Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme :)
Vi er nu kommet til Thailand, som jo er vores endestation. Tiden flyver godt nok afsted, og snart er vi igen hjemme i Danmark - det er mærkeligt at tænke på.
Fra George Town i Malaysia rejste vi med Anthony og Steven ( to fransk talende fyre fra Canada) til Øen Langkawi. Her tog næsten alle dem vi mødte i George Town hen, så i en lille uge følte vi at vi rejste med en hel lille gruppe. Vi lejede scootere på øen og kørte rundt som de lokale på de små veje. Anthony og Steven tog med, og det var de fedeste dage med smukke vandfald, hvor vi badede! Og vi kørte op på toppen af et bjerg med en hel uvirkelig udsigt over øen.
Vi tog fra Langkawi og er nu her i Thailand i Krabi. Da vi ankom om aftenen til krabi var der den helt rigtige stemning med vores Longboat, lyset fra stranden og bjergene som baggrund. Det gør en type som mig lidt overmodig, og jeg skulle selvfølgelig hoppe fra båden ned i vandet så stedet kunne få den helt rigtige velkomst! Steven nåede at sige at det var en dårlig ide, men jeg hoppede og landede ned i vandet, der viste sig at være utroligt lavt. I går tog Anthony med mig på en lokal klinik ( vi blev kørt i en ambulance med udrykning- sejt!) og de tog en masse billeder af min fod. Det viser sig at jeg har fået et brud på min ene knogle i anklen, så nu render jeg rundt med krykker og indpakket fod. Jeg kunne virkelig godt bruge jer lige nu, for det er godt nok alt andet end fedt at sidde i den her situation som rejsende backpacker. Og som Kamillas rejsepartner er det heller ikke fedt at være så handicappet.
Men det gode lige nu er, at vi har Anthony og Steven som er en kæmpe hjælp. Kamilla kan stadig gøre ting, var ude og klatre Big time i går med Steven, og Anthony er pisse god til at hjælpe mig rundt.
Om en uge kan jeg, ifølge thai- lægen, støtte på foden igen og droppe krykkerne, så det krydser vi fingre for!
Min forsikring har allerede betalt for det hele, og jeg ser rimelig positivt på situationen lige nu. Vi rejser snart mod Kho Phang -Ngan til Full moon party, og igen stinker det at være i den situation. Men vi har en fest ligemeget hvad, det er jeg sikker på.
Jeg skal nok skrive hvis der sker noget nyt, men i skal ikke være urolige. Klare den med krykker i sandet;)
Håber i har det godt derhjemme, og at alle jeres arme og ben fungere som de skal!;)
Vi ses snart ! Kys og kys og kys herfra den handicappede backpacker;)
- comments
Inger- Lise Andersen Kæreste Petrine.Tusind tak for sidste hilsen, som vi modtog oppe hos mor og far, hvor jeg var fra den l3.-15., sammen med lille Tristan. Vi blev jo kede af at høre om din ankel, det er virkelig synd for dig, selv-om du ikke har mistet humøret, så er det en øv-øv-situation. Jeg håber, at Thai-lægen har ret i, at du må støtte om 8 dage, men vær forsigtig med ikke at overanstrenge dig, da det kan koste lang tids hævelse bagefter. Du kan glæde dig til at opleve Tristan, han er så lattermild og dejlig, og han er begyndt at respondere på lyde og lege, ligesom han er blevet be- vidst om ar "krukke" med mimik og gebærder. Han er p.t. helt vild med far (de ser på malerier i stuen og pjatter på gulvet) og vi andre kan slet ikke måle os med far, som selvfølgelig nyder situationen!! Hvis I tager til fuldmånefest, så pas godt på hinanden, der sker rigtig grim kriminalitet under festerne, og der bliver omsat for ca. 2 millioner kroner PR. DAG i drikkevarer, hvilket sammen med hårde stoffer er skyld i de mange ulykker og kriminalitet, som rammer de udenlandske turister. - Jeg gemmer artiklen til dig, så du kan se, at det er begrundet med en advarsel. Nu håber jeg at denne hilsen kommer frem. Jeg skrev en lang hilsen i går, men så gik der "kage" i min computer, og da jeg ville redde den ved at gå til "forrige side", forsvandt det hele op i cyber space, og jeg blev så irriteret + klokken var mange, så jeg orkede ikke at begynde forfra. Jeg har været i forbindelse med min supporter, men de kunne ikke forstå, hvorfor det var sket?? - Nu ønsker jeg dig rigtig god bedring med foden, og mange dejlige oplevelser i Thailand.
