Profile
Blog
Photos
Videos
Sikke dog et roderi det var for mig at komme fra Zimbabwe til Malawi! Det var en af de dage med transport, der bare gik helt, helt galt, frem for planlagt, men alligevel endte ud meget mere spændende og lærerig end jeg havde forventet.
Jeg havde bestilt en billet med en bus, der gik direkte fra Harare (hovedstaden i Zim) til Blantyre (Malawi). Den var blevet aflyst da jeg kom om morgenen, da den havde problemer med at komme over grænsen fra Mozambique, og var strandet for over 15 timer - indtil nu - og de håbede at den ville komme inden i morgen, hvor der så ville afgå to busser.Men eftersom jeg havde haft sådan en god tid i Zimbabwe, og havde fået sagt farvel til alle de personer jeg havde mødt, som jeg havde tilbragt næsten tre uger med, tænkte jeg at det ville være bedst bare at komme af sted, og i Afrika er der altid en mulighed med minibusser.
Så jeg tog en taxi til minibusstationen, hvor jeg fik fat på en minibus, også kaldet en combi, til grænseovergangen til Mozambique. Den var hurtigt fyldt, så af sted det gik. Men da vi først kom af sted, begyndte chaufføren at stoppe hele tiden, og efter næsten to timer, var vi kun godt 30 km uden var Harare, og her blev vi stoppet for et check af politiet, hvilket sker jævnligt, men vores chauffør havde intet kørekort. Så her blev vi bedt om at stige ud, og stille os op i en række for at få vores penge tilbage, men dem havde de ikke taget med, så folk blev utrolig vrede, da 10 dollars er enormt mange penge for den gennemsnitlige person der. Vi ventede og ventede. Jeg prøvede at få en plads i en anden combi, men de var alle fulde. Efter endnu to timer stopper en bil, og samler mig op. Det var en mand der var på vej til en lille landsby nær grænsen, så jeg fik et lift af ham. Det gik endelig hurtigt frem ad, og inden kort tid, stod jeg så ved grænsen - endelig - og var klar til at se, hvordan jeg kunne krydse Mozambique på den bedste og hurtigste måde.
Da jeg kom over på den anden side tog jeg én combi, derefter en anden combi, en taxa, og ja, så var jeg ved den næste grænseovergang, hvilket var til Malawi. Det var ved at være meget sent, men den var heldigvis ikke lukket endnu. Men alle busser til Blantyre var afgået, og jeg måtte derfor tage en overnatning ved det nærliggende lodge, for at komme der hen, måtte jeg lige tage en til taxa, også var jeg der. Dagen efter stod jeg tidligt op, og hoppede ind i endnu en combi, og wupsi, så var jeg nået frem til min destination. Det var en lang tur, men heldigvis var vi en stor gruppe, så det tog ikke længe at få fyldt busserne op. Det er jo sådan at i Afrika afgår busserne ikke før de er fyldte, det kan tage fem minutter men det kan lige så let tage 5 timer. Som regel tager det en til tre timer.
Jeg har svært ved at beskrive hvor smukt og differentieret Malawis natur er. Jeg startede ud med at tage til Mt. Mulanje, hvilket er det højeste punkt i Malawi, det ligger lige omkring 3000 meter over havets overflade. Det er omringet af marker med te plantager, hvor kvinder og mænd går dag ud og dag ind og klipper de nye limegrønne skud med en saks, og kaster dem over hovedet, da de går med en enorm stor siv kurv på ryggen, hvor i de samler de friske teblade, inden de kommer videre ind på fabrikkerne , hvor de tørres med videre, til de sorte små stykker vi kender fra vores teposer i DK.
Te er en stor del af Malawis stolthed, og de drikker endda en god del af det selv, da det høre til i deres kultur. Jeg har altid troet jeg var en rigtig "sukkergris" men efter jeg har set hvordan dette folkefærd drikker deres te, med næsten mere mælk end vand og med sukker, meget sukker, og det er en god del, vil de personer der er vandt til at drikke te med mig vide, at når jeg siger det er meget sukker, så er et virkelig også meget det drejer sig om.
De drikker te som en eftermiddags "snack" sammen med hvidt brød, og hvis det er en lidt bedre stillet familie er der endda med margarine. Ellers står det på søde kartofler, hvilket jeg helt bestemt er en større fan af.
Mt. Mulanje og der omkringliggende marker var delt op med bananpalmer, hvilket lige satte prikken og i'et og gjorde det hele lidt mere eksotisk.
Efter Mulanje tog jeg videre til Zomba, hvilken var den tidligere hovedstad. Det var en okay hyggelig by, eftersom det er en af de største byer i Malawi, havde jeg forventet lidt mere end det den egentlig havde at byde på, men det endte ud som en anden afrikansk by, med massere af minibusser, fulde folk ved og omkring busstationen, der er utrolig hjælpsomme i håb om at få øl, utrolig hullede veje, en masse nsima (majsgrød, det der hed sadza i Zimbabwe og pap i Sydafrika) restauranter, "frisører" hvor der er en måde at blive klippet på, og det er at få skrabet alt håret af samt der var et turistkontor - hvilket er en god ting, efter at have været så længe i Zimbabwe, hvor det ikke var en forudsætning at finde i en by.
