Nu er det ved at være et stykke tid siden at vi hoppede ud fra et fly, men vi har bestemt ikke glemt hvor sindsygt det var. Da vi ankom til stedet fik vi en kort instruktion omkring hvordan vores krop skulle være formet som en bananen i luften også blev vi ellers trukket i udstyret og sendt op med det først fly. Det var en smuksolskins dag, så vi har rigtigt mange flotte billeder og videoer. Vi blev skubbet lige efter hinanden, også var det bare at smile til det kamera som instruktøren havde på armen. Da vi landede på jorden føltes det helt uvirkeligt at man lige havde hængt oppe i luften. Det var alt i alt en super oplevelse, for vi var ikke rigtigt nærvøse eller noget inden vi skulle springe, vi synes bare vi havde sommerfugle i maven. Med en god følelse og et godt overstået frit fald synes vi at det måtte fejres med nogle drinks, så vi tog på pub crawl rundt i queenstown om aftenen. Vi mødte rigtigt mange mennesker, og de som stod for pubcrawlen var helt vilde med os. De ville have os med i alle mulige konkurrencer, men vi sagde at det eneste vi ville være med til var at kigge på var mandestrip. Det var dog bare en joke, men det endte med at de fik lavet det sådan at den dreng der kunne lave den bedste lap dance for team Denmark (ja det kalder alle os) kunne vinde en jet boat tur, til en værdi af 150$. Så der sad vi og kunne afgøre aftens største konkurrence. Ej men det var så sjovt, og vi fik et godt grin over hvad drengene var villige til at gøre :) dagen efter vågnede vi op med lidt tømmermænd, så vi tog nogle gondoler op på toppen af et bjerg. Udsigten var endnu engang helt fantastisk, også kørte vi i nogle mini racerbiler på toppen. Det var godt med lidt frisk luft når man nu ikke var helt på toppen. Men vi havde så meget grineflip hele tiden bare ved at nævne nogle episoder fra den aften vi lige havde haft. Om aftenen mødtes vi med to drenge som vi havde mødt på pubcrawlen, de boede på et helt vildt fedt hostel, så der var det langt mere varmt og hyggeligt at hænge ud, frem for bilen. Den ene er Italiener og den anden fra Irland, de er super sjove at være sammen med. Det blev fredag morgen og vi var tidligt oppe da vi skulle hoppe bungy jump, vi blev kørt ca. 45 km væk fra Queenstown og vi var langt mere nærvøse end vi var da vi skulle sky dive. Dette var meget mere virkelighedstro fordi at vi var så tæt på jorden. Da vi har fået vores seler på skal vi ud til det sted hvor vi skal hoppe. Platformen vi skal hoppe fra hænger imellem to bjerge, så vi må med en lift derud. Da vi kommer derud er der nogle stykker der springer ud før os. Det begynder at blæser op, og man kan mærke hvordan selve platformen gynger. Vi kan se på instruktørerne at de hele tiden kigger på skærmen over hvor hårde vindstødende er, i forhold til om folk må blive ved med at hoppe. På det her tidspunkt er vi allerede så bange at vi virkelig ikke synes det er sjovt mere. Det bliver så Pernilles tur, og hun bliver stillet ud på den lille mini platform hvor hun skal springe fra, hun står der i rigtigt lang tid, og ligner mest af alt en der er ved at skide i sine bukser. Da hun har stået derude 1 min, mens instruktørerne har kigger bekymret ned på bungy elestikkerne trækker de hende tilbage igen. Det blæser for meget på dette tidspunkt til at hun kan springe så hun bliver bedt om at vente ti min. Det er meget vigtigt at der ikke er for hårde vindstød så man ikke rammer elastikkerne på vejen ned når man hopper. Efter ti min siger de så at hun skal gøre sig klar igen, og denne gang får hun besked på at når de siger hop så skal hun bare vide at hun kun har 2 sek til at hoppe i, fordi ellers rammer hun elastikkerne. Hun kommer igen ud på mini platformen og stå, og instruktøren siger så at det kan godt være at de bliver nød til at trække hende ind igen. Ikke særligt betrykkende at vide når man står der i 134 m højde uden nogen form for gelænder eller noget at holde ved. Pludselig siger han så spring, også hopper hun ellers bare, så godt som hun nu kan da hendes ben er helt stive af skræk. Da hun hænger nede i dalen i den lange elastik og venter på at blive trukket på kan hun mærke hvordan hun bare svinger fra side til fordi at vinden var så hård. Da hun kommer op siger Mia at hun var så bange for at hun ikke skulle se Pernille igen fordi at instruktørerne snakkede om hvor svært de havde ved at få hende op. De sagde også da hun kom op at hun kun lige nåede det forbi elestikkerne på vejen ned. Vejrforholdende er på det her tidspunkt så dårlige at de aflyser alt resten af dagen og Mia når ikke at hoppe. Vi skal så med den skræmmende lift som gynger helt vildt efter at vejret har ændret sig så meget. Vi er nogle af de sidste på platformen så vi kører heldigvis tilbage med instruktørerne så vi føler os lidt mere sikre. Det gynger rigtig meget på turen tilbage og vi er så skræmte at vi sætter os i bunden. Da vi kommer tilbage på land fortæller instruktørerne at det var en så vild oplevelse, og de også troede at de skulle dø derude i liften fordi vejret var så vildt, også kan i nok godt regne ud hvor bange vi var. Efter en skræmmende oplevelse vælger vi at tage i byen om aftenen, bare for at få en enkel til nerverne, men det ender selvfølgelig med at vi lukker og