Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er i Buenos Aires!
Søndag d. 11 ankom vi efter en MEGET lang flyvetur som tog 45 timer. Efter halvanden times lang kø ved paskontrollen og nogle meget utilfredse rejsende. Efter endnu en kø til at få vores kufferter og håndbaggage tjekket (efter 4 flyskift og dertilhørende sikkerhedskontrol skal det lige siges. Efter en meget chokeret Pernille fandt ud af, at hendes lægge var svulmet op til dobbelt størrelse (og det er IKKE løgn, næste gang bliver mormors råd om flystrømper taget meget alvorligt), kom vi endelig ud af lufthavnen. Vi fandt Rocio (Pernilles veninde som har været udvekslingsstudent i Danmark) og hendes far, som havde været meget elskværdige og var kommet ud i lufthavnen for at hente os. Rocios far Julio taler ikke engelsk så kommunikation foregår igennem Rocio, vi har dog besluttet os for, at vi vil prøve at se, om vi kan finde et spanskkursus, når vi om et par uger ankommer til Mendoza.
Rocio bor sammen med sin room mate Clara i en lækker 1-værelses lejlighed, så det er ikke meget plads til fire mennesker, men det går rigtig fint. Vi hygger os rigtig godt alle sammen, selvom det for os er rigtig svært at vænne sig til, at aftensmaden helst indtages efter ti om aftenen(!)Nogle eftener har det endda været endnu senere, og vores døgnrytme er nu vendt så meget, at vi går i seng et sted medllem 1 og 4 og står op tidligst kl 8, men helst ikke før 10.
Det er en noget anderledes rytme end den vi havde i New Zealand men som alt andet er det vel en tilvænningssag?!
Mandag stod den på sightseeing. Vi har blandt andet set The Pink House, eller Casa Rosada som det hedder her, som ligesom The White House er præsidentens tilholdssted. det bliver dog ikke brugt som sådan, da præsidenten bor et andet sted, men der holdes i stedet vigtige møder i løbet af ugen.
Nu er der så nok nogen der tænker: sagde i pink? og ja, det gjorde vi, og vi snakker ikke bare sådan babylyserød eller en mærkelig hudfarve, (ikke om aftenen i hvert fald) vi snakker PINK! med pink diskolys som får det til at ligne en stripklub eller en fancy natklub, så det er lidt svært at tage seriøst, at der her bliver taget vigtige beslutninger.
Tirsdag d. 13 var vi i zoologisk have, hvor der rendte frie sjove dyr rundt. (Dem der bliver fejet væk i Madagascar 2 og som ligner en krydsning mellem et lille hjortekid og en hare). Det var et rigtig stort sted og vi havde en rigtig hyggelig dag hvor den også stod på besøg i botanisk have og en smule shopping. Tirsdag var også dagen hvor vi prøvede mere traditionel argentinsk mad, nemlig empanadas som er en form for pirok.
Onsdag morgen tog Clara os med til en park i midten af Buenos Aires. Den hedder Rosedal og er utrolig smuk med alle de roser der er rundt omkring, og et dejligt pusterum midt i storbyen. Vi havde picnic og Clara havde taget med, så vi kunne prøve Mate. Mate er en slags grøn te som laves i en træpotte i knytnævestørrelse, som fyldes med urter. Herover hældes der vand og sukker, og blandingen drikkes så gennem et filtersugerør, så man kun får væsken med op. Det smager faktisk overraskende udemærket!
Vi havde også aftalt at vi onsdag skulle ud og se Rocios universitet, hvilket viste sig, at være nemmere sagt end gjort. Først var metroen lukket, så stødste vi ind i en Pink Floyd koncert, som omlagde busruterne, fik os til at stå af et forkert sted og gjorde det umuligt at finde det næste busstoppested, idet vi ved et tilfælde endte i køen til koncerten som vi først troede var en absurd lang kø til bussen(vi kunne lære noget af deres køkultur!). Rocio forbarmede sig over os, efter stadig at rende rundt ved koncertstedet efter to timer, en tur der normalt skulle tage en (flot flot, vi ved det, det betaler sig at kunne tale spansk!).
Vi endte dog med at se universitetet, som i øvrigt er kæmpe stort og i noget dårligere stand end de danske, det skulle dog være et af de bedre universiteter, men det er godt nok anderledes!
Torsdag stod på shoppetur, idet Rocio kender en tangodanser som kunne få os gratis ind til sit show (normalt 80 usd), så vi var nødt til at finde noget præsentabelt tøj. Det var altså ikke nemt, tøj hernede er ikke yndigt, så har vi sagt det mildt, og de synes generelt det er en god idé, at tingene kommer i én størrelse. Suk. Det lykkedes dog, efter mange timers søgen, så det endte alligevel i succes :).
Det skal lige siges at tangoshowet var helt fantastisk! Vi var meget imponerede, også Peter, som var gået ind til forehavendet med noget blandede forventninger. Vi blev på ingen måde skuffede og sluttede aftenen af med pizza(hvilket sker ofte, deres pizza er GOD!), så det var ikke dårligt.
