Dagen efter vi mødte gruppen, d. 29. marts, tog vi med et fly til Puno, hvor vi tog ud til Lake Titicaca, som er verdens største sø beliggende over 2000 meter. Lake Titicaca ligger i 3800 meters højde. Vi sejlede ud til nogle øer på søen, og undervejs sprang vi i søen fra båden. Vandet var frygtelig koldt, så der var meget hast med at komme op i båden igen.

Vi skulle overnatte på en af øerne ved nogle familier for at få indblik i, hvordan de lever og bor. Vi startede med at spille fodbold mod de lokale, og selv om de er vant til højden og manglen på ilt, og vi andre bliver forpustede af næsten ingenting, tabte vi kun med 4-3. De var ikke så gode til fodbold, så det var let at tackle dem :b Herefter kom mødrene i vores "familie" op til os med noget lokalt festtøj, som vi alle skulle have på. De viste os nogle traditionelle danse, og derefter var det vores tur til at lære dansene. Det var rigtig hyggeligt, og til sidst sluttede de små børn af med at vise at de også kunne :)

Det var nu blevet tid til aftensmad, som blev tilberedt i et primitivt køkken uden el og gas eller nogen form for hårde hvidevarer. I det hele taget alt ved deres huse, var meget primitivt. Gulvene var af beton, ingen gulvtæpper eller andet og rummene var små og simple. De havde dog elektrisk lys og almindelige toiletter, dog uden varmt vand. Det var fascinerende at se, hvordan de bor. For os er det utroligt, at der stadig er nogen, der bor så primitivt. Familien vi boede ved bestod af en mor og hendes ene søn, der var omkring 8 år. Faren var der ikke, da han arbejdede i byen Puno. De var meget søde, og vi fik snakket lidt med dem på spansk, da de ikke kunne engelsk.

Denne nat fik Louise mærket, hvordan kroppen bliver påvirket af højden. Hun vågnede op med hjertebanken og åndenød, men vi fik at vide, at det var meget almindeligt i denne højde, for os der ikke er vant til det. Hun blev herefter også syg med dårlig mave forårsaget af altitude sickness og blev nødt til at tage antibiotika og smertestillende.

Dagen efter overnatningen tog vi forbi Uros Islands, også kendt som Floating Islands, på vejen tilbage til Puno. Det er en samling af kunstige øer bygget af rødder fra en unik plante der kun vokser i Lake Titicaca, som er i stand til at flyde. På disse øer bor mindre samlinger af mennesker, og der er endda en ø med en skole for børnene.

Efter to dages rejse, blandt andet i gennem Sacred Valley, var vi ved starten af Inka Trail, som er en 4 dages vandretur i bjergene fra Ollantaytambo til Macchu Picchu, som alt i alt er 45 km lang. Macchu Picchu er den største og mest velholdte Inka ruin.