Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen :D
Så er det blevet tid til at jeg igen fortæller om mine oplevelser fra, hvad må beskrives som paradis for krybdyr elskere.
Alt er stadig perfekt hernede!
Tiden går så hurtigt og jeg lærer så meget hver dag.
Siden mit sidste blog indlæg er der sket mange interessante ting. Som de fleste af jer nok har set eller læst på Facebook, har jeg fået mig en 3 meter lang Burmese Python. Khamai fik den på grund af at de tidligere ejere flyttede til England og kunne åbenbart ikke have slangen med. Så nu bor den for enden af min seng. Nu er Lance og jeg i gang med medicinere den, det er ikke alt for nemt, da det er meget slange for 2 personer.
Derudover har jeg fanget min første slange på snake call outs. Det var en lille mozambique spitting cobra. Det var en god oplevelse efterfølgende at slippe den løs i den fri natur igen.
Så har jeg, fra kl. 5 om morgen til 13 om eftermiddagen, været ude og slippe en 3 meter lang Rock Python løs i et vildt reservat. Udover at slippe slangen løs fik jeg mig en lille safari tur ud af det, hvor jeg så masser af bøfler, masser af impalaer, zebraer, 1 giraf og 1 kudo. Grunden til det tog så lang tid, var fordi at Donald ville filme slangen foran en stor gruppe af bøfler. Det var spændende at se hvordan bøflerne reagerede på at en 3 meter lang slange bevægede sig i nærheden af dem.
Jeg har også haft endnu 2 danske grupper, hvor jeg viser dem rundt og fortæller om slangerne og besvare spørgsmålene. Jeg kan mærke på de mennesker jeg viser rundt at de lytter og føler at jeg gør et godt arbejde. Det gør det kun endnu sjovere at være hernede!
Det var alt for denne gang, men jeg lover at der kommer flere indlæg i fremtiden.
Hold jer muntre og pas godt på det kolde Danmark.
Kærlig hilsen
Peter
- comments