Profile
Blog
Photos
Videos
Efter tre transfere og hvad der føltes som 80 millioner timer i fly ankom jeg endelig til Auckland.
Havde hørt, at immigration og told i NZ var sygeligt undersøgende, men de sov
åbenbart da jeg gik igennem. "Godt ophold".. Jamen takker mange gange.
Auckland er et meget venligt sted. Busserne skriver "sorry, not in service" og andre skilte beklager, hvis byggeri forstyrrer ens hverdag.
Det er også et dyrt sted, men alle steder er vel dyre efter 5 uger i Thailand.
Havnen i Auckland lader til at være alt det som danske politikere vil have, men aldrig forstår at lave. Der er liv, cafeer, restauranter, masser af bænke og udsigt og folk bruger området.
Jeg vil godt understrege, at jeg ikke opfordrer til en studierejse for vores politikere.. Sådan en vil blive alt for dyr. De skal vel alle bo på Hilton ved havnen.
Håber DK har det godt - NZ har det fint!
- comments