Hejsa

Ja saa kom der endelig noget nyt paa bloggen efter en god maaneds inaktivitet fra min side. Undskyld for det, men her kommer det saa. Det bliver i lidt grove traek for hvis jeg skulle skrive det hele ville jeg ikke kunne naa at blive faerdig inden jeg skulle flyve til Fiji.

Puha hvor skal jeg begynde? Efter Alice Spring tog vi ned til Kings Canyon. Det var stegende hedt, men det var utrolig flot. Eftersom der ikke falder saerlig meget regn der fortalte vores guide os om hvordan traerne overlever. Det goer de bland andet ved at "slaa sine egne lemmer ihjel" ved at lukke for vandtilfoerslen til en gren af gangen for at spare paa vandet.

Efter Kings Canyon stod den paa den helt store atraktion Ayers Rock. Jeg tror man bliver noed til at vaere der for at forstaa hvor underligt at der ligger en kaempe stor sten midt i det hele. Hurtige facts er at Ayers Rock er 335m hoej. Det er altsaa hoejere end Eiffel taarnet, og man fik rigtig en god ide om hvor stor den er da vi var oppe og klatre paa den. Det foeltes som en endeloes vandring som kun gik en vej og der var op. Men det var det hele vaerd. Det var maaske den bedste oplevelse jeg havde i Australien.

Efter en hel dag ved Ayers Rock koerte vi saa syd paa, mod en lille mineby der hedder Cooper Pedy. Det specielle ved Cooper Pedy er at der er et af de varmeste steder paa jorden saa folk bor under jorden, eller lidt mere praecist saa bor de inde i bakkerne. Men paa vejen der kom vi forbi det eller meget ukendte Dingo hegn. Der er ikke mange der ved det men det hegn er faktisk den laengeste menneske bygget konstruktion. Foer i tiden var det hele 5300 km langt, men nu er det blevet forkortet saa det "kun" er 2250 km.

Vores guide der hed Jason var en sand legende :) Han var meget energisk og sjov og var hele tiden paa. Og saa var der lige det at han var gammel militaer mand, saa han havde arbejde rigtig meget med spraengstoffer. Saa da han sagde at vi desvaerre ikke ville komme til at opleve minearbejderne bruge dynamit i Cooper Pedy, kom Cody (ham canadieren jeg fulgtes med) paa at vi skulle spraenge ting i luften. Eller som han sagde: "Lets blow s*** up!" Det endte saa med at Jason fortalte hvordan man kunne lave en lille bombe, ved at skrabe svovlen af en masse taendstikker og saa pakke det rigtig taet sammen. Saa det gjorte vi :) Vi sad 8 mand i 1.5 time og skrabede svovl af taendstikker for at faa lavet vores bombe. Og da det saa kom til at vi skullle spraenge den virkede den ikke saa godt som vi havde haabet paa saa det var lidt skuffende.

Saa stod den paa Great Ocean Road hvor vi kom ud og saa en masse smuk kystlinje, med en masse historie. Bland andet en historien som minde utrolig meget om handlingen i Titanic filmen, men den maa jeg fortaelle naar jeg kommer hjem.

I Melbourne modtes jeg med Pedersen fra Livgarden hvilket resultede i en stor bytur hvor Pedersen mistede sin pung og bil noegler. Jeg tabte ogsaa min telefon i en taxa saa jeg maatte loebe Melourne rundt for at faa fat paa den. Efter Melbourne maatte jeg igen paa en lang rejse. Jeg havde jo som sagt faaet stjaalet min taske i Brisbane. Den var saa blevet fundet igen, men stort set alt indhold i den. Men de kunne ikke sende den til mig fordi jeg skal skriver under for den. Saa der var ingen anden udvej end at tage en 14 timers bustur til Brisbane fra Sydney og tilbage igen for saa at komme til Sydney 3 timer inden mit fly gik til Christchurch.