slukker det hele. Vi har kørt på med mange jokes overfor alle mennesker vi har mødt den nat i byen, så vi er ret lidt flove over at møde mennekser dagen efter, for tænk hvis de kunne huske os. Vi bestemmer os for at lørdagen skulle bruge på at kører mod Milford Sound, hvor vi ville tage en overnatning på dertil. Vi overnatter i te anau på en campingplads da vi ikke kan finde nogle gratis campsites. Søndag tager vi så den smukke cruise tur i Milford Sound, hvor vi ser masser af vandfald, delfiner og sæler. Der stod på plakaten at der også var mulighed for at se pingviner, men det så vi dog ikke. Tilgenfæld på turen så vi en kineser, det var ikke i sig selv sjovt da vi har set tusinde af dem. Men fordi at han havde så travlt med at tage billeder at han løb frem og tilbage på skibet, op og ned - også havde han en kæmpe rygsæk med forskellige linser i. Det er altså en rigtig kineser. Vi tog tilbage til queenstown om aften for at sove. Mandagmorgen var det så blevet Mias tur til at bungy jumpe, det blæste lidt den dag så vi lavede lidt grin med at det sikkert blev aflyst igen. Egentligt skulle vi have været fra Queenstown mandag, men vi skulle begge have gennemført en bungy jump før at vi ville videre. Da vi kommer ud til bungy stationen er vejret virkelig dårligt. Instruktørerne siger så at der godt gå mere end en time før at vinden har lagt sig. Men med den viden vi havde fra sidst var så dårligt vejr slet ikke noget Mia skulle springe i. Så vi blev enige om at vi tage da bare endnu endnu en dag i queenstown. Byen er så super Nice at være i og der er så mange unge mennesker at vi heller ikke havde travlt med at komme derfra. Det var ret koldt, og vi havde mest af alt bare lyst til et varmt bad. Vi mødtes med vores to venner Christoffer og Gabbie, som boede på det hostel vi havde været tidligere. Vi var lidt nærige så vi tog et bad der hvor de boede, selvom det nok ikke var helt lovligt. De havde pejs og alt muligt lækkert så der skulle vi ikke fra før at vi skulle sove. Da det blev tirsdag kørte vi så ud til Bungy'en for tredje gang, og denne gang fik Mia lov til at hoppe under en skyfri himmel. Vi er blevet kendt med mange, så folk på stationen kaldte os selvfølgelig også team Denmark. Efter en veloverstået tur hvor Mia havde langt om længe fået hoppet bungy jump, vil vi lige stikker hovedt ind og hilse på en pizza mand som vi er blevet kendt med de første par dage. Vi har misset at mødes med ham et par gange, så vi ville lige ind og forklare os ud af den. Manden er fra Australien. Da vi kommer ind snakker vi et stykke tid og han spørg så hvordan det går der hvor vi bor og om vi vil med ud og have en øl om aftenen. Vi siger så at det kan vi ikke fordi vi skal altid kører derhen hvor vi skal sove om natten. Han siger så at vi bare kan sove hos ham. Han bor i et tre etager hus sammen med to venner som vi havde hilst på tidligere. Da kunne vi bare parkere også kunne vi bruge deres bad, toliet, fjernsyn, vaskemaskine, sofa osv. Det var virkelig et genialt tilbud at få, efter at vi havde boet ved en sø uden toilet bad eller noget. Vi takkede ja tak, og bestemte os for at tage en ekstra dag i Queenstown, eftersom folk var så sindsyg søde ved os hele tiden, og vi havde jo så travlt med alle dem vi skulle nå at se :) vi havde stadig masser af tid den dag, så vi ville vandre. Vi gik op til det samme bjerg som vi havde været på toppen af da vi havde taget gondolerne. Denne gang ville vi bare gå op. Da vi nåede et meget lille stykke op, synes vi at det måtte være nok, så vi grinede lidt af os selv over hvor dovne vi var, også gik vi ellers ned af. Pernille glider selvfølgelig på vejen ned, så hun bliver fyldt med mudder. På vejen ned møder vi Gabby og Christoffer som vil op på toppen, og de siger at de synes vi skal tage med. Så det gør vi, og ender med faktisk at nå til toppen godt forpustet, hvor vi bare sætter og hygge snakker indtil vi vælger at gå ned igen. Om aften går vi så ud og får et par drinks med vores nye romies, de er super søde, men vi vil ikke rigtigt være fulde fordi vi vil hellere give den gas onsdag hvor det er vores sidste dag i Queenstown. Onsdag går så med at sove længe, og det er rent faktisk godt vejr. Så vi går bare og laller rundt i byen, og sætter os i parken for at spise en sandwich. Vi ringer til Gabby og Christoffer og siger at de skal komme og hygge med os. Det gør de så, og det ender med at vi alle fire går ud om aftenen og går en rigtig hyggelig aften. Torsdag morgen kigger vi så på hinanden, og når til den konklusion at selvom Queenstown er det fedeste sted at være må vi nok hellere komme videre og se hvad resten af NZ har at byde på. Vi vaske vores tøj i vores "nye hus" så vi rigtigt at klar til at leve i bilen igen. Vi siger pænt farvel til alle de dejlige mennesker vi har mødt der, og sætter kursen mod Wanaka. Det er en times kørsel fra Queenstown, så vi skulle ikke så langt. Det var blot et sted vi skulle overnatte, så vi så ikke meget i byen. Nu har vi så sat kursen mod Fox Glacier. Og mens at vi sidder og skriver dette holder vi i kø fordi at der har været lavineskræd. Vi kan nemt følge med i det hele fordi at vi holder langt fremme i køen. Tænk at vi har set en natur katastrofe, det er da fantastisk!