Profile
Blog
Photos
Videos
Først på ugen beskæftigede vi os igen med landsbyen Klung Yung, hvor vi igen lavede interviews og tilbage i skolen begyndte vi at forberede den opgave som vi skal skrive og de folk som vi har besøgt i landsbyen. Opgaven skal omhandle deres helbred og generelle liv i landsbyen og deres ressourcer. Det næste stykke tid skal vi skrive opgaven som skal afleveres.
Det har været en hård weekend på Koh Tao for nogle af pigerne. Pernille har fået akut bronkitis og Lise ligger med mellemøre betændelse, så i løbet af ugen har de ligget i lejlighederne og været dopet på medicin. Men heldigvis virker sundhedssystemet fint og de har fået den medicin og behandling som var nødvendig.
I går var vi ude på et Community Hospital, som vi også var ude på tidligere på måneden. Her skulle vi vaccinere børn. Ligesom man i Danmark har et børnevaccinationsprogram, så har man det også i Thailand. Det er gratis for alle, også dem uden forsikring. Hele ventesalen var fuld af forældre med deres små søde børn. De skulle vaccineres imod hepatitis, fåresyge, mæslinger, japansk hjernehindebetændelse og røde hunde. Derudover skulle de havde dråber til at beskytte dem imod polio. Vi fik både muligheden for at give subkutane og intramuskulære injektioner. Børnene var så søde at vi hellere ville lege med dem, end som at være de onde hvide mennesker som stikker i dem. Det værste var at børnene skulle holdes fast for at vi kunne stikke dem. De små babyer på et par måneder var mere rolige end som vi lidt ældre på 2-3 år, som godt vidste hvad der skulle ske, og derfor allerede fra de kom ind ad døren, var ulykkelige. Det var ikke nemt at skulle stikke dem når de sprællede. Men det gik heldigvis bedre end som forventet, og efter at vi havde vaccineret 4-5 børn hver, gik vi ud for at måle og veje børnene. Det var meget roligere og her fik vi lov til at holde de små og lege lidt med dem. Nu er det prøvet og det har været lærerigt, men det er ikke en god følelse at tvinge børnene til noget.
I aften skal alle os piger ud og spise sammen og tage afsked med de to piger som læser ernæring og sundhed, de tager nemlig en tur til Phi Phi øerne, og derefter hjem. Fredag morgen tager mig, Trine og Catharina til Koh Samet og nyder strand og sol i nogle dage.
- comments