Da jeg kom til Christchurch opdagede jeg hurtigt at der ikke er saa meget at se her saa jeg skyndte mig videre op til en lille by der hedder Kaikoura. Kaikoura er kendt for at man kan komme ud og se hvaler aaret rundt, men det kostede 150 NZD saa jeg valgte i stedet at tage paa fisketur som var meget billigere. Det var en sjov oplevelse, hvor jeg bland andet fangede en rokke. Saa aftensmaden den aften stod paa fisk og intet mindre end krebs :) Super laekkert maaltid.

Dagen efter tog jeg til Nelson hvor jeg egentlig ikke oplevede saa meget, ud over at jeg sad fast der i 3 dage. Men nu var jeg da i det mindste paa vestkysten som er kendt for at vaere utrolig smuk, og det var den ogsaa. Da vi korte fra Nelson kom vi igennem en masse smuk natur. Den aften sov vi ved en pub hvor der selvfoelgelig var stor fest om aftenen. Til den fest skulle man vaeret klaedt ud og temaet var at man skulle lave sit kostume af plastikposer. Saa da jeg fandt nogle lilla poser taenkte jeg med det samme fe :) Det kom der faktisk noget godt ud af. Saa godt at jeg vandt en gratis DVD med film og billeder fra et hvilket somhelst bungy jump i Queenstown. Og ja jeg saa meget aandsvag ud ;)

Naeste dag kom vi til Franz Josef som er kendt for sin store gletcher der ligger 10 min fra byen. Den var jeg saa oppe og hike paa dagen efter og det var en fantastisk oplevelse. Vi kom ned og gaa i nogle dybe spraekker hvor isen var helt blaa. Ud over det var der en utrolig smuk udsigt deroppe fra.

Efter en nat i Wanaka kom jeg saa endelig til Queenstown. Verdens adrenalin hovedstad. Der er naesten ikke den ekstremsport du ikke kan lave i Queenstown. Personligt gemmer jeg lidt af det til nordoeen. Men naar man kan springe verdens 3. stoerste bungy jump saa bliver man da vist noed til det :) 134 m og 8 sekunders fald fra et lille skur der haenge mellem to bjerge. Jeg var naervoes hele dagen optil, saa da det kom til busturen der ud sad jeg og hoerte sange som "Jump" og "Danger Zone" for rigtig at faa mig i humoer. Jeg ved ikke om det var musikken eller hvad der var, men da det kom til stykket og jeg stod med taernde ud over kandten teovede jeg ikke et sekund. "3-2-1 you go!!!" og et splitsekund efter hang jeg vandret i luften og kunne se 134 m ned. Jeg kan slet ikke saette ord paa hvordan det foeltes, men det var det vildeste jeg nogensinde har gjort. Det var helt sindsygt sjovt! Det foerste jeg sagde da jeg kom op var: "Where do I sign up for another jump!?" De havde desvaerre allerede et fuldt skema den dag saa jeg kunne ikke komme til det, hvilket nok ogsaa var meget godt da der ville have kostet mig $140 oven i de $216 jeg allerede havde betalt. Men adrenalinen pumpede rundt i kroppen paa mig i flere timer bagefter. Og for at goere godt bedre saa var det St. Patricks day saa hele byen var groen og i godt humoer. Saa mit spring blev fejret med et brag af en fest, inden jeg saa koerte til Christchurch i dag hvor jeg skal vaere en nat og saa op til Kaikoura igen for saa at kunne komme til Wellington. Jeg savner allerede Queenstown. Det var en helt fantastisk by. Og saa var der lige det at man kunne faa en Fergburger. Jeg er sikker paa at Anne ogsaa har faaet en Fergburger. Fergburger er en lille burgerbar paa hovedgaden i Queenstown som laver verdens bedste burgere. Og det er med hovedet paa blokken jeg siger det. Det var som at tage en lille bid af himmelen :)

Det var alt for denne gang. Nu vil jeg lave noget mad og saa tage en stille aften i aften oven paa St. Paddy's day. I maa have det rigtig godt der hjemme indtil naeste gang. Jeg har nu desvaerre kun 26 dage tilbage at rejse i :(