Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det snart tid til at forlade Goa
fredag d. 6 febuar tog vi afsked med global platform og vores super seje laerer Camilla som virkelig har vaeret med til at goere vores foerste 4 uger i Indien til en stor oplevelse. Vi fik sagt paent farvel og med lidt kriller i maven tog vi, 8 piger videre til en by i Goa, som hedder Arambol.
En af de andre piger, Camilla havde allerede vaeret i Arambol i en af de foregaende weekender og kendte derfor et sted vi kunne bo. alt var perfekt indtil sabine og jeg fandt ud af at der ikke var noget vand paa det vaerelse som vi havde faet. inderen som havde hotellet proevede i haerdigt at faa det lavet men maatte til sidst opgave og sige at han syntes vi skulle lade vores bagage staa ogsaa gaa ud og finde et andet vaerelse. vi lyttede til hans raad og fandt lidt laengere henne en lille hyggelig hytte som vi kunne leje til samme pris. hytten var en ud af ca. 8 hytter som laa i en firkant saa de dannede en lille "gaard" inde i midten. det saa vildt hyggeligt ud saa vi slog til med det samme, hentede vores bagage og flyttede ind. hytten havde dog ikke toilet og bad men der var faelles bade- og tioletfaciliteter som var helt fine. stemningen i den lille lejre virkede ogsaa til at vaere rigtig god. vi blev budt hjertelig velkommen af de andre gaester som boede i nogle af de andre hytter. de var allesammen backpackers som kom fra henholdsvis Canada, Finland og Schweiz. Finnerne tilboed og saagar en joint inden vi overhovdet havde haft tid til at pakke ud. vi takkede dog paent nej tak.
Arambol er kendt som et sted for backpackers der gerne vil opleve stemningen er som den var tilbage i 60'ernes hippietid. -hvilket det fuldt levede op til
en aften vi havde vaeret ude og spise endte vi med at sidde i rundkreds omkring et baal paa stranden. vi sad vel ca. 15 mennesker omkring ilden og hele tiden kom der andre nysgerrige forbi endten bare for at kigge eller ogsaa for at deltage i det lille faellesskab der var blevet dannet. nogle af menneskerne har medbragt forskellige instrumenter som de hver i saer sidder og spiller lige saa stille paa. da vi sidder og stirre ind i flammerne tager en ukrainsk pige med en tromme pludselig ordet. hun synes at vi skal lave en lille faellesleg som gaar ud paa at vi hver har en lyd som vi skal byde ind med naar vi foeler at den passer ind i den rytme som hun holder paa trommen. vi er allesammen lidt skeptiske og ser os lidt forvirret rundt men paa en eller anden maade faar den ukrainske pige gennemtrumfet sit oenske og selvfoelgelig skal vi lige have en rundte hvor alle siger deres lyd hoejt for alle de andre. pinligt pinlig pinlligt! -min lyd var forresten meget kreativt kuk-kuk :) -det var dog heldigvis ikke kun os danske piger der foelte det lidt akavet saa legen sluttede hurtig. Efter den lille sangleg var der en mand, der begyndte at spille paa et nyudviklet instrument fra oestrig, som naermest lignede en ufo. det loed vildt godt og vi gled allesammen tilbage til den afslappede stemning der havde vaeret.
De fleste af dagene i Arambol gik med at ligge paa stranden og bare slappe af og tage det i sit eget tempo. det har vaeret vildt dejligt at komme lidt vaek fra en hverdag hvor alt har vaeret planlagt og bestemt af andre.
