Profile
Blog
Photos
Videos
Der er nu gået to uger med den anden GAP-gruppe. I denne gruppe har vi haft noget mere fritid og knap så mange aktiviteter. Vi mødtes med gruppen i Santiago, Chile, og her var vi endelig kommet til en rigere storby. Der var meget høje bygninger, en masse hyggelige parker og flere butikker end vi har været vant til i Sydamerika. Om aftenen dagen efter tog vi med natbus til Pucón, en mindre turistby. Her var noget køligere end vi var vant til, imellem de 10-15 grader, og der var en stor sø, bjerge og vulkaner i området, nogle af dem aktive. Vi havde en del muligheder for aktiviteter i Pucón, bl.a. zip-lining, white water rafting, vulkanklatring og badning i varme kilder.
Dagen efter ankomsten i Pucón, valgte vi at klatre på en aktiv vulkan. Vi blev kørt op til bjergfoden hvor sneen begyndte. Vi fik her udleveret en isøkse, der kunne bruges som vandrepind i isen, og til at redde os selv hvis vi gled på den frosne sne. Til den mere stejle del af vulkanen fik vi også nogle påsættelige pigge til støvlerne, som gjorde det meget lettere at stå fast i sneen. Det var meget hårdt at vandre op ad vulkanen, men med den klare himmel og skarpe sol, fik vi fantastiske udsigter på vejen derop. Det var anderledes end inkatrail, da der var sne, som gjorde det sværere at vandre derop. Vi brugte ca. 4-5 timer på at nå til toppen og med færre pauser end på inkatrail. Da vi endelig kom derop, var det helt utroligt at se ned i det rygende vulkankrater, og at lugte den kraftige svovl-lugt som nærmest brændte helt ned i halsen, når vinden lige blæste røgen i vores retning. Da vi skulle ned igen, skulle vi blot rutsje ned ad sneen og bruge isøksen som vores eneste bremse. Nogle af stederne var meget stejle, så det gik meget stærkt, og man kunne næsten bekymre sig om, om man nogensinde ville stoppe igen. Men det var rigtigt sjovt og helt klart en oplevelse værd.
Om aftenen dagen efter tog vi ud til de varme kilder. Vi havde fået at vide, at det skulle være rigtig meget varmere end et varmt brusebad, men da vi kom deri, blev vi alligevel meget overraskede, da vandet næsten skoldede os. Vejret var køligt, højst 10 grader, men da vi gik op fra kilderne igen, var det faktisk skønt at sidde i badetøj på kanten med fødderne dyppet i det varme vand, selvom vejret var så koldt.
Dagen efter skulle vi med en tidlig bus fra Pucón til Puerto Varas, en hyggelig by som er meget præget af tyskerne som indvaderede området i sin tid, så husene havde en nordeuropæisk stil. Selve vejret i Puerto Varas var meget koldt, og om aftenen blev det meget blæsende, næsten stormfuldt. Vi boede på tredje og øverste etage i vores hotel, og kunne derfor høre regnen og blæsten meget tydeligt fra vores værelse, som var meget hyggeligt.
Efter et par dage i Puerto Varas, Chile, tog vi med bus videre til Bariloche som ligger i Argentina. Her blæste det desværre også, så nogle af aktiviteterne ikke var mulige, såsom Paragliding og en tur i cable-car op til en restaurant med flot udsigt. Så i stedet brugte vi dagene på at gå rundt i bøffernes og chokoladernes by, som den bliver kaldt. Der var chokoladebutikker på hvert gadehjørne (til Louises store glæde), og vi prøvede et fantastisk steakhouse kaldet El Boliche De Alberto, med en utroligt billig og god, stor bøf.
Efter Bariloche skulle vi med en formodet 22-timers bus til Buenos Aires, hovedstaden i Argentina, men undervejs blev vi forsinket af en demonstration. Der var en mindre by med nogle utilfredse mennesker, som ønskede bedre jobmuligheder. En demonstration skulle derfor åbenbart føres midt på en meget meget trafikeret vej, hvilket kom til at gå ud over uskyldige mennesker, som ikke engang kan gøre noget for dem, deriblandt os. De stillede sig midt på vejen, placerede en kegle foran bilerne på hver side af vejen, så ingen kunne passere. Derefter satte de sig hen til et bål, de havde lavet. Imens kunne vi blot sidde utålmodige og meget sultne og vente til de gav os adgang til at passere. Vores guide fortalte os, at hvis nogle af bilerne forsøgte at køre forbi keglerne, mens demonstranterne alligevel bare sad ved bålet, ville de kunne finde på at skyde billisterne. Vi blev her forsinket med 3 timer, så det i stedet blev en 25 timers bustur.
Da vi endelig ankom til Buenos Aires, blev vi overraskede over det nu dejlige vejr, og vi var glade for endelig at komme til en storby igen med høje bygninger, masser af butikker og store grønne parker. Vores glæde for storbyen forsvandt dog samme nat efter en mindre bartur, hvor vi gik alene hjemad. Tre drenge havde i lidt tid fulgt efter os i den modsatte side af gaden, og vi var de eneste der gik på gaden. Pludselig kom de over til os, og inden vi vidste af det, sagde de at vi skulle give dem vores penge, og placerede en pistol på Peters hals. Den ene holdt pistolen, den anden tog Peters kamera, telefon, ur og jakke og prøvede at rode igennem hans pengebælte, mens den sidste tog Louises jakke af og rodede hendes pung igennem. Derefter skyndte de sig væk, råbte endda "ciao" til os og tyssede på os. Vi var meget rystede, og Louise brød sammen i gråd, og vi kiggede efter nogle af vores ting som de havde smidt fra sig på vejen. De havde taget kontanterne i Louises pung, og smidt den på fortorvet, hvor de blot havde taget hendes wildcard til togene i Danmark, og dumt nok efterladt hendes Visa Dankort. Bagefter gik vi tilbage til baren, i håb om at gruppen stadig var der, de var dog taget afsted, så vi tog med en taxi tilbage til hotellet. Vi fortalte de andre hvad der var sket da vi kom tilbage, de var meget chokerede, og vi fik aftalt med guiden at tage til politistationen og anmelde det dagen efter.
Vi havde fået et ordenligt chok, og passer nu bedre på og går aldrig mere på tomme og mørke gader i storbyerne.
- comments