedste :)
Det har været 2 uger med både op og nedtur, men lad mig starte med at fortælle fra begyndelsen.
For to uger siden startede jeg på hospitalets børneafdeling, Det var virkelig et chok at komme ind og se afdelingen, idet det bare var ét stort rum, hvor der stod cirka 60 små senge meget tæt på hinanden. Der var ingen senge til at forældre kunne overnatte, ingen sengetøj på sengene og alt virkede som et stort kaos, så jeg kunne umuligt forstille mig, hvordan jeg kunne gøre noget der. Som dagene gik, så jeg hvordan sygeplejen til børn foregår i Kenya, hvilket jeg bestemt havde meget svært ved at forholde mig til. Sygeplejerskenes arbejde var blot at give børnene medicin, der var ingen omsorg og ingen kontakt til børnene overhovedet! Hvis børnene græd blev de slået over munden og hvis børnene døde, var der overhovedet ingen der tog sig af forældrene bagefter. Der blev ofte stukket med den samme nål flere gange og det eneste der blev skrevet i journalen var "the patient is sick looking". Ugen beskrevet med korte ord: Det HELE var meget grænseoverskridende og meget anderledes fra Danmark.
To af dagene var jeg over på en afdeling hvor der lå for tidligt fødte børn. Alle børnene var så små, helt ned til 600 gram, så de kunne ligge 3 i en kuvøse. Jeg så et barn der havde mange ar i ansigtet og manglede den ene arm. Lægen fortalte mig, at dette barn var blevet smidt ud af sin mor og herefter bidt af hunde, som var årsagen til den manglende arm og alle ar.
Efter 5 dage på hospitalet nød vi weekenden på stranden og var i byen om aftenen og nød nogle gode kenyanske øl :)
Mandag morgen vågnede jeg med kvalme, men valgte alligevel at tage afsted på arbejde. Efter kun få timer tog jeg dog hjem igen, idet kvalmen blev værre og værre og en time senere var min temperatur steget til over 39 grader, så min veninde og jeg skyndte os afsted til lægen. Lægen indlagde mig straks på et privat hospital, hvilket er meget anderledes fra det hospital jeg arbejder på. Min stue på privathospitalet lignede en suite med en stor altan med havudsigt, køleskab, sofaerne og lænestole og et flot badeværelse. Her opholdt jeg mig de næste 6 dage, hvor jeg fik dagene til at gå med diverse scanninger, for at finde ud af hvad jeg fejlede. Min veninde sov ved mig alle dage og jeg fik hele tiden besøg af min værtsfamilie og mine 2 andre veninder, så jeg var heldigvis aldrig alene.
Jeg er nu blevet udskrevet fra hospitalet og har fået det bedre, så jeg håber på at være helt rask på fredag når jeg er færdig med min behandling.
Håber I alle har det godt hjemme i Danmark.
Savner jer rigtig meget!
- comments