en dag gik vi ogsaa ind i en skov for at finde et trae hvor der skulle bo en mand. Camilla som havde vaeret i arambol foer havde vaeret der saa hun kunne passende vaere vores personlige guide og vise os vejen gennem "junglen". det viste sig dog at vejen ikke var saa lige til som hun havde troet men til sidst lykkes det os da at finde "manden i traet". Det viste sig dog at de var 6 maend der boede i traet og ham der var der paa det tidspunkt vi kom var meget maerkelig. vi sad rundt om en lille baalplads som de havde og blev selvfoelgelig igen tilbudt noget at ryge selvom kl kun lige havde rundet 10 morgen. der var saa fredeligt i traet hvilket vi alle sammen noed fuldtud saa vi sad bare og kiggede os lidt nysgerrige rund og sagde ingenting. men selvfoelgelig skulle der ske et eller andet maerkeligt saa jungle manden som i oevrigt var 56aar gemmel gav sig til at lave nogle yoga oevelser som saa hoejst mystiske ud. da vi havde faaet nok af junglens stilhed bagav vi os igen hen til vores daglige pladser paa liggestolene.
menneskerne i Arambol var allesammen meget aabne og imoedekommende og man kom hurtig i kontakt med andre. vi var f.eks. ude og spise med en inder og to franskmaend som vi moedte den aften vi sad om baalet og lavede lyde. sabine og jeg snakkee ogsaa rigtig meget med den som boede i de andre hytter omkring os.
en morgen havde vi aftalt med canadieren, at vi skulle op og se solopgang. vi stod op kl kvart i 6 og begyndte at gaa ned mod stranen. nogle hunde fra vores "lejr" fulgte efter os hvilket var helt okay indtil alle andre hunde begyndte at goe af dem. -det var som om at hundene var kommet ind paa det forkerte territorium men ikke ville traekke sig tilbage fordi de skulle "passe paa" os. efter haanden samles flere og flere goende hunde omkring os og mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere. hundene i Arambol er nemlig ikke som de tidligere hunde vi har set. de har rent faktisk sul paa kroppen og er ret store. til sidst var vi allesammen saa naervoese og skraemte at vi besluttede os for at vaende om og gaa tilbage i seng. desvaerre blev det ikke til nogen solopgang men i stedet har vi faaet set et par solnedgange som nu ogsaa er rigtig flotte.
hytterne vi boede i var eget af Carlos som er verdens soedeste inder. han var simpelthen saa ydmyg og gaestfri. hver gang en af de andre piger lige skulle over og fortaelle mig og sabine noget kom han straks loebende med en stol for det ligner da ikke noget at folk skal staa op. hver morgen blev man moedt af hans venlige smil og et "goodmorning mam" En aften vi sad og snakkede udenfor hytterne kom han saagar med frisk kokosnoed til os. da vi tog afsked md ham i dag fik han vores e-mails skrevet i en bog sammen med alle de andre mailaddresser fra tidligere gaester og vi lovede at sende et billed som vi havde taget af ham foran vores hytte.
Arambol blev ogsaa det sted hvor jeg for foerste gang proevede paragliding. Jeg floej sammen med en ukrainer som havde floejet i 10 aar og hvert aar tog til goa for at flyve med tourister. jeg var meget nervoes inden vi skulle lette men nu var der ingen vej tilbage. jeg havde faaet alt udstyret paa, gaaet den lange tur op paa bjerget og desuden var det ogsaa lidt synd for den lille inder, der havde baaret den 25kg tunge faldskaerm hele vejen op hvis jeg sprang fra nu. -op kom jeg da ogsaa, ca. 200-300m og det var vildt fedt. man foelte sig helt fri naar man hang i luften og bare kunne kigge ud over landskabet. ukraineren kunne dog ogsaa nogle "tricks" som f.eks. at snurre rundt som fik mig til at grine saa meget at jeg slet ikke kunne stoppe. saa paragliding kan helt sikkert anbefales.
som sagt forlod vi Arambol i dag og er taget tilbage til Colva, fordi vi skulle hente en pakke der var kommet til camilla Polack. hun her ne,lig baade mel og maelke allergi hvilket goer et lidt svaert at spise andet end ris hernede. hun har derfor faaet hendes foraeldre til at sende noget mad herned som hun kan taale.
vi bliver i colva indtil mandag morgen hvor vi kl 7 flyver videre til Delhi. vi glaeder os allesammen til at komme ud og se noget nyt og opleve en anden side af indien som ikke er saa praeget af vesten som Goa er.
- comments