Fredag d. 16 havde vi sat i afslapningens tegn. det trængte vi godt nok også til, så vi fik sovet dejlig længe. Om aftenen lavede vi dansk mad: Frikadeller med "brun" sovs, kartofler og salat. Det var lidt af et projekt da de her hverken kender til bagepapir, sovsekulør, hakket svinekød eller fetaost, desuden findes der heller ikke måleting som f.eks decilitermål i lejligheden, så det var lettere improviseret, men endte rigtig godt nselvom frikadellerne var lavet af oksekød. Salaten vakte en anelse opsigt, idet Pernille havde puttet æbler og andet blandet frugt i, hvilket var meget svært at forholde sig til for Rocios ven Federico, som med en forunderlig lyd mumlede noget med, at vi er værre end englænderne, hvad det så end må betyde :).
Aftenen stod på fest alla Argentina, den startede hos naboen, vi havde byttet fest og sprut for lakrids og Pernilles berømte kage, som vakte stor skuffelse, da der jo ikke var hash i. Pernille var lettere forarget (vi er ligesom ikke fra Holland). Det var dog en super hyggelig aften, som gik fra lejklighed til lejlighed til klokken halv syv om morgenen. Det skal lige siges, at fest her i Argentina altså er noget grænseoverskridende for os danskere som helst vil have begge fødder i gulvet på samme tid. Folk her danser, drengene danser gerne alene, og de lærer gerne fra sig, hvilket altså krævede mere end et par øl for at kaste sig ud i, og medførte en del grin fra Argentinerne over vores som bekendt fantastiske danseskills. Og NEJ, som pige kan du kan ikke bare tage et skridt til den ene side og et til den anden, så får man sørme hjælp til at vrikke med diverse hofter og flytte fødderne. Jaja, man skal ikke komme her.
Men det var en god aften, omend det var en til tider lidt grænseoverskirdende oplevelse.
Lørdag stod på tømmermænd på soltaget for Clara og Pernille, og søvn for Peters og Rocios vedkommende. Vi har desuden været ude og se kvarteret La Boca, som er utrolig farverigt med diverse dansebarer hvor der både bliver danset tango og Folklore. Der er desuden diverse håndværkerstande, og en flot udsigt over en flod. (ved fæørste øjekast, kigger man nærmere efter er den brun og fuld af ting, ad siger vi bare).
Vi spiste aftensmad i Palermo hvor vi fik en liter øl pr. store pizza vi købte, og i skrivende stund bliver der skiftet tøj og gjort klart til mere fest.
Vores indtryk af Buenos Aires og dens indbyggere so far, er, at folk er danseglade, imødekommende og siger meget boluda/boludo. Det betyder noget i retning af dumme, og bliver brugt i hver anden sætning til venner og bekendte, det kan dog også alt efter tonefald, være meget fornærmende, men man hører det ALLE steder.
Et lille eksempel på, hvor stor forskel der alligevel er fra Danmark kommer her:
Ved titiden her til aften skulle vi købe øl. Rocio bad os dog om at gå tilbage i lejligheden, mens hende og Clara købte ind. Da vi spurgte hvorfor, fik vi at vide, at der fors det første var et lille stykke at gå, og for det andet havde der været røveri af kunder i den butik de gik hen til. Ejeren af stedet fortalte en gruppe unge mænd, om en mand der havde penge, og han endte med at få røvet sine ting. Vi skiller os meget ud, og fordi vi tydeligvis ikke er herfra, tror folk at vi har penge, så sandsynligheden for, at noget lignende ville ske for os var klart til stede.
Det skal dog siges at vi på ingen måde har oplevet noget ubehageligt indtil videre. Vi har det rigtig godt, og nyder varmen.
Sol, varme og tango
Peter og Pernille
- comments
Elsebeth Sikke I lærer at feste. Dejligt at høre I er vel fremme. Og se nu at blive brune og lær spansk, så I ligner argentinere....
Pia Østerdal Jensen Hej Pernille og Peter Lige en lille hilsen fra Humlum. Dejlig I har det godt og oplever en masse. Hyggeligt at læse om jeres oplevelser, så er man også lidt med på turen. Pas nu godt på hinanden! Stor knuser fra mig. Farfar og min mor Anna følger også godt med på jeres tur.
Dorthe Aaholm Hej i to hoftesvingende dansere. Hvor er det livsbekræftende at høre om jeres oplevelser. Fest og nyd livet. Knus fra Dorthe.
Terkel Sikken tango i Argentina! Godt at høre, at I har skiftet kontinent i fin stil ... og gør, hvad I kan, for at leve jer ind i lokale skikke :-)
Christina åhhh misundelse misundelse! ;) .. og tak for kaldet Pernille! beklager jeg ikke var hjemme - jeg var også ved at lære at feste! ;)