petrine Hvor er det altså dejligt at høre om den lille trold. Har sagt til Laura at hun snart må få sendt nogle billeder til mig. Han må være så stor allerede nu. I går tog vi forbindingen af og her til morgen har jeg prøvet at støtte på den. Det gør desværre stadig lidt ondt, men om nogle dage er jeg sikker på at den er god igen. Hævelsen er næsten væk, og det ligner at det kun går frem. Vi har tre nætter her på øen, så jeg håber at jeg kan få den gjort klar til Nordthailand på den tid. Vi er her i Ko Phan- Ngan lige pt i en fed bungalow med Steven og Anthony. Stedet ligger på stranden, og i går fik vi lækker mad alt imens månen lyste vandet op og små lamper med ild blev sendt op mod himlen. Smukt er det her, og med fem minutters gåtur fra fuldmånefesten i aften, er jeg sikker på det bliver helt fantatisk. Vi er godt forberedte på hvad vi går ind til , og skal nok passe godt på os selv. Vi ankom med flere tusinde andre unge i går, og at forestille sig alle de mennesker feste på samme tid giver allerede et sus nu;) . Jeg ser nok det hele lidt fra sidelinjen i aften, med den her fod, men det er også mere at mærke stemningen der er det vigtige. Men vi lover at passe på hinanden:) Jeg har også måtte skrive den her besked to gange - den teknologi driller bare nogle gange ;) men jeg er glad for du fandt ud af det! Dejligt at høre hvordan i går og har det derhjemme. Der går heller ikke lang tid før vi ses igen. Jeg synes virkelig at tiden den flyver afsted her
Inger-Lise Andersen Kæreste Petrine. Endnu engang tak for en dejlig hilsen fra dig. Hvor er jeg dog glad for at høre om fremgangen med din ankel - men, men lad nu endelig være med at blive "kålhøgen", så du bagefter skal betale "prisen" for en overanstrengelse!! Da jeg læste om regntiden, I løb ind i i Malaysia, tænkte jeg, at I måske kunne være rejst i "omvendt orden", men fredag (18.10.) -da jeg hørte den første radioavis - fortalte de, at der var udbrudt skovbran- de i New South Wales, og at nogle af brandene var faretruende nær på Sydney. Desværre har meldingerne været værre og værre her i week- enden, og nu til aften meddeles, at der er indført undtagelsestilstand i området, hvilket bl.a. betyder, at myndighederne kan lukke for gas og elektricitet og tvangsevakuere folk. Foreøboig er 200 boliger gået tabt i flammerne. Voldsomheden i brandene skyldes de meget høje varme- grader og temmelig stærk blæst + tørke i mange uger. Det er de vær ste brande, man har oplevet i 40 år. - Så I må siges at være heldige, at I ikke oplever dette - så hellere regntid, eller hvad??? Jeg glæder mig til at høre om fuldmånefesten, som jeg håber I har op- levet positivt. Det hjælper jo ganske givet, at I er i selskab med de 2 unge canadiere, det kunne da være herligt at se et billede af jeres - i mere end `en forstand - redningsmænd, og a pro-pro billeder kan jeg godt forstå, at du trænger til at se nye billeder af Tristan, så jeg skal rykke Laura på dine vegne. Jeg har idag været til "pigefrokost" med mine barndomsveninder, og det var som altid rigtig hyggeligt - tænk vi har kendt hinanden i 77 år!! Nu ønsker jeg dig fortsat god bedring og sender mange kys og knus fra mormor