Men som jeg sagde, naturen omkring byen var endnu engang helt unik. Jeg var på en hike op ad det de kalder Zomba Platou, hvilket også kunne beskrives som endnu et bjerg. Det var en lang gåtur, men udsigten var helt sublim. Vi fik et lift halvvejs oppe, så, så lang var gåturen der op egentlig heller ikke. Jeg havde en lokal gut med mig derop, da han sagde der var rigeligt med tid til at nå frem og tilbage på en dag, hvilket jeg derfor stolede på, da han havde boet der hele hans liv. Men da vi var på vej ned, var solen det samme, og vi blev fanget i mørket. Heldigvis kom der en person forbi i en bil, der samlede os op. Han var ikke fra Malawi, men havde boet der i fem år, og var rasende på ham der havde taget mig med op, har aldrig set nogle der har reageret på den måde før i Afrika af de lokale (manden var fra Zimbabwe). Men det var også super dumt af ham gutten der togmig med der op, han burde have vidst bedre, da det ikke just er på højde med himmelbjerget i DK. Men godt og sikkert kom vi da ned J
Nu stod det på highlight nummer ét i Malawi. Det er Lake Malawi. Jeg tænkte det bare ville blive endnu en sø. Selvfølgelig kunne jeg da godt se, at det var en meget stor sø, når jeg så på et kort. Men det gør det jo ikke i sig selv til noget specielt, i hvert fald ikke efter jeg har rejst så længe som jeg har.
Mit første stop var i den helt sydlige ende af søen, hvor det hele begynder. Det hedder Monkey Bay, og navnet giver meget god mening, da der løber aber rundt over det hele, endda forskellige slags, nogle større end andre, og da de lokale ikke spiser dem, løber de frit rundt i byen og hygger sig. Jeg kom ned til søen, og den er i sig selv heller ikke noget vildere, men det der er imponerende er livet omkring den, da der er fyldt med fiskere, der sidder på kanten af deres selv udhugget kano, (ja, det er altså bare en trestamme der er udhugget. På nogle hostels kunne man få en gratis overnatning, hvis man var i stand til at sejle ud til et punkt og tilbage igen to personer uden at falde i. Jeg overvejede slet ikke engang at prøve, efter at have set andres meget uheldige forsøg) og tager frisk fanget fisk ud fra deres net. Langs søens kanter var der små hytter, lavet af forskellige materialer, nogle af dem var lavet af siv og tørrede palmeblade, andre en kombination med mudder, og de fancy hytter var lavet af "mursten" som de selv laver. De har intet elektricitet, de steger deres fisk over bål, og spiser deres nsima dertil.
naturen der omgav søen i den sydlige del er også helt unik. Der er utrolig mange Bao træer. De er enormt store. Jeg tror mindst man skal være fem personer til at holde rundt om dem, når de er i normal størrelse, endvidere fik jeg fortalt, at det største Bao træ i Malawi skulle der 100 mænd til at holde om - det er jeg dog ikke helt sikker på om er sandt?? Men en god historie er det, og det får alle omkring bordet til at sige den underlige "aaaiw" lyd.
Bao er ikke blot et træ. De spiller Bawo under det, hvilket minder mest om et udvidet Kalaha spil, samt de spiser den syrlige frugt fra træet, der bliver tørret i solen, inden den indtages. Det er en underlig smag i starten, men efter et par stykker, bliver de helt vanedannende.
Jeg havde mange stops op langs søen, men min næste rigtig spændende oplevelse blev et båd cruise på selve søen. Det var en to overnatningers lang tur, ikke fordi det var en enorm lang distance, men jeg er jo i Afrika, så ting går langsomt, og med en gennemsnitshastighed på de omkring 10 km i timen, tager en distance på 300 km sin tid.
Der var mange turister men der var også en god del lokale med, så der var liv og glade dage ombord, på nær når bølgerne var for store, og folk blev søsyge.
Jeg sluttede min rejse i Malawi i Nkatha Bay, hvilket var det mest imponerende sted af dem alle for mig, hvor der var mere af det hele. Flere hytter, flere fisk, flere turister, flere lokale, mere nsima restauranter og mange flere charmerende oplevelser. Og som det første sted, var der endda en menneskesmuglings båd, der sejlede, hovedsageligt med mennesker fra Zimbabwe, til Tanzania. Vi var en stor gruppe turister fra min lodge, der overvejede at tage båden til at begynde med, indtil vi fik fortalt at det var ulovligt, da manden der ejede den prøvede at bilde os ind at det var lovligt, og intet havde med menneskesmugling at gøre. Endda politiet i Tanzania var en del af det, da det skulle efter alle, endda vores lodge, være muligt at få visum på den anden side, og et stempel i sit pas, men helt ærligt, det er jo for sygt hvis man overhovedet overvejer at tage ind i et land ulovligt, især eftersom det er så nemt at komme ind som Europæer.
Hmm, hvad ellers kan jeg dog fortæller om Malawi, der er mange ting der har imponeret mig, bl.a. tager folk kyllinger med i deres minibusser, der var en gang jeg skulle passe på hvor jeg satte mine fødder, da der lå en kylling så langt under sædet foran mig, at hovedet stak ud, hvor mine fødder skulle have været placeret, og disse busser er virkelig proppet, så til tider blev det til meget underlige stillinger at sidde på, for at passe på personens aftensmad.
Næste stop er Tanzania, har været der nogle få dage, men måtte desværre tage hjem et lille smut, men sidder nu i flyet på vej tilbage.
Jeg håber i alle har det godt der hjemme. Husk endelig at nyde jeres varme bade, frisk kaffe, elektricitet, rugbrød, punktlige toge og busser og meget meget mere.
Heydåå
- comments